Plantevejen er stedet, hvor du vil genfinde og styrke din forbindelse til din mad og krop.

Du fortjener at have det bedste forhold til dig, din krop og mad.

Jeg arbejder ud fra en holistisk tilgang til sundhed, fordi sundhed handler om:

At spise det, som nærer og støtter dig og din krop, og som giver giver dig glæde.

At have positive tanker om og følelser til dig selv. Du fortjener at have det godt.

At have et godt forhold til din krop. Kroppen er ikke en adskilt “ting” fra dig, men derimod en del af dig; og når du lærer at lytte til og mærke efter i din krop, vil du lære, hvad det egentlig er, du har brug for.


Frøet til Plantevejen blev, ubevidst, sået helt tilbage, da jeg mistede min far til kræft i 2007. Jeg syntes ikke, at kostanbefalingerne for kræftramte var optimale, da jeg så, hvilken slags mad det blev anbefalet, at min mor skulle lave til min far. Jeg begyndte derfor at undersøge, hvilken betydning kosten har på kræft – derefter blev det til, at jeg undersøgte, hvad kosten har af betydning for krop, sind og ikke mindst sundheden.

Da jeg tilbage i 2013 valgte at studere professionsbacheloren Ernæring og Sundhed, var mit mål fra start, at jeg gerne ville bruge uddannelsen til at hjælpe, guide og give kvinder og mænd værktøjer til at skabe et liv i balance.

Mit formål med Plantevejen er at vise, at en optimalt sammensat kost, fysisk aktivitet og fokus på de psykologiske processer kan øge livsglæden.

Det er vigtigt for mig at tilpasse hvert enkelte aspekt af sundhed (kost, fysisk aktivitet og mental velvære) til dig. For ingen er ens, og derfor skræddersyr jeg hvert forløb ud fra, hvad dine mål og behov er.

Kontakt mig via plantevejen@gmail.com

Behandling kan foregå hos Salig på Masnedøgade 20, 2100 København ELLER via Skype.

CVR: 39610175

www.pdf24.org    Send article as PDF