Æh… hvor blev den lige af? Jeg lever mentalt stadigvæk i marts, hvilket er derfor, jeg først laver min månedlige “måneds-opsummering” nu. Men hold da op, hvor har marts indeholdt en masse forskelligt, både godt og dårligt, men primært godt. Jeg har den her gang ikke rigtig formået at lade være med at skrive derud af, så i stedet for at lave en mega-lang intro, vil jeg i stedet sige god fornøjelse med at læse om de bøger, jeg har læst – de serier, jeg har set – og de oplevelser, jeg har haft.

Bøger

Stå fast: Svend Brinkmann. Hmmm… jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den her bog.  Lad mig starte med, hvorfor jeg godt kan lide den, og jeg kan faktisk primært godt lide den. Konceptet og filosofien bag den her “selvhjælpsbog”, er jeg kun alt for enig i/glad for. Måske kan jeg godt lide bogen og dens koncept, fordi jeg helt ubevidst og uvidende næsten lever totalt efter den stoiske filosofi – i hvert fald som den bliver forklaret i bogen.

Jeg kan godt lide, at Brinkmann går lidt til angreb på, hvordan samfundet i dag er skruet sammen; det hungrer efter og stiller følgende på en lidt for høj og dikterende piedestal: udvikling, innovation og fornyelse. I bund og grund er der jo ikke noget galt med hverken udvikling, innovation og fornyelse, men der er noget galt med tendenserne, der udspringer fra ordene; når tendenserne nærmest bliver til lov i samfundet. For hvad er der egentlig galt med at være i det, som er? Hvad er der galt med at stoppe op og trykke bremsen i? Hvad er der galt med at tænke over fortiden og tage nyttige ting fra den? I min optik ikke noget… faktisk er det, hvad jeg personligt har brug for.

Der er noget galt, når samfundet nærmest dikteres ud fra en “retning” om, hvordan det skal være. Når et samfund overvejende er sådan, bliver det jo også hurtigt til, at en bestemt slags mennesker anses som værende “lidt bedre” eller i hvert fald foretrækkes.

Og så kunne jeg også godt lidt hans tørre humor. Jeg gnæggede i hvert fald for mig selv nogle gange.

Måske skyldes mit overvejende positive indtryk bare, at jeg bare er en gammel, “negativ” og melankolsk fruentimmer?

Nu til baggrunden for mit “hmmm…” i starten.

Jeg ville ønske, hvis han nogle gange var gået i dybden med nogle af de udsagn, han kommer med i bogen – for jeg kunne ikke altid forstå, hvor hans argumenter kom fra, eller hvad man egentlig kunne bruge specifikke udsagn til. Jeg kan ikke komme med eksempler, for jeg har ikke længere bogen… jeg er en dårlig anmelder

Og så ville jeg også ønske, at han lidt mere “u-undskyldende” bare totalt satte sine 7 trin op på en piedestal. Men det ville jo gå i mod hele baggrunden for, hvorfor han vel skrev bogen. Det skal jo egentlig ikke være en selvhjælpsbog, men alligevel… Men måske er der nogle mennesker, som sluger alt og prøver at efterleve det nyeste, de har læst, i stedet for at være kritiske overfor det skrevne, om det så er religion, 7 trin eller noget tredje?

Derudover synes jeg også godt, at sproget kunnet have været lidt mere “frisk”. Ikke fordi jeg vil have citat-værdige gloser eller føle, at jeg er i gang med at læse tyggegummi-pop (kender du den læseoplevelse?)… men nogle gange var det lidt for “det her er mit speciale”, og det bliver hurtigt et lidt kunstigt og kedeligt sprog.

I sidste ende kan jeg egentlig kun anbefale at læse den. Hvis du er den diametrale modsætning til mig, så kan det være, at du vil føle dig provokeret af Stå fast, men det er kun godt at blive provokeret nogle gange. Hvis du derimod er ligesom mig, så vil du nikke ja til alt for mange af de ting, som Brinkmann skriver og foreslår – og du vil græde lidt indvendig over, at samfundet ikke er lidt mere, som det rigtig burde være.

Helt mørkt, intet lys: Stephen King. Går der mon nogensinde to måneder mellem, at jeg (gen)læser en Stephen King bog? Næh, det tror jeg ikke – ligesom at jeg hvert år (hvis ikke to gange på et år!) går i gang med Harry Potter. Men jeg må samtidig være ærlig: jeg har ikke læst hele novellesamlingen. Faktisk har jeg kun læst første novelle, som er 1922… jeg “kæmper” mig stadigvæk igennem den anden novelle i samlingen. Men 1922 er en helt fantastisk novelle, så jeg bliver nødt til at dele!

Du har måske allerede set 1922? Jeg skal snart til at se den, men jeg ville først læse novellen, den var lavet på – for King’s bøger bliver ikke altid til de bedste film.

Men i den her novelle formår King endnu en gang at vise, at han kan skrive, så man får hjertebanken og kvalme. Jeg sad nogle gange med munden åben og kunne ikke fatte, hvor klam den passage, jeg havde læst, var! Det bedste var helt klart, hvordan det hele nærmest ramler fra hinanden for bogens hovedperson: Wilf – og på trods af at hovedpersonen gjorde noget fuldstændig egoistisk og forfærdeligt, så kunne jeg ikke lade være med at føle for ham… King formåede at skrive, så jeg forstod, hvorfor Wilf var så egoistisk og forfærdelig.

Jeg vil egentlig ikke skrive meget mere om novellen, for 1) den er hurtigt læst og 2) der sker meget, og det sker meget hurtigt.

Tv-serier

RuPaul’s Drag Race. Jeg er gået i gang med den her absolut alt for nice reality-serie igen, for jeg kan ikke sige nej til drag queens! Og så er jeg også gået i gang, fordi sæson 10 lige er startet, og jeg skal (dårlig undskyldning) lige huske alle de foregående drags – men sæson 10 er ikke kommet til Netflix endnu, buuh!

Men jeg elsker RuPaul’s Drag Race, elsker, elsker, elsker! Det er spændende at se forandringen, deltagerne undergår – både når de forvandler sig til drag queens, men også deres personlige forandring; hvordan de tager udfordringerne på sig, og hvordan de menneskeligt forandrer sig. Derudover er der masser af drama og humor, og jeg lever og ånder især for “The Library is open!”. Og så er der jo også alle de livshistorier, man som seer får, og det er nok det bedste.

Har jeg ikke allerede en gang før skrevet om RuPaul’s Drag Race herpå bloggen? Nå, men hvis jeg har, og du endnu ikke har taget dig sammen til at se den her extravaganza af en reality-serie,, så er min opfordring igen: se den!

Desperate Housewives. En gammel og elsket kending, som jeg efterhånden har set en del gange. Men når jeg har brug for hygge, skøre storylines og noget der ikke kræver alt for meget af mig (selv om jeg allerede nu har grædt flere gange i løbet af de forskellige sæsoner), så er den her serie bare perfekt. Jeg gik i gang her i marts med 1. sæson, og nu er jeg allerede kommet godt i gang med 4. sæson.

Oplevelser

VeggieWeek. I marts havde Vegetarisk Forening for første gang stablet VeggieWeek på fødderne, og jeg ville gerne give min støtte og selvfølgelig spise god veganske mad. Så jeg købte billet til mig selv og min kæreste til de to spisesteder: Vækst og California Kitchen. Jeg ville selvfølgelig gerne have taget billeder og skrive endnu mere i dybden om oplevelserne, men helt ærligt, så ville jeg hellere bare nyde min kærestes selskab og den gode mad. Men jeg kan love dig for, at det var god mad – især desserten på Vækst var helt fænomenal, og den bedste dessert jeg nogensinde har fået på en restaurant! Jeg skal helt klart spise begge steder igen, og jeg glæder mig til at købe billetter til næste års VeggieWeek.

Bowling. Old school fun! Jeg elsker bowling, og min kæreste og jeg bowler da omkring 1-2 gange om året – men det er primært, fordi vi er så heldige, at hans forældre inviterer os. Men den her gang var det bare os to, så måske kan man endda kalde det en date? Vi havde i hvert fald så meget sjov med det, spiste en masse popcorn, jeg fik lavet 5-6 strikes, og jeg fik en øm underarm dagen efter = perfekt! En måned kan nærmest kun huskes som værende god og supersjov, når man har bowlet. Aaah… bowling.

Indlægget Marts blev først udgivet på Vegansk for alle.

Men det er næsten allerede smeltet, inden jeg får udgivet det her indlæg. Sådan er det i Danmark, men det var skønt at nyde det, imens det stod på.

Hvis jeg skal lidt mere ind på det personlige, så har februar været essensen af en helt stille og rolig periode i mit liv; og det har været tiltrængt. Jeg har godt nok haft meget kørende oppe i hovedet, og her i februar har jeg formået at finde mere indre ro. Forhåbentlig fortsætter det… men ellers så har jeg fået en lidt bedre idé om, hvad jeg kan gøre for at genskab det; blandt andet ved bare at acceptere visse ting/situationer og bygge videre på det, som nu engang fungerer. Det er så simpelt – og så alligevel ikke.

Videre til den sidste del inden jeg deler, hvad der især har fyldt min februar: jeg har efterhånden fået temmelig mange kommentarer (på facebook) om, at links og visse andre funktioner ikke fungerer her på siden, når man anvender mobil (på trods af at designet også er lavet til mobil). Jeg er i gang med at arbejde på det og har endelig fået fat i dem, som har lavet hjemmesidens design – så forhåbentlig kan du om ikke så længe klikke på links, hvis du altså bruger mobilen, når du kigger forbi Ja, jeg ville bare lige gøre opmærksom på, at jeg er obs på problemet og prøver at fikse det. Hvis det ikke kan fikses, vil du opdage det ved, at hjemmesiden pludselig ser helt anderledes ud

Lige en til ting: Jeg får ikke penge, gaver eller noget som helst andet for at linke til de forskellige sider. Jeg vil bare gerne dele! Hvis jeg gjorde, så ville jeg selvfølgelig gøre opmærksom på det.

Bøger

Baseret på en sand historie: Delphine De Vigan. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den her roman. Jeg må hellere starte med, at jeg godt kan lide den… men jeg er en anelse forvirret over den. Jeg tror, at det har været forfatterens hensigt – og jeg synes også, at hun selv indrømmer det til sidst i bogen. For er det her overhovedet (tildels) baseret på en sand historie?

Vi følger forfatteren, som med det samme fortæller, at den her bog handler om det forhold, hun fik med en anden kvinden: L. Hun gør også straks klart, at det her forhold ender med “katastrofale” følger – bare det at hun citerer Stephen King’s Misery og The Dark Half gør det tydeligt for læseren, at det vil ende temmelig galt (hvis man altså har læst de to bøger).

Jeg elskede at læse passagerne, hvor forfatteren fortalte om L., og hvor hun rekonstruerede situationer med L. Hvad jeg derimod ikke kunne lide, var når hun gik i gang med navlepilleri – eller hvad jeg syntes var navlepilleri – det fik mig et par gange til at overveje at stoppe med at læse bogen færdig… men lige så snart hun skrev om L. (hvilket altid skete lige efter navlepilleriet), var jeg hooked.

Så hvis du kan lide bøger, hvor du ikke helt ved, hvad sandheden er, og om det overhovedet er en sandfærdig fortæller, og hvor der ikke er en “rigtig” afslutning, så skal du læse den her bog.

Flora Danica: Henning Knudsen. Aaahh… sådan bliver jeg nødt til at starte. Den her bog er en skat! Som du kan se på titlen, så handler den om alle de planter, der findes i Danmark. Den er opdelt efter blomster, lægeplanter, snapseplanter, nytteplanter, giftplanter osv. Jeg blev nødt til at købe den af to grunde:

1. Jeg elsker alt der har med nytteplanter/lægeplanter at gøre. Jeg elsker at gå i naturen og plukke og vide, at jeg kan bruge det til noget – udover at det blot er smukt at kigge på. Så at jeg ligefrem har et kæmpe opslagsværk, hvor jeg kan læse mere om disse planter (samt alle de andre), er fantastisk.

2. Jeg elsker (elsker!) de illustrationer, der er i. De er så smukke… ja, jeg er bare helt vild med dem.

Det er en ret dyr bog, men jeg var så heldig at finde den til 200 kr i Føtex.

Film/Serier

CryptTV. Hvis du er en rigtig gyserelsker/gysernørd ligesom mig, så bør du helt klart tjekke den her youtube kanal ud. De fokuserer og specialiserer sig udlukkende i gyser-kortfilm, og jeg må indrømme, at mange af de film er meget bedre og mere uhyggelige end de længere spillefilm (men hvor svært er det lige at gøre i dag med alle de dårlige gyserfilm, der udgives). Jeg har linket til to af de kortfilm, som jeg rigtig godt kan lide; den ene er en del af en serie. Men ærlig talt, der er alt for mange af de rigtig gode gyser-kortfilm til, at jeg egentlig bare kan vælge én. Det bedste er helt klart, at de ikke kun interesserer sig for én måde at lave gyserfilm på og de har flere forskellige gysergenrer, så hvis de her film, jeg har linket til, ikke lige er i din smag, så vil du i hvert fald finde en anden, der er!

Mad & drikke

Chai latte. Yndlingsdrikken over alle… eller noget i den dur og alt efter hvad jeg egentlig er i humør til. Men jeg må indrømme, at chai latte har ligget i top 3 over de drikke, jeg det sidste halve år har drukket rigtig, rigtig meget af. Jeg har faktisk aldrig selv lavet en hjemmelavet omgang chai latte, men jeg har endelig fået taget mig sammen til at købe ingredienserne til det -af en eller anden grund var tanken om at købe hel kardemomme en tanke, der skulle overvindes.

Men man behøver heldigvis ikke at købe hel kardemomme for at nyde en rigtig lækker omgang skummende chai latte (skummende, hvis du vel og mærke har en mælkeskummer). For der findes faktisk en pulver chai latte, der er vegansk, og du kan købe den her i Danmark. Det er af mærket David Rio, og den hedder: Power Chai Matcha – hvis du ikke er til matcha, så vil jeg berolige dig med, at jeg ikke synes, man kan smage det. Du kan enten købe den HER, hvor min kæreste og jeg har handlet et par gange med rigtig fin service eller i en helt almindelig Matas.

Baileys Almande. Holy Sh*t! Så er den vegansk version af Baileys endelig kommet til Danmark! Da jeg første gang læste, at Baileys var i gang med at udvikle en vegansk version af deres drømmedrik, dansede jeg rundt i stuen. Da jeg så opdagede, at den veganske version endelig var kommet i udvalgte butikker i henholdsvis England og i Berlin, dansede jeg endnu mere og overvejede at tage til London eller Berlin kun for at købe det – og selvfølgelig spise alt for meget vegansk mad og desserter. Men NU er den veganske baileys endelig kommet til Danmark, og det er Greenos, som sælger drikken! Ja, jeg har allerede købt nogle flasker med hjem, for på trods af at jeg ikke rigtig kan lide alkohol og maks drikker alkoholiske drikke 1-2 gange om året (hvis overhovedet), så kunne jeg ikke lade være… for jeg elskede Baileys, og jeg vil så gerne smage det igen. Så… skynd dig hvis du ikke vil vente på, at de får fyldt lageret op igen.

Vegansk Påske. Jeg tænkte, at jeg lige ville gøre min pligt og gøre opmærksom på noget andet rigtig godt: både Greenos og Vegan and Snacks har veganske påskevarer. Så hvis du hungrer efter et påskeæg eller andet påskeguf, så slå endelig et smut forbi de to sider – det har jeg selv gjort.

Nu hvor vi er ved påske, så indeholder min nye kogebog Vegansk til højtider og fest et helt kapitel dedikeret til påske

Indlægget Februar blev først udgivet på Vegansk for alle.

Så er den første måned af 2018 overstået. På en måde er det hurtigt, og jeg er “overrasket” over, at det allerede er februar; men samtidig har den her måned været lang. Lidt for lang…

Som du nok har lagt mærke til, så har jeg ikke været fantastisk aktiv her i januar. Jeg må sige, at december-ræset både herpå bloggen og i det virkelig liv tog al saft og kraft fra mig. Det var helt vildt sjovt, og det var rart at føle sig produktiv og aktiv. Men jeg kunne bare mærke, at januar var nødt til at være mere rolig. Så det blev den.

Men det betyder ikke, at det vil fortsætte. For jeg har alt for mange idéer! Det er jo Fastelavn i næste uge (jaaaa!), og der vil jeg rigtig gerne dele noget fastelavnsguf med jer i form af fastelavnsboller lavet med ægte wienerdej, Mmmmmm! Men ellers er jeg lidt blæst i forhold til andre fastelavnsopskrifter. Vegansk til højtider og fest har jo nogle rigtig gode nogle fastelavnsopskrifter, såsom berlinere, popcornbrude med karamel og pandekager, og hvis du tager bollerne fra fødselsdagskapitlet, så har du fastelavnsboller! Der mangler som sådan ikke fastelavnsopskrifter fra min side

Men der er mange flere idéer! Jeg har alt for mange opskrifter fra bøgernes univers, jeg skal have delt (endnu mere Harry Potter); jeg har stadigvæk Den Store Bagedyst-udfordring hængende over hovedet; jeg har endnu mere ernærings- og sundhedsviden; jeg har lidt “debatindlæg”; og meget mere.

Der er så meget. Men det er jo kun godt! For så er der endnu mere til dig, og jeg kan fortsætte med at føle mig produktiv og ikke så snylter-agtig trods min ledighedsstatus.

Her er så, hvad jeg blandt andet har brugt min tid på i januar. Den grønne skrift under serier/film-afsnittet er links, så du kan se, hvad jeg har set i januar. Nice, ikk?

Serier/Film

Bad Boy Breathing. Jeg elsker den her dokumentar. Vi følger Nicolai, der har haft et hårdt liv med stoffer og kriminalitet. Da han kommer på et Breath Smart-kursus, ser man, hvordan han ved hjælp af at trække vejret og komme ind i sig selv, forandrer sig fuldstændigt! Det er så fascinerende at se, hvordan vejrtrækning og meditation kan forandre og hjælpe. Dokumentaren er gratis at se, så und endelig dig selv at se den!

Sorte huller. GULP! Det er næsten det eneste, jeg kan skrive til den her youtube-video. Jeg opdagede den her video via Reddit, og da jeg altid har været fascineret af sorte huller, blev jeg nødt til at se den. Øhmmmm… måske har jeg fortrudt en smule?

Videoen er god til hurtigt forklare på en forståelig måde, hvad sorte huller egentlig er. Og den er endnu bedre til at forklare og vise, hvor store, kompakte og skræmmende de er. Musikken til videoen er spot on. Så har du brug for et kuldegys, blive fascineret og bange for universet, så skal du endelig se den her video

Planeternes og soles størrelser. Endnu en youtube-video omkring rummet. Jeg har aldrig læst dybdegående om rummet, og jeg synes ærlig talt, at tanken om at rejse ud i rummet~universet er skræmmende. Bare det at kigge på stjernehimlen og månen kan give mig kuldegysninger; men trods det elsker jeg alligevel at gøre det.

Universet er fascinerende. Så når jeg støder på informative videoer eller artikler, der er lette at forstå eller hurtige at komme igennem, så er jeg klar! Det er min søster, som viste den til mig, da vi en dag sad hjemme og hyggede hos hende sammen med den, efterhånden, basse-agtige bebs. Og ja, vi ved jo alle sammen godt, at planeter er store. Men den her video viser virkelig godt, hvor store planeterne i vores solsystem er, og hvor stor solen er i forhold til dem. For hver planet blev jeg mere og mere overrasket, og jeg sad vitterligt med munden åben, da jeg så hvor stor solen er – og endnu mere åben mund da jeg så, hvor lille solen er i forhold til andre sole.

Grace and Frankie. Nogle gange bliver jeg behageligt overrasket over serier, og Grace and Frankie er helt klart ovre i kategorien Behagelige Overraskelser. Jeg startede med at se serien sidste år og slugte hurtigt de eksisterende sæsoner i mig – og nu er den nye sæson udkommet, og den sluger jeg også i mig. Der sker så meget, og selv om det er typisk amerikansk, så er det på den gode måde! Ligesom at Desperate Housewives er amerikansk på den gode måde – ja, jeg kan godt lide Desperate Housewives, og jeg har set den serie fra start til slut i hvert fald tre gange.

Vi følger Grace og Frankie, der er to kvinder i halvfjerdserne, der skal og bliver skilt fra deres mænd – fordi deres mænd har været og er forelskede i hinanden. Man ser, hvordan de reagerer på den her temmelig store livsomvæltning, hvordan deres to familier reagerer… og det er sjovt, det er på en spøjs måde gribende, og det er bare super-godt! Du kan se den på Netflix. Er du ikke solgt? For jeg kan vitterligt ikke finde ud af sælge, så se den alligevel.

Bøger

Show Your Work: Austin Kleon. Er du kreativ, eller har du noget, du gerne vil dele? Så skal du læse den her bog – og den er for alle! Især hvis du, ligesom mig, har svært ved at dele og vise dit arbejde. Den er på en måde “ah-det-er-jo-indlysende”, for det er indlysende dét, der står i bogen; men det indlysende er ikke altid bare lige sådan at gøre eller føre ud i livet. Bogen er perfekt til at give én et los i røven og få en i gang og vigtigst af alt: få én til at tro på sig selv. Og så er den fyldt med gode råd og citater.

Jeg så bogen på min venindes insta, og jeg blev bare draget af den… eller også så var den hans anden bog, og jeg valgte så at låne begge. Anyways, den er værd at låne.

Becoming Vegan – the complete reference to plant-based nutrition: Brenda David & Vesanto Melina. Jeg har været kødfri i 10 år og veganer i snart 8 år, og selv om veganisme som filosofi og livsstil er fast forankret i mig, så vil jeg altid gerne læse endnu mere om veganisme – især når det er en så uddybende og informationsrig bog, som den her. Jeg er stadigvæk i gang med at læse den, men jeg blev nødt til at dele den. Forfatterne går i dybden med vegansk sundhed og skriver helt ærligt, hvilken betydning veganisme har for sundheden, og hvad man som veganer skal eller eventuelt bør være opmærksom på. Indtil videre har de heller ikke nogen agenda, og det er virkelig noget, jeg er glad for.

Det er helt klart en bog, der er værd at læse for den sundhedsinteresserede veganer.

Andet

Blomster. Åh blomster! Hvis der er noget, der kan opløfte mig (bare en lille, men vigtig smule) på en dårlig og grå dag, så er det blomster. Blomster gør noget helt specielt ved et rum; de bringer liv til rummet og hjemmet. Jeg har de sidste par uger haft to buketter stående, og det gør virkelig en forskel, når jeg pludselig opdager, at der står de skønneste blomster og troner.

Så det er et lille ritual, jeg har haft, og som jeg vil fortsætte med indtil, at foråret ankommer.

Indlægget Januar blev først udgivet på Vegansk for alle.

Det betyder også, at jeg vil slutte november måned af med at skrive om, hvad der nu engang har “fyldt” i mit liv.

Men lige inden jeg går i gang med det (du kan selvfølgelig bare ignorere denne kommende passage), så vil jeg da lige komme ind på december måned! Jeg har skrevet det nogle gange, men jeg tænker… ja, det ved jeg ikke… jeg har bare lyst til at skrive om december måned igen.

For i morgen er det december, det er julemåned! Og det betyder, at jeg officielt går totalt amok i jul. Jeg skal pynte op, høre julemusik for fuld knald, se julefilm og jeg skal lave en masse julegodter. Jeg skal læse i bøger, der på den ene eller anden måde har med jul at gøre, og jeg skal hver morgen lave mit jule-yogaprogram, der både giver ro og glæde (selvfølgelig med julemusik som baggrund).

Hvert år når november når afslutningen, laver jeg en oversigt over decembers større dage. Her skriver jeg ned, hvad jeg skal lave og se for hver Adventsdag, til Lucia aften, Lille juleaften og selvfølgelig Juleaften! Men jeg skriver også alle de lækkerier og den lækre mad, som jeg gerne vil fylde december med. Det er de lækkerier og den mad, som jeg gerne vil dele med dig herpå bloggen.

Der kommer rigtig mange småkager, der kommer varme drikke og endnu flere søde sager: alle sammen fyldt på den ene eller anden måde med de varmende krydderier og hygge, som gør december så magisk. Jeg vil også sørge for at skabe et pusterum med sundere og nærende retter. Retter der mætter og giver energi til, forhåbentlig, både sneengle, sneboldkampe og gåture i vinterlandskaber (man har vel lov til at håbe? Selv om pessismisten/realisten i mig udmærket godt ved bedre).

På lørdag kommer den første opskrift!

Film/TV

Herrens Veje. Jeg er utrolig interesseret i spiritualitet og religion. Jeg elsker at læse om det og især læse/se menneskers oplevelse med det metafysiske/religiøse/spirituelle. Jeg overvejede at læse religion på universitetet, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge det til… interessen opstod især efter et halvt år med religion på HF, hvor jeg skrev min eksamensopgave med fokus på Amish og rumspringa. Jeg læser gerne i religiøse tekster og blade, for selv om jeg måske slet ikke (overhovedet ikke) er enig med det, der står, så giver det mig et indblik i et andet menneskes livssyn; og det er altid spændende.

Så selvfølgelig hoppede jeg straks ombord på DR1’s serie. Hold da op, hvor var det noget af en oplevelse. Jeg troede ikke, at jeg nogensinde kunne hade en fiktiv figur så meget, men jeg hader virkelig Johannes – og alligevel kunne jeg ikke stoppe med at se serien. Normalt har jeg svært ved at fortsætte med at se en serie/film eller læse en bog færdig, når hovedpersonen/en af hovedpersonerne er så forfærdelig… men jeg ville gerne se, hvad historien endte med. Jeg havde håbet på lidt mere af et indblik i præstefamiliens religiøse livssyn, men det skyldes måske, at der ikke er den “ægte” kristne tro i familien? Det er en familie, hvor tingene bliver lagt ned over hovedet, og så har man bare at følge trop.. ellers oplever man Johannes vrede. Og hvor ægte kan ens tro så være, når den bliver påtvunget? Men så samtidig… så var der alligevel en del religiøsitet! Det var bare ikke på den måde, som jeg havde forventet. Så det er, retrospektivt, virkelig interessant.

Men ja, det er noget af en dramaserie – som til tider er rigtig god og til tider åndssvag. Johannes hader jeg, men jeg tror også, at jeg ville hade Johannes Døberen, som det virker til, at Johannes er baseret på; og alligevel er jeg spændt på at se, hvad der kommer til at ske i næste sæson. Jeg håber så meget, at han ender bitter og alene, imens resten af hans familie blomstrer (okay, jeg lyder så ond lige nu. Men han har gjort så meget skade på familien, at jeg ikke kan se, hvordan forfatterne kan rette op på det). Men resten af figurerne kan jeg godt lide – eller jeg kom i hvert fald til det. Der var mange gange, hvor jeg sad med bankende hjerte – især sidste afsnit. Hallo, hvad skete der lige for det? De har i hvert fald lagt op til sæson nummer 2, selv om jeg syntes, at slutningen på sæson 1 er lidt fesen (altså ikke selve afsnittet, men de sidste par minutter).

Blood and guts: A History of Surgery. Min søster og jeg ses hver uge. Hun går i øjeblikket hjemme med baby, og jeg kommer for at hygge mig med både hende og den sødeste lille babydreng. Vi har fået en del traditioner allerede og en af dem har de sidste par gange været at se denne BBC dokumentarserie. Hvis du er interesseret i menneskekroppen og videnskabens udvikling, så skal du se den her serie! Den er grum, den er sørgelig, den er fascinerende, og den er helt ekstremt spændende.

Det er Michael Mosley, som er vært (han er altså bare hyggelig), og jeg må indrømme, at jeg synes om alle de dokumentarer/-serier, som han er vært for – så det er altid et plus. Tilbage til selve serien: der er 5 afsnit, der hver især har sit fokus på enten en del af kroppen eller på en del af videnskabens udvikling. Det er utroligt at se, hvordan kirurgien har forandret sig, hvad der har gjort det muligt (så mange dyreforsøg og så mange fejl), og hvordan kirurgien i dag både giver livet tilbage og fortsat udvikler sig.

Mind Hunter. Jeg har været fascineret af seriemordere siden, jeg var omkring 14 år – ja, det lyder helt vildt morbidt, det ved jeg godt. Men jeg er fascineret af mennesker. Hvis jeg kunne (åh, hvor jeg ønsker jeg kunne tage en bachelor i psykologi – latterlige uddannelsesloft!), så ville jeg læse psykologi. Jeg er fascineret over, hvad der gør, at mennesker handler på bestemte måder – især hvad der gør, at nogle mennesker er fuldstændig ligeglade med andre.

Mind Hunter er en Netflix-serie, der netop handler om seriemordere, og hvordan FBI tilbage i 70’erne begyndte at kategorisere seriemordere – men først og fremmest begyndte at se en forbindelse mellem de forskellige seriemordere. Man følger FBI-agenten Holden Ford der sammen med Bill Trench (fiktive figurer baseret på rigtig mennesker) begynder at interviewe seriemordere for at få et bedre indblik i, hvorfor de begynder at dræbe, hvorfor de bliver ved, og hvad der lægger til baggrund for det. Scenerne med interviewsene er utrolig spændende og så nervepirrende. Og det er fascinerende at se, hvordan arbejdet langsomt begynder at påvirke Holden Ford mere og mere; og hvilken støtte Bill Trench er.

Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til sæson 2!

Andet

Min kat. Åh Nori! Jeg elsker min kat. Han er nok den mest irriterende kat nogle gange, men det gør han op for ved netop at være så irriterende. Han er en bestemt herre, der nok skal gøre mig opmærksom på, hvornår jeg bør stå op. Jeg står op kl.7, men hvis det stod til ham, så burde det være kl.6.

Han mijaver og mijaver og snakker hele tiden til mig… vi kan have mange lange snakke.

Han elsker at komme ud på altanen og kigge på fugle og mennesker. Okay, menneskene er han bange for, så hvis han tror, de kan nå ham (vi bor på 2. sal), så løber han ind.

Han elsker at lege, men han vil ikke blive forpustet. Så når han synes, at han har bevæget sig nok, lægger han sig ned og forventer, at legetøjet kommer hen til ham.

Han lægger sig ned for at spise. Ja, han er doven.

Og på trods af at han opfører sig som en konge (overfor mig), så er han verdens største bangebuks. Han bliver bange, når dørtelefonen ringer. Han bliver bange, når nye mennesker/mennesker han ikke ser så tit, kommer indenfor – indtil han lærer dem at kende. Han farer sammen, når jeg sætter mig bedre til plads på min stol. Det er noget, vi arbejder på… han skal jo gerne være som en konge hele tiden og ikke blive bange for den mindste lyd.

Det er fantastisk, hvordan dyr kan gøre livet så meget bedre!

Bøger

Vegansk til højtider og fest. Ja, ja.. nu skal jeg være rigtig selv-reklamerende. MEN nu har Københavns kommunes biblioteker endelig fået min bog hjem som fysisk eksemplar! Det samme har bibliotek.dk også – hvis du er mere til ebøger, så er begge mine bøger nu også at finde som det i stedet. Min kæreste og jeg high fivede faktisk på det i går aftes.

Selv-reklamering OUT.

Indlægget November blev først udgivet på Vegansk for alle.

Så hvis du har mistet nogle, du har elsket, så kunne du måske tænde et lys for hver person og tænke på de gode stunder, I havde sammen. Det er i hvert fald noget, jeg vil gøre i dag.

Inden jeg afslører, hvad der blandt andet har fyldt hos mig i denne måned, tænkte jeg, at det ville være sjovt at vise, hvordan Halloween så ud hjemme hos os.

Som jeg gjorde i sidste måned, så vil jeg i dag lave en slags afslutning på oktober. Så igen vil jeg dele, hvad jeg har lavet/interesseret mig for/læst/set/alt muligt andet i løbet af måneden.Det er sådan nogle blogindlæg, jeg godt kan lide at læse, og man kommer på en måde til at lære personen “bedre” at kende, og måske bliver man endda også inspireret!

Jeg deler links, der hvor jeg synes, det giver mening. Og nej, ingen af disse links er affiliated eller sponsoreret. Hvis de var, skal jeg nok sørge for at gøre det meget, meget tydeligt.

Jeg håber, du vil nyde, det jeg deler, blive inspireret eller fatte interesse.

Bøger

Langsom Livsstil: Karen Pallisgaard – Jeg lånte den her bog, fordi jeg kan mærke, at jeg har for meget stress i mit liv. Jeg har hendes tidligere bog Begynder Yogabogen, som er den bog, der endelig fik mig i gang med yoga – og som samtidig forandrede mit liv! Så jeg tænkte, at jeg godt ville kunne få noget ud af denne bog… både og. Den fokuserede meget på arbejde, og fordi jeg jo pt er en samfundssnylter, syntes jeg ikke rigtig, at de mange passager med udgangspunkt i arbejde, passede til mig og min situation. MEN der var stadigvæk mange interessante vinkler og indsigter, og især det sidste kapitel, som handler om døden, var fantastisk! Det er det kapitel, der gør, at jeg overvejer at købe bogen – bare så jeg kan have de tanker om døden, som der er i bogen, hos mig hele tiden. Jeg skrev en passage af fra bogen i en af mine mange journaler.

Praktisk magi: Alice Hoffman – Da jeg opdagede, at filmen Practical Magic var lavet over en bog, skyndte jeg at låne den. Jeg har ikke fået læst den færdig, men jeg bliver alligevel nødt til at dele den med dig. Sproget lullede mig straks ind i den magiske boble, som filmen også bærer præg af, og jeg blev helt forelsket med det samme. Det “sjove” ved bogen er, at den er så anderledes i forhold til filmen; det er overordnet ikke engang de samme handlingsforløb. Men det gør ikke noget… hverken for filmen eller bogen, for historien er på en og samme tid både trist, mørk og hyggelig, smuk. Både i filmen og i bogen, men især i bogen. Det sjove er også, at i bogen er hovedpersonen Sally faktisk skeptisk overfor tanterne og deres magi, hun tror ikke engang på magi… så lige nu ved, fordi jeg ikke er kommet så langt ind i bogen, ved jeg ikke engang, om der er noget som helst “rigtig” magi i historien eller ej.

Film/TV

The Great British Bake Off – Når jeg rigtig skal slappe af og hygge mig, så ser jeg den engelske version! Der er bare noget helt vildt varmende, hyggeligt og “aaahhh” over den. Det samme gælder for den svenske version. Så ja, det har jeg manisk ledt efter, og heldigvis er sæson 7 på yousee, og en af de tidligere sæsoner (som jeg efterhånden har set 2-3 gange nu) er på TV2Fri. Forhåbentlig kommer jeg snart i gang igen med min egen Great British Bake Off-bageserie her på bloggen.

The Invitation – Det her er en drama/gyser, der bliver hos dig lang tid efter. Cinematografien er helt exceptionel på en meget underspillet måde, og nogle gange popper billeder fra filmen op for mit indre øje. Hovedpersonen er genial, og man føler både hans skepticisme, paranoia og sorg. Det er virkelig en rutsjebane, på trods af at der ikke sker meget i selve filmen: det hele drejer sig om et middagsselskab, som hovedpersonen er inviteret til sammen med sin kæreste af sin ekskæreste/-kone og hendes nye mand. Man ved med det samme, at der er noget/bør være noget galt, men man har ikke nogen grund til det… Den er i øjeblikket på Netflix.

Practical Magic – Mmmmm… det er næsten det eneste, jeg vil skrive. Jeg elsker den her film – så højt! Den er ren nostalgi, hygge og magi for mig. Når jeg ser den, bliver jeg altid fyldt med glæde. Har du ikke set den? Så skal du se den! Den er også på Netflix i øjeblikket. Og undskyld mig, nu tror jeg, at jeg skal se den igen, igen.

App

Duolingo – Jeg elsker sprog, og jeg vil rigtig gerne kunne snakke en masse. Jeg har dog bare et problem… jeg er en total sprogspasser, selv på dansk! Men det gør ikke det mindre sjovt at lære nye sprog, jeg ved dog bare, at jeg ikke skal forvente at kunne tale andre sprog end engelsk og dansk flydende. Lige nu er jeg i gang med at lære tysk. Jeg prøvede at lære det i folkeskolen, fik underligt nok 9 (selv om jeg ikke engang forstod, hvad jeg selv sagde), prøvede at genlære det igen senere, og nu prøver jeg så igen. Bagefter står den på fransk, måske spansk derefter og hvis jeg kan finde det svensk. Og så skal jeg prøve at vedligeholde det, jeg har lært… og så leder jeg nok efter flere sprog at lege med.

Indlægget Oktober blev først udgivet på Vegansk for alle.

Vegan MoFo er en årlig “begivenhed”, hvor bloggere, instagrammere, youtubere og andre skønne mennesker deler alt, der har med veganisme og vegansk mad at gøre. Og der skal blive delt hver dag… eller det er i hvert fald formålet med det.

Jeg har fulgt Vegan MoFo i rigtig mange år, og jeg har deltaget i det 2 gange – dette er min tredje. Sidste år var ikke så vellykket (hvis det overhovedet var vellykket), og det har jeg tænkt mig at ændre på i år. I år har jeg besluttet mig for, som jeg også skrev lidt om før, at jeg vil lave mad fra skønlitterære bøger og dele Halloween-opskrifter!

Jeg er en kæmpe bognørd. Jeg har flere bøger, end jeg kan tælle – og på trods af det så bliver jeg ved med at købe flere. Jeg køber næsten bøger hver måned, for jeg kan ikke lade være. Og når jeg ikke køber bøger (primært fordi jeg ikke har råd til sådanne luksuriøse tilbøjeligheder, men også fordi jeg prøver at være lidt mere voksen), så går jeg på biblioteket og slæber så mange bøger, jeg kan have i min taske, med hjem. Sådan har det være lige siden, jeg var en hesteglad (besat) pige på 10 år, og jeg selv kunne gå på biblioteket.

Så bøger og jeg har fulgt hinanden i mange glade og mindre glade år, og jeg har derfor også læst en masse bøger. Rigtig mange af de bøger, jeg har læst, har nævnt eller gået helt ned i detaljer (looking at you Haruki Murakami) omkring den mad, som hovedpersonen/-personerne, bipersonerne eller magiske væsener har spist… og det har fået mig til at drømme om alle de skønne måltider. Det er nogle måltider, jeg rigtig gerne vil opleve i virkeligheden – så de måltider har jeg besluttet mig for at lave, og de måltider vil jeg selvfølgelig dele med jer

Der kommer til at være mad fra Haruki Murakami’s Norwegian Wood; J.K. Rowling’s Harry Potter; Jonathan Stroud’s Bartimæus-trilogi; J.R.R. Tolkiens Hobbitten og mange andre bøger og forfattere – og nok også nogle gengangere. Jeg glæder mig især til maden fra The Savages af Matt Whyman! Åh ja.

Jeg vil også skrive lidt om bogen, hvis maden ikke skulle kunne lokke dig nok til at komme i gang med bogen.

Den sidste uge i oktober, vil jeg så dele opskrifter (stadigvæk hver dag), som er lidt mere (u)hyggelige og derfor helt perfekte til Halloween. For jeg er en tosse med Halloween. Jeg har endda besluttet mig for, at jeg skal se en gyser hver dag i oktober. Kryds fingre for at jeg ikke får alt for mange mareridt – selv om jeg har set mange af dem mange gange før (jeg er også en gyser-tosse), så ved man aldrig, hvornår ens hjerne beslutter sig for at lave et mareridt.

Så ja. Sådan kommer oktober til at se ud herpå Vegansk for alle. Mad fra bøger og Halloween-mad. Opskrifter alle dage – med undtagelse af i dag.

Fordi jeg ikke deler en opskrift i dag, vil jeg i stedet dele det her. Jeg har i et stykke tid tænkt, at det ville være sjovt at dele, hvad jeg har lavet/interesseret mig for/læst/set/alt muligt andet i løbet af en måned. Jeg kan i hvert fald godt selv lide at læse blogindlæg, som netop laver en opsummering af en måned… man kommer på en måde til at lære personen “bedre” at kende, og måske bliver man endda også inspireret!

Jeg deler links, der hvor jeg synes, det giver mening. Og nej, ingen af disse links er affiliated eller sponsoreret. Hvis de var, skulle jeg nok sørge for at gøre det meget, meget tydeligt.

Jeg håber, du vil nyde, det jeg deler, blive inspireret eller fatte interesse.

Bøger

Stephen King: Om at skrive. Jeg er ikke helt færdig endnu, men jeg er virkelig fascineret af den her bog. Jeg elsker Stephen King’s bøger, og jeg har efterhånden lavet et lille indhug i hans kæmpe forfatterskab. Mange af dem går jeg igen og igen tilbage til. Men Stephen King har rigtig mange gange givet mig en udefinerbar trang til at skrive og taste løs på tastaturet… jeg skrev rigtig mange noveller, da jeg var yngre, og det har siddet i mig lige siden. Jeg har ikke skrevet noveller i alt for mange år – i stedet har jeg skrevet digte og sangtekster. Men jeg vil altså gerne i gang med at skrive noveller og måske endda en roman, og derfor er det fantastisk at kunne læse, hvad der har hjulpet og stadigvæk hjælper Stephen King med at skrive. Det er heldigvis ikke “sådan skal du gøre”, og det er heller ikke prædikende. Det er derimod en slags åbenbaring for, hvad der kan hjælpe og faktisk hjælper, hvor han opfordrer til, at man tager udgangspunkt i sig selv og ikke bliver for prætentiøs eller urealistisk; men selvfølgelig kommer King med sine egen meninger, men jeg føler ikke, at han skriver disse meninger for, at man skal følge dem eller være enig. Det er blot hans meninger – for det er trods alt en personlig bog, han har skrevet.

Hvis du er interesseret i Stephen King og det at skrive, så lån/køb den her bog. Den er en blanding af en kort selv-biografi og hjælpe-bog i forhold til at skrive.

Hjemmesider

Goodreads. Det er først for nyligt, at jeg har fundet den her sociale platform, som minder ret meget (og så alligevel ikke) om Pinterest. Jeg elsker Pinterest, og da jeg fandt ud af, at der er en side kun for bøger, så blev jeg nødt til at tjekke den ud. Man kan lave sine egne læse-udfordringer, følge med i læseklubber eller debatter, lave lister over de bøger man har læst, har læst rigtig mange gange, de bøger man har, de bøger man gerne vil læse osv. Det er egentlig bare en god hjemmeside for læsehesten og bognørden, der gerne vil have mere inspiration – og så er det gratis.

MyNoise. Jeg elsker den her side – og den har reddet mig ufattelig mange gange, når jeg har været lidt for tæt på et panikanfald. Der er lyde for enhver smag; endda også nogle mere uhyggelige lyde, der nok skal få dig til at kigge dig selv over skulderen. Det fantastiske ved denne side er netop alle de her lyde. Rigtig mange af dem er naturlige lyde, der har en afslappende effekt (i hvert fald for mig), andre lyde er rigtig gode “noise blockers”, andre er gode til meditation og yoga, og der er mange, mange flere lyde endnu – til enhver situation. Det er en person, som står bag den her side, og han knokler for det; og det er noget, man kan mærke. Det er gratis at lytte til lydene, men du kan ikke prøve en masse lyde efter hinanden uden at skulle vente et vist antal minutter, eller prøve nogle af de ting, som dem der støtter siden økonomisk.

Jeg er en af dem, som støtter siden økonomisk, fordi jeg har fået og stadig får så meget ud af siden. Det er ikke specielt dyrt (man vælger selv hvor meget, man vil donere), og det er ikke månedligt – faktisk behøver du kun at betale én gang, og så kan du nyde lydene og alle de ekstra tilføjelser, der er, selv når din donation er opbrugt. Jeg kan nu godt lide at give støtte, hver gang, mine stjerner falder ned til 3. Når man har doneret (lige meget hvor meget), får man 5 stjerner, og efter rigtig, rigtig lang tid falder ens support level og dermed stjerner… men det betyder ikke noget for ens oplevelser.

Film/TV-serier

Samurai Gourmet (Netflix). Okay, det er ikke en vegansk mad-serie, men det er jeg egentlig også ligeglad med. Det er en serie om madkultur og en mand, der lige er blevet pensionist. En mand der har lidt svært ved at finde sit fodfæste, sin stemme og sine grænser/behov i Japan – men heldigvis får han hjælp af en samurai, der dukker op i hans syner. Det lyder måske underligt, og den er også ret underlig (især i starten hvor man ikke ved, hvad man skal forvente); men den er fantastisk. Jeg holder så meget af den ældre herre, og jeg er altid spændt på, hvad han nu kommer ud for, imens han venter på eller spiser sin mad. For hele omdrejningspunktet er mad.

Selvfølgelig ville jeg da ønske, at det var vegansk mad, den ældre herre spiste (især når der bliver zoomet helt ind på maden), men det er det ikke.. og det kan jeg faktisk godt overleve. For jeg ser først og fremmest serien på grund af madkulturen, den ældre herre og samurai’en – for den samurai er mega-sej og skal nok sige, hvad han mener. Det er noget, jeg godt kan lære af.. og det er måske derfor, jeg er så glad for den ældre herre, for jeg kan faktisk se lidt af mig selv i ham

Hvis du har lyst til at dele, hvad du har lavet/interesseret dig for/læst/set/alt muligt andet i september, så læg en kommentar eller send mig en besked

Indlægget September & Vegan MoFo blev først udgivet på Vegansk for alle.

Det er så fedt, når man deler ens mad med hinanden. For på den måde kan man inspirere hinanden. Og det er, hvad jeg elsker allermest ved mad: inspiration! … selvfølgelig kommer det, at jeg kan spise maden på første pladsen

Men jeg falder ret ofte i det der hjul, hvor jeg laver de samme favoritretter alt for ofte. Eller jeg falder i det der hjul, hvor jeg laver maden med de samme ingredienser om og om igen – med måske lige et par ændringer. Og selv om jeg elsker min mad, så hader jeg, når det begynder at blive for ensartet. Og det er her inspiration fra, hvad andre veganere spiser, kommer ind.

Vi har hver vores yndlingsretter. Vi har vores yndlingsråvarer. Vi har vores yndlingsprodukter. Og det er vores yndlings af en helt speciel grund.

Men vi har altså også godt af at prøve nogle nye smagssammensætninger af. Vi har godt af at prøve nogle nye råvare-sammensætninger af. Vi har godt af at prøve en hel ny råvare eller en helt ny opskrift.

Så jeg synes, det ville være sjovt at dele, hvordan min sidste søndag så ud. Jeg deler både madbilleder af alt, hvad jeg spiste i løbet af dagen + billeder fra dagen, som jeg synes, fanger essensen af den dag.

Jeg ved ikke, om det vil blive en ugentlig begivenhed? Men jeg vil i hvert fald dele min maddag et par gange i løbet af en måned.

Skriv endelig hvis du synes, det ville være sjovt! Og del også hvad du har spist i løbet af din dag i kommentarfeltet

Søndag

Noget af det første, jeg vågnede op til… faktisk vågner jeg op til det mindst 6 dage om ugen, var Nori. Den mest talende kat i hele universet. Han har en idé om, at hvis jeg ikke er oppe inden kl.9.30 (i weekenden), så har han ret til at vække mig – by all means necessary. Uf!

Men tja… han formår at gøre det hver gang. Og når jeg så står op, så bliver et nyt krav stillet af både kat og mand: MAD!

Så jeg lavede en lækker omgang scrambled tofu og varmede nogle pastarester op. Mmmmm…

Faktisk er jeg slet ikke en morgenmadsperson *gisp*. Det er kun i weekenden, at jeg kan finde på at spise morgenmad kort tid efter, jeg er stået op. Ellers plejer jeg først at spise, når jeg er sulten – hvilket plejer at være omkring frokosttid.

Jeg er helt klart af den overbevisning, at man først bør spise, når man begynder at mærke en sult. Og det har fungeret helt fint for mig i mange, mange år efterhånden.

Nå, videre med min dag.

Min mor og jeg havde aftalt af mødes, og da hun kun bor en 10-15 minutters gåtur væk fra mig, besluttede jeg mig for at suge så mange af solens stråler på vej derhen.

Og så blev alle de smukke blomster, grønne sager og alt midt imellem nydt imens.

Træet her er faktisk mit pejlemærke for årstiderne. Jeg kigger altid op mod dens krone, når jeg går eller kører den vej. Er knopperne på vej frem? Er bladene begyndt at fylde hele kronen? Er bladene begyndt at skifte farve? Hvor mange blade er faldet af?

Hjemme hos min mor blev der bare hygget, og hun fortalte om sin tur til Kreta med sin kæreste.

Imens min mor og jeg snakkede om alle de steder, vi gerne vil hen i verden, nød jeg en kop perfekt citronmelisse-the med citronmelisse fra min mors have.

Og bagefter beundrede vi køkkenhaven. Og jeg var så heldig at få en hjemmegroet hvidløg med hjem!

 Vi endte vores hyggelige dag med at gå hen til Parken.. ikke den Park, men vores Park

Jeg skulle mødes med min kæreste for at spille lidt fodbold, men indtil han kom, plukkede vi vilde kamilleblomster, som jeg forhåbentlig kan lave til the, når de er tørrede.

Hjemme igen og det var tid til en snack inden aftensmaden. Aftensmaden var egentlig bare en ny omgang pastaret – næsten den samme som jeg havde varmet op til morgenmad/brunch. Jeg elsker at spise rester…

Snacken er en gluten-fri flap jack, som jeg købte for 10 kr i Netto.

Ja… det var min søndag i sidste uge. Fyldt med det jeg elsker: mad, familie, gåture, plukke og det at bare nyde.

Indlægget Min Maddag blev først udgivet på Vegansk for alle.