Det at blive veganer er en livsstilsændring og en livs-omvæltning.

Der er mange veganere, som oplever, at de tvivler på, om de ved nok, gør det godt nok, og om de overhovedet kan. Det kan være en fantastisk oplevelse at følge og skrive sammen med andre veganere på de sociale medier – men de sociale medier kan også føre til negative oplevelser, “shaming” eller sammenlignelser med andre veganere, som “gør det bedre” eller “ser bedre ud”.

Mange veganere møder også spørgsmål og/eller kritik, og det kan være rigtig hårdt – især hvis det eneste man bare gerne vil, er at nyde sammenkomsten med ens venner eller familie. Lige pludselig bliver man omringet af nærgående og nogle gange kritiske spørgsmål, hvor man ikke føler, man har det “rigtige” svar eller føler, man bliver nødt til at forsvare sig selv selv som person og sin veganisme. Sådan behøver det ikke at være.

Hvis du har brug for sparring i forhold til, hvordan du skal tackle sociale sammenkomster, højtider, kritiske spørgsmål og oplevelser, selv-tvivl eller noget helt fjerde i forhold til dit liv som veganer eller dine overvejelser om at blive veganer, så kan jeg hjælpe dig med at hvile mere i dig selv, din veganisme og din beslutning.

   Send article as PDF