Det er så fedt, når man deler ens mad med hinanden. For på den måde kan man inspirere hinanden. Og det er, hvad jeg elsker allermest ved mad: inspiration! … selvfølgelig kommer det, at jeg kan spise maden på første pladsen

Men jeg falder ret ofte i det der hjul, hvor jeg laver de samme favoritretter alt for ofte. Eller jeg falder i det der hjul, hvor jeg laver maden med de samme ingredienser om og om igen – med måske lige et par ændringer. Og selv om jeg elsker min mad, så hader jeg, når det begynder at blive for ensartet. Og det er her inspiration fra, hvad andre veganere spiser, kommer ind.

Vi har hver vores yndlingsretter. Vi har vores yndlingsråvarer. Vi har vores yndlingsprodukter. Og det er vores yndlings af en helt speciel grund.

Men vi har altså også godt af at prøve nogle nye smagssammensætninger af. Vi har godt af at prøve nogle nye råvare-sammensætninger af. Vi har godt af at prøve en hel ny råvare eller en helt ny opskrift.

Så jeg synes, det ville være sjovt at dele, hvordan min sidste søndag så ud. Jeg deler både madbilleder af alt, hvad jeg spiste i løbet af dagen + billeder fra dagen, som jeg synes, fanger essensen af den dag.

Jeg ved ikke, om det vil blive en ugentlig begivenhed? Men jeg vil i hvert fald dele min maddag et par gange i løbet af en måned.

Skriv endelig hvis du synes, det ville være sjovt! Og del også hvad du har spist i løbet af din dag i kommentarfeltet

Søndag

Noget af det første, jeg vågnede op til… faktisk vågner jeg op til det mindst 6 dage om ugen, var Nori. Den mest talende kat i hele universet. Han har en idé om, at hvis jeg ikke er oppe inden kl.9.30 (i weekenden), så har han ret til at vække mig – by all means necessary. Uf!

Men tja… han formår at gøre det hver gang. Og når jeg så står op, så bliver et nyt krav stillet af både kat og mand: MAD!

Så jeg lavede en lækker omgang scrambled tofu og varmede nogle pastarester op. Mmmmm…

Faktisk er jeg slet ikke en morgenmadsperson *gisp*. Det er kun i weekenden, at jeg kan finde på at spise morgenmad kort tid efter, jeg er stået op. Ellers plejer jeg først at spise, når jeg er sulten – hvilket plejer at være omkring frokosttid.

Jeg er helt klart af den overbevisning, at man først bør spise, når man begynder at mærke en sult. Og det har fungeret helt fint for mig i mange, mange år efterhånden.

Nå, videre med min dag.

Min mor og jeg havde aftalt af mødes, og da hun kun bor en 10-15 minutters gåtur væk fra mig, besluttede jeg mig for at suge så mange af solens stråler på vej derhen.

Og så blev alle de smukke blomster, grønne sager og alt midt imellem nydt imens.

Træet her er faktisk mit pejlemærke for årstiderne. Jeg kigger altid op mod dens krone, når jeg går eller kører den vej. Er knopperne på vej frem? Er bladene begyndt at fylde hele kronen? Er bladene begyndt at skifte farve? Hvor mange blade er faldet af?

Hjemme hos min mor blev der bare hygget, og hun fortalte om sin tur til Kreta med sin kæreste.

Imens min mor og jeg snakkede om alle de steder, vi gerne vil hen i verden, nød jeg en kop perfekt citronmelisse-the med citronmelisse fra min mors have.

Og bagefter beundrede vi køkkenhaven. Og jeg var så heldig at få en hjemmegroet hvidløg med hjem!

 Vi endte vores hyggelige dag med at gå hen til Parken.. ikke den Park, men vores Park

Jeg skulle mødes med min kæreste for at spille lidt fodbold, men indtil han kom, plukkede vi vilde kamilleblomster, som jeg forhåbentlig kan lave til the, når de er tørrede.

Hjemme igen og det var tid til en snack inden aftensmaden. Aftensmaden var egentlig bare en ny omgang pastaret – næsten den samme som jeg havde varmet op til morgenmad/brunch. Jeg elsker at spise rester…

Snacken er en gluten-fri flap jack, som jeg købte for 10 kr i Netto.

Ja… det var min søndag i sidste uge. Fyldt med det jeg elsker: mad, familie, gåture, plukke og det at bare nyde.

Indlægget Min Maddag blev først udgivet på Vegansk for alle.