Kost handler ikke kun om mad.

For mad er ofte valg: tilvalg og fravalg.

Mad kan være præget af negative tanker, følelser og oplevelser.

Mad kan være en trøst.

Mad er sociale fællesskaber.

Mad er identitet.

Der er mange aspekter og situationer i livet, der har med mad og kosten at gøre. Så det er ikke underligt, hvis du føler dig overvældet, forvirret eller opgivende, især hvis du gerne vil ændre på noget.


I sessionerne vil vi fokusere på det, som du spiser, og hvordan du helt praktisk kan ændre og forbedre din kost ud fra de ønsker og mål, du har.

Vi vil også fokusere på, hvilke følelser og tanker der er forbundet med det, du gerne vil ændre og forbedre – for det nytter ikke noget at udføre et kæmpe arbejde med at ændre på kosten, hvis der ikke arbejdes på de bagvedliggende årsager og grunde.

Du vil få en større forståelse for dine valg, dine følelser og tanker.

Du vil få helt konkrete værktøjer og redskaber.

Du vil få større viden omkring kost og din krop.

   Send article as PDF