Nu hvor det meste af Danmark er sat på pause, kan jeg lige så godt få skrevet et længere indlæg – jeg får brugt tiden konstruktivt, og det får du måske også

Jeg har før skrevet om myter, der findes om veganisme. Nu er det på tide at skrive om myter, der opretholdes af veganere *dun-dun-dun*! For der findes ikke kun skadende myter om veganisme og veganere, næh du.. der findes i lige så høj grad skadende myter, der vedligeholdes af veganere. Det her indlæg har jeg selvfølgelig ikke skrevet for at kritisere veganisme for sin grundessens, for duh(!) jeg er selv veganer, og jeg mener derfor, at det er den perfekte livsstil – især ud fra det etiske aspekt.

Men selv om jeg elsker at være veganer og gerne vil gøre så meget som overhovedet muligt for at inspirere flere til at spise mere vegansk/tage springet og blive veganer, så betyder det ikke, at jeg vil acceptere alt det, som veganere kan finde på at sige og skrive omkring veganisme. Og der er efterhånden en del myter, der af veganere bliver holdt lidt for stædigt fast i. Det er i sidste ende skadende for veganisme.

Jeg siger heller ikke med det her indlæg, at alle veganere eller størstedelen af veganere her i Danmark tænker sådan eller fastholder de her myter. Sagen er bare den, at jeg efterhånden har  stødt ind i de her 5 myter lidt for mange gange, og jo flere gange de dukker op, jo flere mennesker vil kunne komme til at tro på, det som myterne påstår. Det vil jeg gerne hjælpe til med ikke sker.

1. B12-vitamin

Det kan findes naturligt i plantebaserede råvarer | Du behøver ikke at tage B12-tilskud

Jeg har skrevet om b12-vitamin på bloggen før, men nu skriver jeg lige det samme igen og lidt til.

Ja, b12 kan findes naturligt, men det er ikke en form, der er aktiv, og dermed får din krop ikke noget som helst ud af vitaminet. Så selv om du læser på internettet, at du bare skal spise alger for at få nok b12, så lad være med at tro på det – selv om du gerne vil leve så naturligt som muligt, undgå piller/tilskud og lignende. Mange af os vil jo gerne leve så “naturligt” som muligt, men veganisme er ikke naturligt, og derfor bliver du som veganer nødt til at leve efter det og dermed tage b12-vitamin tilskud.

Og det med ikke at behøve at tage b12-tilskud? Jo, du bliver nødt til at tage et tilskud. Hvis du ikke får nok b12 kan du risikere blodmangel, nerveskader (der kan være uoprettelige, hvis det ikke opdages i god nok tid), og for ældre kan det øge risikoen for Alzheimers og depression. Jeg tror, at den myte er opstået, fordi vi ved, at kroppen opbygger et lager af b12-vitamin i kroppen – tit står der også, at det lager kan holde i mange år. Det kan hurtigt blive til en idé om, at når vi har et lager, så behøver man ikke at supplementere, fordi kroppen jo har nok. Men problemet er jo, at du ikke kan se, hvor stort dit lager er, om du overhovedet har et lager til at begynde med, og om din krop optager b12-vitamin effektivt nok.

2. Alle veganere er sunde

Du bliver automatisk sund | Alle dine lidelser forsvinder

Jeg får lyst til at ruske i min computer, hver gang jeg læser en myte a’la det her. Det er en afvisende og elitær tilgang at have, når man påstår det her. Jo, der er mange, der oplever markante forbedringer i deres tal, vægt og sundhed, når de går over på en vegansk/plantebaseret kost, men der er eddermanende også mange, der ikke oplever forbedringer. Det er afvisende og elitært, fordi essensen af denne myte går ud på, at hvis du ikke oplever forbedringer, så gør du det ikke godt nok – så er du ikke en god nok veganer.

Hvad med alle dem, som ikke oplever forbedringer – og dem som er kronisk syge, der ikke er “sunde”* i traditionel forstand?

De kan opleve en følelse af skam/forvirring, fordi hvorfor oplever alle andre så gode resultater? Der kan hurtigt opstå tanker om, at man ikke gør det godt nok, og at man er forkert. Hvad sker der, når man bliver lovet en masse, men der ikke kommer et resultat?

Man vender det ryggen.

3. Veganere bliver aldrig syge

Du bliver aldrig syg

Vi er ovre i computer-ruskeri igen og himmelvendte øjne nonstop i 5 minutter. Selvfølgelig bliver veganere syge. Selvfølgelig bliver veganere forkølede og får influenza. Og jo, veganere kan også godt få kræft, blødning og blodprop i hjernen og forhøjet kolesterol. Veganere er ikke immune. Veganere er ikke super-mennesker.

Jeg kan godt forstå, hvor myten kommer fra. Tit er en vegansk kost fuld af antioxidanter, vitaminer og mineraler, og veg-folk er ofte meget mere sundhedsbevidste. Når kosten typisk er så næringsrig, og der er en høj grad af sundhedsbevidste tendenser i denne gruppe, så burde det give sig selv, at man ikke bør blive syg. Men sådan er det ikke.

4. Mennesket er herbivore

Mennesket er ikke skabt til at spise kød og andre animalske produkter

Mennesket har kun overlevet, fordi det har kunnet tilpasse sig. Mennesket har spist kød for at overleve, og med en befolkning på omkring 7,5 milliarder mennesker vil jeg mene, at mennesket på en kost bestående af både plantebaserede og animalske råvarer har formået at overleve ganske godt. Hvis mennesket ikke var skabt til at spise kød og dermed fordøje det, var vi ikke blevet til så mange mennesker på jorden.

Derudover er denne idé om, at kød evigt og altid er dårligt for mennesket baseret på samme tendens, som Trump og hans latterlige Fake news: at det kun er dit verdensbillede og -forståelse, der er rigtigt. NOPE! Bare se på alle de “blue zones” der findes i verden, hvor en befolkningsgruppe lever markant længere og sundere end resten af befolkningen: de spiser primært plantebaseret, men de spiser typisk også en smule kød.

Nå, men tilbage til at mennesket ikke er en herbivore. Siden jeg ikke hverken biolog eller læge, så jeg har ikke en dyb viden om menneskekroppen, hvad jeg har viden om er sundhed og ernæring i forhold til praktiske såsom madlavning såvel som det mere teoretiske såsom kostens betydning for kroppen, diskurser, psykologi, sociologi osv. Så jeg vil anbefale, at du læser denne artikel af Vegan Biologist, der har skrevet spændende og dybdegående om netop, hvorfor mennesket ikke er en herbivore.

Men jeg vil dog slutte af med, at blot fordi mennesket tåler kød og ikke dør af at spise kød (obs: i ekstremt begrænsede mængder i forhold til, hvilke mængder der spises i verden i dag), så gør det ikke veganisme mindre vigtigt eller rigtigt at leve efter.

5. Det er super-nemt at være veganer

Bliv veganer natten over

Det kan godt læses lidt som om, at jeg modsiger mig selv i forhold til, hvad jeg tidligere har skrevet. Men som jeg har skrevet, og som jeg skriver igen, så kan livsstilsændringer være en udfordring i sig selv, fordi du ændrer på dine (og muligvis familiens) etablerede vaner, mønstre og tanker. Det kræver energi, det kræver tålmodighed, og det kræver overblik – det kan dræne ens energi og overskud, og måske endda også motivation hvis man igen og igen støder på udfordringer og manglende støttende.

Så jeg bliver virkelig træt, når veganisme bliver solgt som en livsstil, der er ligetil. For nej, veganisme er ikke ligetil for langt de fleste nye/kommende/allerede eksisterende veganere. Veganisme ændrer på den måde, som langt de fleste af os her i Danmark er vokset op. Du skal finde nye produkter at bruge i din hverdag, og du skal måske også ændre den måde, du laver mad på.

Indlægget Vegansk livsstil: 5 veganske myter blev først udgivet på Vegansk for alle.

1. Veganere er tynde

Denne myte er vist sammen med myte nr.2 den, der er allermest sejlivet. Problemet med denne myte er, at veganisme tit bliver solgt som en slankekur, fordi kosten typisk er meget grønnere og sundere end den typiske danske kost. Veganisme burde i stedet blive “solgt” på det etiske, men det har jo ikke en lige så høj “wauw-faktor”!

Fordi at veganisme bliver solgt som en slankekur, kommer der en forestilling om, at veganere dermed også skal være tynde. Det kan skabe problemer og stigmatisering for mange (kommende) veganere. Overvægtige veganere bliver set skævt på, fordi de ikke er “tynde nok” og dermed ikke lever op til den forestilling der er. Det er jo fuldstændigt sindssygt, og det gør mig trist indeni, når jeg ser veganere, der bliver triste/deprimerede/stressede over, at de ikke er tynde nok. Forestillingen fører for mange til et ydre pres om, at de bør se anderledes ud for at være en god nok reklame for veganisme – på den måde bliver veganisme en meget overfladisk livsstil i stedet for at være den nærende livsfilosofi, som veganisme egentligt er.

Idéen om at veganisme=tyndhed er desværre også et blikfang for mennesker med spiseforstyrrelser eller tendenser til spiseforstyrrelse. Ikke nok med at den måde, veganisme bliver solgt på, kan fastholde disse mennesker i spiseforstyrrelsens fangarme, så medfører det også til, at mange eksperter indenfor dette område anser veganisme som værende en spiseforstyrrelse i sig selv.

2. Planteproteiner er ikke gode proteiner

Med det mener jeg, at mange bliver ved med at sige, at planter ikke indeholder alle essentielle aminosyrer, og dermed ikke er komplette proteiner – det er simpelthen ikke rigtigt! Det er dog rigtigt, at ikke alle planter indeholder store nok mængder af aminosyren lysin, men lysin er nemt at få nok af, hvis du sørger for at spise nok proteinholdige plantefødevarer – du kan læse mere om det HER.

Og så er det også rigtigt, at visse fødevarer ikke indeholder alle aminosyrer, såsom valnødder der ikke indeholder aminosyren Hydroxyprolin – men hvis du sørger for at spise varieret og opfylder dit kaloriebehov, får du nok proteiner og aminosyrer, inklusiv de essentielle.

Myten om “ukomplette plantebaserede proteiner” opstod, da Francis Lappe i 1971 skrev sin bog Diet for a small planet. Hun skrev, at måltider skulle kombineres på helt bestemte måder, fordi hun havde set, at oprindelige befolkninger, der ikke spiste særligt meget kød, gjorde dette. Hun trak senere hen påstanden tilbage. Det er måske forståeligt, at man dengang tænkte, at det var “rigtig” viden, men i dag ved vi meget mere; problemet er bare, at helt indtil omkring 2014/2015 underviste Ernæring og Sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i denne fuldstændigt ikke-evidensbaserede påstand (om de stadigvæk gør det, ved jeg ikke… men det siger meget, at et uddannelsessted med fokus på netop ernæring og sundhed holdt/holder fast i denne myte lang tid efter, at Francis Lappe trak denne påstand tilbage).

Lad os én gang for alle fjerne den misopfattelse, at planteproteiner ikke er gode proteiner – det er de!

3. Veganere spiser raw/glutenfrit/oliefrit/sukkerfrit

Jeg tror, at denne myte er opstået på grund af myte nr.1: veganere er tynde=vegansk mad er ultra-sundt. En sund kost er i dag ikke nok, den skal være ultra-sund og være det “ekstra skridt”, og det skal helst gerne fjerne det, som bliver opfattet som værende syndigt. At sætte mærkatet syndigt på mad gør, at maden kan opdeles i det, som er godt for dig, og som gør din krop ren; og det som er dårligt for dig, og som gør din krop uren. Det er en meget negativ måde at opfatte og forstå mad på, og det gør, at visse fødevarer bliver forbudte. Når noget er forbudt, kan man, jo længere tid der går, blive “bange” for den forbudte mad.

Derudover er hver af disse diæter: raw, glutenfri, oliefri og sukkerfri blevet solgt som svaret på alle de problemer, du oplever i og med din krop. Hvis du er træt, skal du bare spise XX; hvis du har akne, skal du spise XX; hvis du er oppustet, skal du spise XX. Du skal bare spise XX, og så vil du få det rigtig godt, tabe dig, få pæn hud, et længere liv og alt muligt andet.

Ja, nogle veganere spiser på denne måde, men lad mig gøre det helt klart: det er et fåtal. Veganere er lige så forskellige og med forskellige behov som ikke-veganere. Ligesom flertallet af danskere spiser varieret, spiser sukker og spiser gluten, så gør flertallet af veganere det også.

4. Veganere er ekstreme

Fordi veganere vælger at spise og leve anderledes, og dermed har valgt kødet og animalske produkter fra, går veganere imod, hvad der er normalt. Det bliver af nogle opfattet som ekstremt, fordi vi er vokset op med tanken om, at vi fortjener at spise kød, og at man skal spise kød hver dag – og hvis det er muligt, så bør man spise kød/animalske produkter til hvert måltid. For mange danskere er det helt utænkeligt, at man kan spise mad uden kød… og det er forståeligt, at ikke-veganeres idé om et liv uden kød er ufattelig og opfattes som værende ekstrem.

For tænk lige: hver dag bliver vi på den ene eller anden måde bombarderet med, hvor vigtigt animalske produkter er for vores sundhed. Kig for eksempel i magasiner (særligt livsstil og mad), læs nyhedsartikler, se reklamer og læs eksperters udtalelser – tit bliver veganisme omtalt som værende ekstremt, og/eller at animalske produkter er livsnødvendige. Når animalske produkter bliver solgt som værende livsnødvendige, så kan jeg ærlig talt godt forstå, at veganisme så bliver opfattet som ekstremt af den almindelige dansker, der ikke har nogen viden og indsigt i sundhed, ernæring og journalistiske virkemidler.

Og så kommer der det etiske oveni, hvor  veganisme gør op med samfundets idé om, hvordan dyr har ret til livet og leve deres liv. Derudover gør veganisme også op med speciesisme. Hvis man er vokset op med tanken om, at dyr er til for at tilfredsstille dine behov, og at dyr hverken kan tænke eller føle, ja… så virker veganere eksteme, fordi vi netop mener, at dyr ikke er til for at tilfredsstille vores behov, og at dyr netop kan tænke og føle.

Dét, der udfordrer samfundets status quo, bliver altid opfattet som ekstremt – indtil status quo væltes.

5. Det er dyrt og svært at leve vegansk

Okay, det er så to myter smækket ind i én overskrift, men jeg synes, at disse to myter er virkelig vigtige at hive fat i. Det her er en myte med sandhed.

Lad mig starte med den første halvdel af myten, at det er dyrt. Hvis du spiser en vegansk kost baseret på det mest basale i det veganske køkken: grøntsager, frugter, fuldkornsprodukter/kartofler, bælgfrugter og nødder, så er det helt klart den billigste måde at leve på! Af disse er det kun nødderne, som generelt er dyrest. Hvis du derimod gerne vil nyde godt af alle de veganske produkter, der nu er mulige at købe, så kan en vegansk kost godt blive dyr. Det er jo ligesom med en helt almindelig dansk kost, hvis du køber en masse luksus- og specialvarer, så bliver det dyrere… men det betyder ikke, at det er dyrt at leve vegansk.

Så er det tid til den anden halvdel af myten, at det er svært at leve vegansk. Der vil jeg mene, at det kan være sandt – og endda at det typisk er sandt… i starten. Ligesom med enhver anden livsstilsændring, så kræver veganisme, at du sætter dig ind i, hvad der er vegansk, og hvad der ikke er. Det kræver ret meget overskud og tålmodighed, og det er ikke unormalt, at processen med at blive veganer tager længere tid. For mig tog det omkring 6 måneder – for andre tager det kortere eller længere tid, og det er helt normalt! Der er meget at tage stilling til, og som jeg har skrevet i myte nr.4, så bliver veganisme samtidig opfattet som værende ekstremt, og det er ikke ligefrem med til at gøre processen lettere. Men hvis du sørger for at have tålmodighed med dig selv, finde DIT hvorfor og tage et skridt ad gangen, vil du gøre processen lettere for dig selv og meget mere overskuelig. At blive veganer er ikke et væddeløb om, hvor hurtig du kan blive en “fuldblodsveganer” og have styr på the shit – at blive veganer handler om at gøre veganisme til en del af dit liv, og langsomt vil det blive en større og mere naturlig del.

Har du været udsat for eller hørt andre myter om veganere og veganisme? Så vil jeg meget gerne læse mere om det!

Indlægget Vegansk livsstil: 5 myter om veganisme blev først udgivet på Vegansk for alle.

Er du allerede én (“ny som gammel”)?

Eller er du stadig i stadiet, hvor du overvejer, om det er noget, du kan blive?

Om du er den ene eller anden slags, så er det ikke en hemmelighed at selve beslutningen kan være ret så skræmmende, overvældende og gå over i det eksistentielle krise territorie. Og så kan veganisme fortsætte med i mange år at give lidt eller rigtig mange sommerfugle i maven, når man møder nye mennesker – for du kan nærmest ikke undgå at snakke om mad og/eller spise mad sammen med andre.

At blive og være veganer handler ikke kun om kosten, for det er en hel livsfilosofi og dermed også en livsstil, der kan være markant anderledes fra den måde, du indtil videre har levet og vokset op på. Men selv om der kunne være så mange andre svære områder i forhold til veganisme og det sociale liv, så er det primære “problem” altid, hvad du spiser – for det er den tydeligste måde, du kan vise overfor andre, at du er “anderledes”.

Mad er en af de størst synlige identitetsmarkører, du kan have – og med mærkatet “Veganer” viser du, at du per definition er og har valgt at leve, spise og muligvis være anderledes end den generelle befolkning. Du kan vælge at lade være med at sætte “mærkat” på dig selv; men det letteste er trods alt at sige, at du er veganer, når du skal fortælle andre med et ord, hvad det er, du står for som menneske, og hvad det er, du spiser/ikke spiser – men det er også det sværeste at sige. For tit har mennesker visse forestillinger og fordomme om, hvad veganisme er; og dermed også hvordan du er som person, eller hvordan du er/vil blive. Det er ikke rart at blive puttet i en bås, der er præget af fordomme. Selv om jeg har været veganer i 9 år, er jeg stadig lidt nervøs for, om de nye mennesker, jeg møder, vil putte mig i en negativ bås. Men det er netop lige her, at du kan gøre en kæmpe forskel for dig selv og kommende veganere! Det er netop lige her, at du kan hjælpe familie/venner/nye mennesker med at forstå, at veganisme og du som veganer ikke er, som de går og frygter.

Det her indlæg er lidt en slags hjælp, hvis du skulle opleve, at det ikke lige sådan at være veganer i sociale situationer. Det kan være, at mine egne oplevelser og tanker kan hjælpe dig – det håber jeg virkelig! Hvis du har brug for lidt mere hjælp, eller jeg ikke har dækket en situation, så læg endelig en kommentar

Men det er også et indlæg, der er præget af min tilgang til, hvordan jeg er veganer; og hvordan jeg føler, tænker og har oplevet har været den bedste måde at vise veganisme på en positiv måde med kun positive reaktioner fra andre.Vi er forskellige, så min tilgang er måske ikke sådan, som du har oplevet har været den bedste måde at fortælle om veganisme på.

Mine egne oplevelser

Lad mig starte med mine egne oplevelser. Min rejse til at blive og være veganer – fortalt i så forkortet en udgave som muligt.

Jeg blev vegetar i 2008, da jeg startede på højskole. Jeg ville faktisk gerne have været vegetar, da jeg var 10-11 år, men ja, jeg orkede ikke som 10-årig at stå og lave min egen mad, så ønsket om at leve efter mine overbevisninger blev skubbet til side. Men i 2008, da jeg var 17 år, tog jeg springet og gjorde klart for familie og venner, at jeg fra nu af ikke ville spise kød (ja, fisk er også kød!). Det havde jeg det egentligt fint med, for jeg sørgede jo for, at ingen dyr skulle dø på grund af det, jeg spiste.

Det har altid været det vigtigste for mig, for dyr har lige stor ret til at leve, som jeg har. Min familie og venner tog overraskende godt i mod min melding… så længe jeg altså ikke valgte også at blive veganer, for som vi alle ved, så er veganere fuldstændig gakkede; og jeg gjorde det klart for dem, at jeg selvfølgelig ikke ville sådan én.

Well, sådan én blev jeg. Jo mere jeg læste om vegetarisme, jo oftere stødte jeg på ordet veganer. Jeg syntes tit, at veganere havde nogle ret heftige meninger (noget jeg faktisk stadigvæk synes en gang imellem), men jeg fik også åbnet mine øjne for, at selv om jeg ikke spiste kød, så døde dyr alligevel på grund af det, jeg spiste: æg- og mælkeproduktionen er ikke fri for død, og valget om at spise æg og mælk medfører død for især hanekyllinger og tyrekalve. Dermed blev en ny veganer født: mig. Jeg var så nervøs for at gøre det klart for familie og venner, at jeg nu havde valgt at blive veganer – men endnu en gang blev jeg kun mødt af accept. Selvfølgelig skulle jeg prøve at forklare, hvorfor jeg nu ikke ville spise æg og mælk, for hvad er der galt med de produkter.

Jeg ved, at jeg har været ufatteligt velsignet med de skønne mennesker, der omgav mig, da jeg valgte at blive veganer. Ikke alle er så heldige, det ved jeg godt – det er derfor, jeg har valgt at lave det her indlæg, for på trods af at jeg har familie og venner, der respekterer og accepterer mig, så har jeg da også mødt nogle tænderskærende negative mennesker. Og det fører mig til mit første punkt.

Kend dit hvorfor

Der er mange årsager til at være veganer. For mig har det vigtigste altid været, at jeg synes, at det er det mest etisk korrekte for mig. Veganisme er en måde, hvorpå jeg kan leve mere i overensstemmelse med min etik og moral – for alle dyr har en lige så stor ret til at leve, som jeg har; og dermed har jeg ingen ret til at tage deres liv på grund af den måde, jeg spiser og lever på.

Det er MIT standpunkt. Det er den sætning, jeg altid siger, når folk spørger, hvorfor jeg er veganer. Det er et standpunkt, der føles naturligt for mig, og dermed kan ingen overbevise mig om andet.

Hvorfor er det vigtigt for dig at være veganer?

Hvis du har flere grunde til at være/blive veganer, så vil jeg foreslå, at du til at starte med vælger et standpunkt, som er dit primære hvorfor. Der er jo mange grunde, som jeg skrev i starten – og de grunde har tit en masse “underkategorier”. Det er lettere at fordybe sig i ét hvorfor ad gangen, når du skal forklare dit livsvalg overfor andre. Når du fordyber dig i dit hvorfor (det kan være at læse bøger, se film, finde fakta osv), vil du føle dig stærkere i dit hvorfor. Dit hvorfor vil føles mere og mere naturligt og rigtigt, og når det sker, vil andres negativitet og tvivl ikke vælte dig lige så let.

Min god ven: Får

Aflæs situationen

Det her er ikke let for alle, men det vil hjælpe dig enormt meget: Øv dig på at aflæse situationer og mennesker!

Jeg har relativt let ved at aflæse situationer og mennesker, og jeg har derfor let ved hurtigt at finde ud af, hvornår det vil give mening for mig at snakke med en person om min veganisme.

Hvis jeg føler, at personen, jeg snakker med, virker oprigtigt interesseret og nysgerrig (dog behøver h*n ikke at virke positiv), så kan jeg snakke stolpe op og ned; for jeg vil jo gerne give en masse inspiration. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvor mange spørgsmål de stiller… det sidste, man gider at høre på, er en person, der bliver ved med at snakke om sig selv.

Hvis personen derimod virker lukket og hellere vil prøve at finde fejl og mangler, så lukker jeg ret hurtigt af for samtalen. Hvis de f.eks spørger, hvorfor jeg er veganer, svarer jeg kort: Fordi det er det mest rigtige for mig, og jeg har det godt med dét. Hvis de bliver ved, får de højst nogle grynt, fordi jeg hellere vil bruge min tid på at spise min dejlige mad.

Hvis du skal være og spise sammen med mennesker, du allerede kender, så ved du også godt, hvordan de mennesker er – og hvordan de muligvis vil reagere. Der vil selvfølgelig altid være nogle, der forandrer sig (positivt/negativt), når du fortæller/har fortalt om din veganisme; hvis de bliver negative, er det desværre noget, du skal gennemleve, for du kan ikke undgå, at det kan ske. Men så ved du det til næste gang.

Hvis du skal være og spise sammen med helt nye mennesker (f.eks nyt job/studie/hobby/osv), så vil mit råd være: lad din mad snakke for sig selv!

Læg fokus på dig

Når folk spørger, hvorfor du er veganer, så fokuser på dig. Læg tryk på jeg og mig i de sætninger, du siger/skriver.

Lad mig give to eksempler:

1. Hvorfor spiser du ikke vegansk? Synes du, at du har ret til at dræbe dyr for at tilfredsstille dine smagsløg?

2. Jeg har valgt at være veganer, fordi jeg ikke synes, at dyr skal dø for min skyld.

Min oplevelser er helt klart, at andet eksempel altid er den bedste måde at fortælle om veganisme og inspirere andre. Det første eksempel er meget anklagende, og i stedet for at du kan give modtageren noget at tænke over, så bombarderer du personen med dårlig samvittighed. Ja, jeg har da selv tænkt som det første eksempel flere gange, men hvad vil jeg og den person, jeg snakker med, få ud af det? Ingenting – udover at personen får en rigtig dårlig oplevelse og dermed beslutter sig for, at veganisme ikke er noget for dem; for hvem har lyst til at blive sådan én, der altid peger fingre ad andre?

Det kan være rigtig svært, for hvis du ligesom mig elsker dyr, er der store følelser på spil… men hvad vil du helst have: en person der bliver inspireret af din veganisme og muligvis bliver veganer, eller en person der bliver afskrækket af dig?

Du skylder ikke noget som helst!

Det her er den vigtigste, hvis du før har oplevet negative reaktioner fra en person, om det er et familiemedlem, ven eller bekendt.

Lad mig gøre det helt klart: du skylder ikke noget som helst til en person, der før har været negativ overfor dit valg at være/blive veganer! Der er bare nogle, som altid vil være negative, tale ned til dig, prøve at hyle dig ud af den og så mange andre ubehagelige ting.

Hvis du kan så luk ned for “samtalen”: gå væk fra bordet eller ignorer dem. Gå ikke i defensiven for i sidste ende er den slags personer ligeglade med, hvad du siger – lige meget hvor gode dine argumenter end er. Lad være med at give negative mennesker magten i situationen. Det kan være rigtig hårdt ikke at give svar på tiltale, men tænk på dig selv: negative mennesker fortjener ikke din energi.

Bring din egen mad

Forvent ikke at værten sørger for mad til dig.

Forvent ikke at juleaften fra nu af bliver vegansk.

Forvent ikke at dine venner og familie har overskud og viden til at lave vegansk mad.

Når du ikke har forventninger, kan du kun blive glædeligt overrasket. Jeg har kun oplevet, at når jeg har vist glæde over, at der er nogle, som faktisk har tænkt på mig, så gør de sig endnu mere umage med at lave vegansk mad til mig næste gang.

Derfor: hvis det er vigtigt for dig, så bring din egen mad.

Den åbenlyse årsag er selvfølgelig, at du kan blive mæt, og du ved, at du kan få noget at spise.

Den ikke så åbenlyse årsag er, at du kan inspirere dine bordkammerater med din mad. Og tit er der et par stykker, der da også gerne vil smage lidt på dine medbragte lækkerier. Hvis noget forsvinder først, så er det al den mad, som de andre ikke “må” spise

Header-billedet er taget af Isabell Rahbek

Indlægget Vegansk livsstil: Overlev i en ikke-vegansk verden blev først udgivet på Vegansk for alle.

Så skal du læse videre, for jeg er blevet tagget af Lise Sommerlund til at besvare 25 spørgsmål om mig og min veganisme. Jeg elsker det, og jeg blev super-glad, da jeg blev tagget! Jeg har altid gerne villet prøve sådan noget her, for hvis der er noget, jeg elsker, så er det at besvare spørgsmål – du skal bare se min dagbog-/journalsamling

Det hele sker, fordi november er World Vegan Month, og det syntes Bloggers by Heart ville være en rigtig god måde, hvorpå alle os veganer-/plantebaserede(interesserede) bloggere kan lære hinanden at kende lidt bedre. Og jeg synes selvfølgelig, at det er en super-sjov idé!

Du kan læse mere om det lige HER, og så kan du selvfølgelig også deltage – selv hvis du ikke bliver tagget. Læg en kommentar, hvis du også svarer på spørgsmålene, for jeg vil elske at læse dine svar!

God fornøjelse!

Vegansk Q&A – 25 spørgsmål

Hvor lang tid har du været veganer?

Jeg har været veganer i lidt over 9 år. Så det er 10-års jubilæum til næste år

Er du veganer på grund af etiske, miljø- eller sundhedmæssige årsager? Eller lidt af det hele?

Jeg er veganer af etiske årsager. For mig handler det altid om, at jeg ikke synes, at vi som mennesker kan bestemme, hvorvidt et dyr har ret til at leve eller ej; og vi har heller ikke ret til at lade levende dyr leve under forfærdelige og usle vilkår, fordi vi gerne vil tilfredsstilles.

Miljø- og tildels sundhedsårsagerne er et ekstra plus for mig.

Kan du huske, hvad der fik dig i gang?

Dyr!

Jeg har lige siden, jeg var barn elsket dyr. Da jeg var 10/11 år besluttede jeg mig for, at jeg ville være vegetar, fordi jeg ikke ville have, at dyr skulle dø på grund af mig… men jeg kunne ikke overskue alle ændringerne, og mine forældre var ikke med på idéen, så det blev gemt væk, indtil jeg blev 17 år – der blev jeg så vegetar. Efter omkring 1½ år som vegetar, hvor jeg læste om hvordan dyrene havde det, gik det op for mig, at ægge- og mælkeproduktionen kræver lige så mange døde kyllinger og kalve, og jeg valgte at blive veganer.

Var det en proces, eller skiftede du fra dag til dag?

Det var helt klart en proces. Det tog omkring 6 måneder fra, jeg tog valget om at blive veganer til, at jeg levede vegansk.

Men det er en proces, jeg ikke villet være foruden. Jeg lærte virkeligt meget om veganisme og mig selv i de 6 måneder; jeg lærte hurtigt at have forståelse for og ikke blive vred på mig selv, når jeg “faldt i”. Jeg tror, at fordi jeg så det hele som en læringsproces, så kunne jeg bedre forstå, hvorfor jeg “faldt i”. Derudover læste og så jeg så meget om veganisme som muligt, og på den måde forstærkede jeg mine grunde til, hvorfor jeg valgte at blive veganer.

Hvordan har din familie reageret på din beslutning?

Rigtig godt. De har altid respekteret mit valg, og de er endda blevet mere og mere interesserede i vegansk madlavning og selve årsagerne til at være veganer.

Jeg frygtede dog lidt, da jeg havde taget valget om at blive veganer at fortælle dem om det. Da jeg var vegetar, sagde de som noget af det første: Så længe du bare ikke bliver ligesom de der tossede veganere – og jeg forsikrede dem om, at det ville jeg da aldrig blive Men da jeg endeligt fortalte dem om min nye veganer-status, var der egentligt ikke rigtig nogle reaktioner – udover de typiske spørgsmål.

Hvad er din mening om at holde dyr. Hund for eksempel?

Hvis dyr giver dig glæde, og du kan sørge for, at de får et indholds- og kærlighedsrigt liv, der passer til dyrets behov, så kan jeg ikke se et problem.

Lige nu er jeg og kæresten i gang med at skulle flytte på landet, og der vil vi gerne have “masser” af dyr, for dyr giver mig glæde og meningsfuldhed; vi vil, udover vores to katte, gerne have et par grise, et par heste, høns og hunde.

Har du et vegansk idol/inspiration?

Jeg har elsket Bonzai Aphrodite lige siden, jeg første gang stødte på hendes blog. Det er en virkelig spændende blog, hvor man kan se, hvordan hun udvikler sig som menneske og veganer – desværre er hun ikke så aktiv mere, men trods det er hendes blog helt klart værd at læse!

En af de mere aktive veganere, som jeg en gang imellem følger, er Unnatural Vegan, som er en vegansk youtuber. Jeg kan godt lide hendes tilgang til veganisme og veganere; og hvordan hun prøver at gøre op med det bullsh*t og ekstremisme, der eksisterer i de veganske miljøer + den “anti-veganisme” der også findes.

Kan du anbefale en film om veganisme?

Jubilee har lavet en interessant og tankevækkende youtube-video, hvor 5 veganere skal svare på spørgsmål i forhold til veganisme, særligt hvor grænsen, ifølge dem, går i forhold til veganisme. Der er helt klart svar, hvor jeg følte mig en smule/meget provokeret, men så kan jeg jo bagefter tænke over, hvorfor jeg bliver provokeret – og hvad jeg selv vil svare på spørgsmålene.

Hvad bliver du oftest spurgt om som veganer, og hvad er dit svar?

Hmmm… der er jo alle de typiske såsom protein, kalk og andre ernæringsspørgsmål.

Men hvis jeg lægger dem til side, så bliver jeg nok oftest spurgt, om jeg kunne finde på at spise æg/mælk, hvis det var fra en lille privat gård, hvor det kun er til privatbrug – eller om jeg kunne finde på at spise æg, når kæresten og jeg får vores egne høns.

I starten af min veganisme sagde jeg, at jeg muligvis godt kunne finde på det – men I DAG ser jeg slet ikke æg/mælk/kød som værende noget, der kan spises; noget som jeg kan spise. Så mit svar på dét spørgsmål er, at jeg ikke ser æg/mælk som noget, jeg kan spise.

Hvad er det sjoveste, du er blevet spurgt om som veganer? Og hvad var dit svar?

Om jeg som veganer må amme mit barn – det var et hypotetisk spørgsmål, min søster og hendes kæreste stillede mig. Jeg kunne ikke finde ud af, om det var et seriøst spørgsmål eller ej, og jeg kunne ikke andet end grine.

Men JA, jeg må som veganer godt amme mit barn, for jeg vælger at give mit barn mælk, og mit barn har brug for mælken. Der er ingen udnyttelse her.

Hvad er din favorit-morgenmad?

I øjeblikket er min favorit-morgenmad: Speltgrød med æbletern, kanel, kardemomme og vanilje.

Uhm, hvor er det bare godt!

Hvad er din favorit-frokost?

Rugbrød, vegansk smørepålæg og 3 spiseskeer (hvis ikke mere) syltede agurker.

Jeg har fået en seriøs craving på syltede agurker.

Hvad er din favorit-frokost to go?

Jeg spiser nærmest aldrig frokost to-go. Men det sidste jeg købte to-go var en wrap med falafel fra Netto, og den var overraskende god!

Hvad er din favorit-aftensmad?

Jeg er fuldstændigt bonkers over kabocha-græskar. Jeg tænker på det hele tiden. Derfor er det mit erklærede mål, at lige så længe det er at finde i butikkerne, lige så længe vil al favorit-aftensmad være lavet på det græskar.

Men særligt min japanske karry er i toppen!

Hvad er din favorit-dessert?

Hvordan kan jeg blive spurgt om at vælge en favorit?! Kage, katte og kogebøger er mine børn.

Men jeg skal jo vælge, så i øjeblikket er det: Dirt cake = chokolademousse og knuste oreos, mums!

Hvad er din favorit-snack?

Æble – men kun her i efteråret og vinteren, for så kan jeg guffe Ingrid Marie æbler i mig.

Hvad vil vi få til en middag hos dig?

Du vil få 3-4 retters menu – bestående af sæsonens råvarer. Og så afhænger det af, hvem du er, og hvad jeg kan forestille mig, du kan lide.

Hvis jeg skal gøre det rigtig wauw, i mine egne øjne, vil middagen her i efteråret bestå af:

Butternut squash-æble bruschetta (muligvis med sprød butterdej i stedet for bruschetta)

Speltkerner m. bagte rødbeder, løg, æble & mynte-dressing

Tofu m. græskar-kerne rasp

Tiramisu

Hvad er din favorit-restaurant, og hvad bestiller du?

Det må være Veggie Heroes – buffeten selvfølgelig

Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det favorit-restaurant, for det er meget fedtet og salt – som det jo også skal være! Men jeg har bare ikke fundet et spisested, hvor alle mine behov og lyster bliver opfyldt (måske skulle jeg lave den selv??).

Din favorit-kaffe eller te-kombo?

Jeg er en total the drikker, og jeg har alt for mange forskellige slags – så er der til hver dag og ethvert humør

I øjeblikket er det min hjemmelavede mynte-lakrids eller Cool Herbal (A.C.Perchs) eller White Mulberry (Tante T).

Nævn tre madvarer, alle nystartede veganere bør prøve.

Jeg vil fokusere på de lidt mere sjove, og dem som du nok ikke har prøvet/vidste eksisterede, før du blev veganer (men derfor er de også lidt dyrere).

Seitan. Fordi det er en rigtig god proteinkilde, og er det produkt, der minder mest om kød – hvis man er veganer og savner kødet, så er seitan et rigtig godt produkt.

Gærflager. Giver en dejlig nødde- og (alt efter produkt) også en mere ostet smag. Hvis du derfor savner ost og gerne vil eksperimentere lidt med at lave dine egne spreads og oste, er gærflager vejen frem. Selv hvis du ikke savner ost, så er gærflager en rigtig god smagsgiver!

Jackfruit. Det er ikke mit yndlingsprodukt, men det er ret sjovt at lave mad med. Jeg har selv lavet “pulled pork” med det, og jeg har set det blive brugt i stedet for makrel i tomatsovs.

Hvad er den sidste opskrift, du har afprøvet?

Toffee cake. Yummmm, hvor var den god! Jeg satte mit eget præg på, men selve essensen var bare fantastisk: vaniljekage med karamelsovs og efter bagning kom der endnu mere karamelsovs ovenpå.

Oh my gaaaawd! Den kage kommer så meget op på bloggen.

Har du en vegansk kogebog, du kan anbefale?

Mine egne: Vegansk for alle + Vegansk til højtider og fest

Men hvis jeg skal lade være med at være så skamløs, så kan jeg helt sikkert anbefale bøger af Isa Chandra Moskowitz og især Viva Vegan! af Terry Hope Romero.

Spiser du plantebaseret, altså efter WFPB (whole food plant based) principperne?

Nope. Jeg spiser efter at få så mange ubearbejdede fødevarer som muligt; og jeg kan da helt klart godt mærke, hvilken forskel det er, når jeg spiser mere ubearbejdet. Men jeg har ikke lyst til at begrænse mig selv, og jeg er ikke veganer for at være mere sund – jeg elsker mine hjemmebagte kager og desserter.

Har du et godt råd til spirende veganere?

Fokuser på dig selv. Lad være med at fokusere på hvad alle andre siger, tænker og især spiser. Hvis andre er oprigtigt interesserede i dig og din veganisme, så fortæl og del gerne af din veganske mad!

Men jeg vil ikke anbefale dig at opsøge situationer og diskussioner (i virkeligheden og på nettet), som du ved alligevel ikke vil føre noget med sig… andet end du bliver trist over, hvorfor andre ikke kan forstå, hvorfor du er veganer, og hvor godt det er at være veganer.

Fokuser på at hvile i dig selv og dit valg om at være veganer.

Hvem ville du rigtig gerne tagge og se svarene fra på disse spørgsmål?

Luna, som er bloggeren bag Månebarnet!

Indlægget Vegansk Q&A blev først udgivet på Vegansk for alle.

Da jeg læser Ernæring og Sundhed er det måske ikke så underligt, at jeg interesserer mig for mad, kosten og sygdomme – og derfor er jeg gået i gang med at skrive en serie, der vil handle om sygdomme og kosten (selvfølgelig med udgangspunkt i en vegansk kost).

Denne gang er det kræft og kosten.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse levede 245.655 danskere med diagnosen kræft i 2014 (dette var personer, som både var i behandling; som gik til kontrol; og som var blevet erklæret raske) – gennemsnitligt får 34% af mænd og 31% af kvinder under 75 år kræft i Danmark.

Det værste af det hele? Antallet af kræfttilfælde stiger.

Det kan der være mange grunde til, men en af de største er vores livsstil.

Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at kræft kan ramme alle. Så selv om jeg skriver om livsstil, som værende en af de største faktorer, så betyder det desværre ikke, at en “perfekt” livsstil vil beskytte dig mod kræft.

Hvad har kræft og veganisme at gøre med hinanden?

Generelt beskytter en plantebaseret kost (dette er både vegetarisk og vegansk) bedre mod kræft end en kost med kød.

Det er selvfølgelig noget af en påstand, men der er efterhånden mange studier, som bakker op om, at en grøn(nere) kost simpelthen er bedre, når man kigger på risikoen for at udvikle kræft.

Ifølge dette studie kan en vegansk kost i høj grad beskytte mod kræft – og det er alle former for kræft!

Hvordan kan det være?

Generelt lever veganere sundere (der er selvfølgelig også usunde veganere).

De er mere fysisk aktive.

De spiser en kost fyldt med kostfibre, fuldkorn, grøntsager og bælgfrugter (bønner, linser og kikærter).

Men hvordan beskytter den her levemåde mod kræft?

Kostfibre: De her vidundere sørger for, at din tarm fungerer optimalt – hvis du altså får nok, som er mindst 25-35 gram om dagen.

Når din tarm fungerer optimalt, sørger den for, at du kan komme af med affaldsstoffer, såsom tungmetaller, overskydende kolesterol og østrogen. Så når du sørger for at få nok kostfibre, som der findes masser af i grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter, så mindsker du risikoen for både tarmkræft.

Fedt: Er godt når du ikke får for meget, for så kan risikoen for prostata- og brystkræft øges (hormonbetingede kræftformer) – men hvorfor?

Fedt har en vigtig rolle i hormonproduktionen, og derfor er det vigtigt at få nok, så hormonerne fungerer optimalt; men når du får for meget fedt, kan du risikere at få for mange østrogener i blodet (som kan øge risikoen for brystkræft).

Det er særligt fedt fra kød, der kan øge risikoen for kræft – hvordan har man fundet ud af det? Studier fra både England og Tyskland har vist, at vegetarer var omkring 40% mindre tilbøjelige til at udvikle kræft i forhold til kødspisere. Og ikke nok med det så kan fedtet fra kød også øge hormonproduktionen, som dermed kan øge risikoen for prostatakræft.

Vegansk kost er fyldt med “kræft-bekæmpere”

Hvis du sørger for at få en masse grøntsager, frugter, bønner og moderat med nødder indenbords, så får du også en masse antioxidanter og phytoøstrogener med i købet.

Antioxidanter: Antioxidanter er nogle stoffer, der hindrer for meget oxidation i kroppen. Oxidation er en naturlig del af livet, det sker hele tiden i kroppen – men hvis du ikke får nok antioxidanter ind, så kan der ske for meget oxidation i kroppen, og dét er ikke godt.

Oxidation ødelægger cellerne, og når cellerne bliver ødelagt, kan det ske, at en celle begynder at mutere sig – og så kan du have starten på en kræftcelle.

Så antioxidanter er supergode til at sørge for en god balance af oxidanter i kroppen – hvis det vel at mærke er naturlige antioxidanter. Lad være med at begynde at tage høje doser af antioxidanter såsom A- og E-vitamin på piller, for de vil ikke hjælpe (og nogle studier har endda vist at for meget kunstigt E-vitamin øger risikoen for kræft).

Phytoøstrogener: Hvad er det?? Det er ikke ligefrem det, vi læser allermest om i medierne – desværre.

Phytoøstrogener findes blandt andet i bælgfrugter og grøntsager – og som du måske kan læse af navnet, så indeholder det østrogen.

Men det er en svag form for østrogen, og de har den fantastiske egenskab, at de sætter sig fast på de receptorer, der gør, at østrogen kan komme ind i cellerne. På den måde nedsætter phytoøstrogener østrogens effekt, hvis der er for meget af det i blodet = phytoøstrogener nedsætter risikoen for kræft.

Et studie lavet om phytoøstrogener og lungekræft viste, at jo flere phytoøstrogener man spiser, jo lavere er risikoen for at udvikle lungekræft – helt op til 46% mindre risiko!

Faktisk viste et studie fra Holland, at det er ligegyldigt hvilke slags grøntsager, du spiser – når du spiser en masse grøntsager, så nedsættes risikoen for kræft.

Så en plantebaseret kost kan virkelig gøre meget for dit liv og din sundhed – hvis du vel og mærke sørger for at spise en masse grøntsager, nok med frugt, en masse fuldkorn og bælgefrugter og moderat med fedt, gerne i form af nødder.

Det er virkelig vigtigt for mig at skrive, at du ikke skal blive besat af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer i kosten – det vigtigste er, at du gør dit bedste!

Spis varieret og rør dig – så skal du nok kunne mærke en fantastisk forskel og blive glad på grund af det!

Indlægget Kræft – spiller kosten en rolle? blev først udgivet på Vegansk for alle.