Hvad er GAD?

GAD står for: General Anxiety Disorder.

Det følgende afsnit omkring angst har jeg fra Angstforeningen:

Generaliseret angst er, når man hele tiden har bekymringstanker og uro i kroppen – det er dog ikke sikkert, at man bevidst om det. I mit tilfælde viser GAD sig ved, at jeg næsten uafbrudt har tanker om, at jeg selv eller en af mine nærmeste kommer ud for en ulykke er bliver alvorligt syg.

Jeg ved godt selv, at det er irrationelle tanker, men samtidig har jeg det her “hvad nu hvis…” – og det er ikke sådan at kimse ad.

Mange der lider af angst har ofte flere angstlidelser samtidig: i mit tilfælde er det GAD og helbredsangst. Derudover lider mange, som har angst, også af depression, hvilket ikke er så underligt; når man går og bekymrer sig hele tiden OG har en masse ubehagelige kropslige reaktioner, såsom åndenød, hjertebanken og svimmmelhed, så bliver man fysisk og psykisk drænet.

Man bliver deprimeret over ens situation, som er ulidelig.

Man har aldrig en pause, så man kan ikke lade op.

Jeg vil anbefale at klikke på linket til Angstforeningen – her er råd til dem, som lider af angst og til pårørende, for det kan være svært at som pårørende forstå, hvad angst er, og hvad angst kan gøre ved en person, som lider af det.

Tips

Følgende tips er nogle, jeg selv anvender i mit eget liv. Jeg har nu i næsten 2 år aktivt brugt disse tips selv,  og jeg har kunnet mærke en positiv forandring i både krop og sind.

Yoga

Til december har jeg lavet yoga mindst 3 gange om ugen i 2 år – men for det meste laver jeg yoga 5 dage om ugen. Yoga giver mig ro i både krop og sind, og når jeg har angstprovokerende tanker, så har jeg lettere ved at smide dem væk uden at blive (alt for) påvirket af dem.

Min yoga har båret særligt præg af, at jeg skal ned i min krop og lære at være i den – at være i fuldstændig ro. Jeg har derfor primært fokuseret på hatha yoga, hvor jeg har holdt stillingerne i mindst 1 minut.

Gennem yoga har jeg lært min krop og dens signaler bedre at kende… ja, jeg ved godt, at det lyder meget hippie-agtigt og kumbaja – men yoga er faktisk et rigtig godt værktøj, når man lider af stress, angst og/eller depression.; hvilket er noget, jeg ikke troede ville være muligt, da jeg først gik i gang med at lave et par omgange solhilsen om morgenen for 2 år siden.

Jeg er personligt selv stor fortaler for hatha yoga, da det giver én længere tid til at være i positioner end fx flow yoga. Men i bund og grund handler det om, at du finder en “yoga-retning”, som giver dig mest.

Fyld så maven op – for pokker!

Når jeg kan mærke en begyndende uro, er jeg begyndt at fylde min mave op. Jeg drikker så meget vand, urte-te eller saft som muligt (og spiser måske lidt til), indtil min mave føles helt fyldt.

For mig giver det mere ro i kroppen. Kroppen går i fight/flight-tilstand, når angsten træder til, og derfor er det godt at fylde maven op, da den går i stå på grund af denne reaktion. Derudover kan man også opleve smerter/spændinger i solar plexus – det lindres, når maven fyldes.

Hvis du ikke er så meget for at spise, når du oplever angst, så kan du i stedet blidt massere din mave for at lindre smerterne/spændingerne.

Afled tankerne

For mig hjælper det at aflede mine tanker, når jeg kan mærke, at min uro kan blive til mere (= et angstanfald).

Det har tit hjulpet mig at læse om, hvad angst er: hvilke reaktioner kroppen går igennem, og hvordan andre oplever det at have angst. Der er nogle gode danske sider om angst, men jeg synes især, de engelske er gode, når man gerne vil læse om, hvordan andre oplever angst, og hvad der hjælper dem.

Men jeg synes lige så meget, at læse en bog, se en film/tv-serie eller surfe på netter hjælper mig – så længe mine tanker bliver afledt.

Mad og drikke, som du måske burde holde dig fra

Jeg har i 2 år næsten afholdt mig fuldstændigt fra alkohol, da jeg oplevede, at alkohol var med til at forværre min angst og uro.

Det er særligt, hvis man har drukket nok til at få tømmermænd og får de typiske tømmermandssymptomer: hjertebanken, svimmelhed og dårlig søvn – symptomer der hurtigt kan blive angstprovokerende for en, som allerede har angst.

Derudover kan det også være en rigtig god idé at holde sig fra koffeinholdige produkter såsom kaffe, sort te, sodavand med koffein og chokolade. Det skyldes, at koffein er opkvikkende (får blandt andet hjertet til at banke hurtigere og kan give uro) – og igen, så er det ikke noget, du har brug for, når du allerede døjer med uro i kroppen.

Det kan måske virke fuldstændigt urealistisk at fjerne alle disse produkter – og du bliver måske endda en anelse nedtrykt?

Det er ikke, fordi jeg skriver, at du skal fjerne alt det her fra din kost, men prøv at gøre det i bare 3 dage. Mærk hvilken forskel det gør. Hvis du simpelthen ikke kan, så hjælper det også at skære ned på indtaget.

Gør det, som føles rigtigt for dig.

Angst kan godt skifte symptomer

Angst er et snedigt monster. For mig er det værste ved angsten, at den sagtens kan skifte udtryksform/-symptomer.

Min angst har typisk vist sig i form af følelsen af vejrtrækningsbesvær, ekstreme smerter i nakke og skuldre og smerter omkring brystet. Men i en periode oplevede jeg, at angsten viste sig i form af: summen i brystet, kvalme og ekstrem svimmelhed (det hele sejlede for mig). Ubehagelige symptomer i sig selv, men smæk lige en omgang helbredsangst indover, og du har en god cocktail… Jeg vidste selvfølgelig ikke i starten, at angsten havde fået nye klæder – men det har jeg lært nu: min angst skifter i ny og næ symptomer.

Så husk, hvis du lider af angst: det kan være, at angsten har besluttet sig for at ruske op i din verden.

Men kontakt altid din læge for at få lavet et helbredstjek og være på den sikre side, hvis du oplever disse eller andre symptomer.

Anxiety hangover

Dagen efter et angstanfald er virkelig slem – i hvert fald for mig.

Mit hjerte er ømt på grund af den hardcore cardio, den blev udsat for.

Min krop er øm og smerter.

Mit hoved er fuldstændig blæst.

Dette er normalt efter et (slemt) angstanfald. Derfor vil jeg foreslå dig at tage en pjækker fra arbejdet/uddannelsen, da du alligevel ikke vil få noget som helst ud af dagen.

Hvis du har behov for at være sammen med nogle, så vær sammen med nogle som ikke stiller krav til dig og din form for engagement.

Jeg håber at begge indlæg omkring (min) angst har hjulpet dig, hvis du selv lider af angst… og jeg håber selvfølgelig også, at hvis du ikke selv har angst, at du har fået en bedre forståelse af, hvad angst egentlig er.

Indlægget Angsten – tips og viden blev først udgivet på Vegansk for alle.

Men jeg vil gerne fortælle noget, og det er, at jeg lider af angst: Generaliseret angst og helbredsangst.

Grunden til at jeg skriver om min oplevelse med angst er for at fjerne det tabu, der er omkring det.

Første gange jeg fik et angstanfald, var jeg 18 år.

Mit første angstanfald

Jeg havde haft en turbulent periode i over 1 år, og jeg var langsomt begyndt at åbne op for mine egne følelser – jeg tillod mig selv at føle dem igen. Denne periode startede efter, at min far døde af kræft – en oplevelse der vendte op og ned på mit liv.

En aften da jeg var 18, lå jeg i sengen, og min hjerne summede. Tankerne fløj frem og tilbage – den ene afløste den anden, og det var frygteligt forvirrende.

Jeg blev langsomt mere og mere overbevist om, at jeg var ved at blive sindssyg… for at holde “sindssygen” væk, skrev jeg i min dagbog, men min krop summede af energi, og jeg var nødt til at vandre frem og tilbage på mit værelse.

Jeg tog fat i min computer og begyndte at søge på, hvad jeg oplevede – og dér dukkede det så op: sider omkring angst og angstanfald. Jeg læste og læste, og mit angstanfald forsvandt efterhånden, og jeg vidste, at det var dét, jeg havde haft: et angstanfald.

Førhen var angst bare et ord, men nu forstod jeg, hvordan det føltes – og hvor magtesløst man føler sig i det (uendelige) øjeblik, angsten griber fat i en. Jeg havde i 3 år forinden regelmæssigt haft depression – en depression som blev ret slem efter min fars død.

Depression og angst hænger ofte sammen, da depression kan give angst og omvendt.

I det næste halve års tid gik jeg rundt med angsten konstant lurende under overfladen. Hver dag var præget af, at jeg ikke følte, jeg kunne trække vejret godt nok – jeg gik og slugte luften.

Kort tid efter videreudviklede angsten sig i form af et nyt symptom: jeg begyndte at bekymre mig om mit hjerte. Det er ret typisk for angst at videreudvikle sig: når man begynder at vænne sig til et/flere symptomer (fx følelsen af vejrtrækningsbesvær), så dukker et/flere nye op, som man ikke har oplevet før (i mit tilfælde smerter i brystet).

Jeg bestilte efter en periode, hvor jeg blev mere og mere sikker på, at jeg havde en hjertefejl, tid hos lægen – hvor jeg endte med at få både tid til en EKG. EKG’en viste, at der intet var galt med mit hjerte.

Og så skulle man tro, at jeg så ville få det bedre…

2009: Hospitalsindlæggelse

I april-maj 2009 passede jeg min søster og hendes kærestes lejlighed og katte. En aften fik jeg det virkelig dårligt.

Jeg følte, at jeg nærmest kæmpede for at få luft, mit hjerte hamrede afsted og hele min krop summede – jeg var vitterligt bange for, at jeg skulle dø. I dag ved jeg, at jeg hyperventilerede.

Så jeg ringede til lægevagten og fik fat i en forstående og venlig kvinde, som straks pejlede sig ind på, at jeg hyperventilerede – hun sagde, at jeg skulle bruge en pose til at få kontrol over min vejrtrækning, noget jeg ikke rigtig lykkedes med.

Jeg kan ikke huske, hvor lang tid jeg prøvede at få styr på min vejrtrækning med hjælp fra “pose-metoden”, for angst spiller let et puds med ens tidsfornemmelse. Måske kender du følelsen af slow-motion, når du er ved at falde? Det samme sker, når man har angst – tid føles som en evighed: 30 sekunder kan hurtigt føles som 5-10 minutter. Så jeg ved ikke, om jeg prøvede at få styr på min vejrtrækning i 30 sekunder eller 5 minutter.

Heldigvis bor min søster i samme lejlighedskompleks som vores faster – hun fik hurtigt fat i en ambulance, og jeg kom på hospitalet. Da jeg ankom, blev mit hjerte undersøgt, og igen viste det sig, at der intet var galt med det. Derimod fortalte lægen, at jeg nok havde fået et angstanfald – og det var endelig det.

Det var en oplevelse, der gjorde, at jeg i lang tid gik rundt og frygtede et nyt angstanfald.

2010: HF og eksamensperioderne

I 2010 begyndte jeg i HF, og jeg havde det faktisk rigtig godt – indtil eksamenerne begyndte. For mig var/er eksamener ikke det fedeste, og jeg havde ikke bevidst angst for selve eksamen. Jeg fandt dem overflødige og unødvendige, men jeg var ikke bange for selve det at skulle præstere. Men alligevel fik jeg hver måned, inden eksamenerne gik i gang, følelsen af ikke at kunne trække vejret. Jeg gik og gispede efter luft, og jeg begyndte samtidig at trække vejret på en uhensigtsmæssig måde: jeg trak kun vejret ned til brystkassen, for jeg følte, at der ikke var mere plads end det. Samtidig  kunne jeg ikke sove ordentligt, og jeg vågnede mange gange i løbet af natten med et bankende hjerte.

Men på trods af næsten 2 måneders uafbrudt stress hvert år kom jeg igennem HF.

2013 – nu: Ernæring og Sundhed

I august 2013 startede jeg på Professionsbacheloren Ernæring og Sundhed, og til januar 2017 er jeg endelig færdiguddannet.

Jeg har det til tider ambivalent med min uddannelse og min egen kommende identitet – hvilket er en meget længere historie i sig selv, men jeg vil gøre det kort: det er skræmmende næsten at være færdig med sin uddannelse, for pludselig skal man ud på arbejdsmarkedet og for alvor præstere, samtidig med at man gerne skal tjene nogle penge, så man har et hjem og en stabil hverdag.

Derudover får jeg tit tankerne: “Hvem kan overhovedet brugt det, jeg kan give? Alle er jo ‘sundhedseksperter’ i dag, så hvad kan jeg give? Hvad kan jeg egentlig give, som de ikke allerede kan få alle andre steder?” og så kan vi blive ved i den dur. Det er sådanne tanker, jeg nogle gange får… og jeg tror, det er ret normalt for studerende at få den her identitetskrise en gang imellem?

Det kan i sig selv også give angst – for starten på et nyt afsnit i livet er ofte fyldt med usikkerhed. For hvor er det lige akkurat, man er på vej hen?

Afsluttende ord

Angst er en snedig mekanisme – den kan hele tiden forandre sig. Som jeg skrev højere oppe, så forandrede mine typiske angstsymptomer sig, og det er, hvad jeg med 8 års angst efterhånden har lært: jeg kan over en længere periode have bestemte angstsymptomer, som jeg genkender og har vænnet mig til, og lige pludselig kommer en ny spiller ind på banen. Det giver i høj grad følelsen af usikkerhed og endnu mere angst.

Men angst er (for mig) også et pejlemærke: når jeg begynder at få tydelige angstsymptomer og -tanker, så ved jeg, at jeg er ved at køre mig selv ned. Angsten bliver et tegn til mig om, at jeg skal tage det roligt, at jeg skal fokusere mere på mig selv, og hvad jeg har godt af.

Hvis du er interesseret i at læse mere om min angst, så har jeg skrevet et til indlæg, der handler om:

GAD, og hvad det betyder for mig

Tips, der hjulpet mig med at lindre angsten, såsom yoga og fjernelse af visse madvarer

Angsten og de omskiftelige symptomer

Anxiety hangover

Indlægget Angsten blev først udgivet på Vegansk for alle.