image featured

Ditte

Categories Livsstil, Personligt, Sundhed

Vegansk livsstil: 5 myter om veganisme

Der er et væld af myter omkring veganisme og veganere. I dag tager jeg fat i de top 5, som jeg efterhånden har stødt på alt for mange gange. Ikke nok med at det er frustrerende at læse og høre disse myter, så er myterne også med til at fastholde veganisme i et helt urealistisk lys. Desværre er visse veganere også selve gode til at holde liv i disse og andre myter – men myterne i dette indlæg er valgt, fordi jeg har hørt dem blive sagt af ikke-veganere.


1. Veganere er tynde

Denne myte er vist sammen med myte nr.2 den, der er allermest sejlivet. Problemet med denne myte er, at veganisme tit bliver solgt som en slankekur, fordi kosten typisk er meget grønnere og sundere end den typiske danske kost. Veganisme burde i stedet blive “solgt” på det etiske, men det har jo ikke en lige så høj “wauw-faktor”!

Fordi at veganisme bliver solgt som en slankekur, kommer der en forestilling om, at veganere dermed også skal være tynde. Det kan skabe problemer og stigmatisering for mange (kommende) veganere. Overvægtige veganere bliver set skævt på, fordi de ikke er “tynde nok” og dermed ikke lever op til den forestilling der er. Det er jo fuldstændigt sindssygt, og det gør mig trist indeni, når jeg ser veganere, der bliver triste/deprimerede/stressede over, at de ikke er tynde nok. Forestillingen fører for mange til et ydre pres om, at de bør se anderledes ud for at være en god nok reklame for veganisme – på den måde bliver veganisme en meget overfladisk livsstil i stedet for at være den nærende livsfilosofi, som veganisme egentligt er.

Idéen om at veganisme=tyndhed er desværre også et blikfang for mennesker med spiseforstyrrelser eller tendenser til spiseforstyrrelse. Ikke nok med at den måde, veganisme bliver solgt på, kan fastholde disse mennesker i spiseforstyrrelsens fangarme, så medfører det også til, at mange eksperter indenfor dette område anser veganisme som værende en spiseforstyrrelse i sig selv.


2. Planteproteiner er ikke gode proteiner

Med det mener jeg, at mange bliver ved med at sige, at planter ikke indeholder alle essentielle aminosyrer, og dermed ikke er komplette proteiner – det er simpelthen ikke rigtigt! Det er dog rigtigt, at ikke alle planter indeholder store nok mængder af aminosyren lysin, men lysin er nemt at få nok af, hvis du sørger for at spise nok proteinholdige plantefødevarer – du kan læse mere om det HER.

Og så er det også rigtigt, at visse fødevarer ikke indeholder alle aminosyrer, såsom valnødder der ikke indeholder aminosyren Hydroxyprolin – men hvis du sørger for at spise varieret og opfylder dit kaloriebehov, får du nok proteiner og aminosyrer, inklusiv de essentielle.

Myten om “ukomplette plantebaserede proteiner” opstod, da Francis Lappe i 1971 skrev sin bog Diet for a small planet. Hun skrev, at måltider skulle kombineres på helt bestemte måder, fordi hun havde set, at oprindelige befolkninger, der ikke spiste særligt meget kød, gjorde dette. Hun trak senere hen påstanden tilbage. Det er måske forståeligt, at man dengang tænkte, at det var “rigtig” viden, men i dag ved vi meget mere; problemet er bare, at helt indtil omkring 2014/2015 underviste Ernæring og Sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i denne fuldstændigt ikke-evidensbaserede påstand (om de stadigvæk gør det, ved jeg ikke… men det siger meget, at et uddannelsessted med fokus på netop ernæring og sundhed holdt/holder fast i denne myte lang tid efter, at Francis Lappe trak denne påstand tilbage).

Lad os én gang for alle fjerne den misopfattelse, at planteproteiner ikke er gode proteiner – det er de!


3. Veganere spiser raw/glutenfrit/oliefrit/sukkerfrit

Jeg tror, at denne myte er opstået på grund af myte nr.1: veganere er tynde=vegansk mad er ultra-sundt. En sund kost er i dag ikke nok, den skal være ultra-sund og være det “ekstra skridt”, og det skal helst gerne fjerne det, som bliver opfattet som værende syndigt. At sætte mærkatet syndigt på mad gør, at maden kan opdeles i det, som er godt for dig, og som gør din krop ren; og det som er dårligt for dig, og som gør din krop uren. Det er en meget negativ måde at opfatte og forstå mad på, og det gør, at visse fødevarer bliver forbudte. Når noget er forbudt, kan man, jo længere tid der går, blive “bange” for den forbudte mad.

Derudover er hver af disse diæter: raw, glutenfri, oliefri og sukkerfri blevet solgt som svaret på alle de problemer, du oplever i og med din krop. Hvis du er træt, skal du bare spise XX; hvis du har akne, skal du spise XX; hvis du er oppustet, skal du spise XX. Du skal bare spise XX, og så vil du få det rigtig godt, tabe dig, få pæn hud, et længere liv og alt muligt andet.

Ja, nogle veganere spiser på denne måde, men lad mig gøre det helt klart: det er et fåtal. Veganere er lige så forskellige og med forskellige behov som ikke-veganere. Ligesom flertallet af danskere spiser varieret, spiser sukker og spiser gluten, så gør flertallet af veganere det også.


4. Veganere er ekstreme

Fordi veganere vælger at spise og leve anderledes, og dermed har valgt kødet og animalske produkter fra, går veganere imod, hvad der er normalt. Det bliver af nogle opfattet som ekstremt, fordi vi er vokset op med tanken om, at vi fortjener at spise kød, og at man skal spise kød hver dag – og hvis det er muligt, så bør man spise kød/animalske produkter til hvert måltid. For mange danskere er det helt utænkeligt, at man kan spise mad uden kød… og det er forståeligt, at ikke-veganeres idé om et liv uden kød er ufattelig og opfattes som værende ekstrem.

For tænk lige: hver dag bliver vi på den ene eller anden måde bombarderet med, hvor vigtigt animalske produkter er for vores sundhed. Kig for eksempel i magasiner (særligt livsstil og mad), læs nyhedsartikler, se reklamer og læs eksperters udtalelser – tit bliver veganisme omtalt som værende ekstremt, og/eller at animalske produkter er livsnødvendige. Når animalske produkter bliver solgt som værende livsnødvendige, så kan jeg ærlig talt godt forstå, at veganisme så bliver opfattet som ekstremt af den almindelige dansker, der ikke har nogen viden og indsigt i sundhed, ernæring og journalistiske virkemidler.

Og så kommer der det etiske oveni, hvor  veganisme gør op med samfundets idé om, hvordan dyr har ret til livet og leve deres liv. Derudover gør veganisme også op med speciesisme. Hvis man er vokset op med tanken om, at dyr er til for at tilfredsstille dine behov, og at dyr hverken kan tænke eller føle, ja… så virker veganere eksteme, fordi vi netop mener, at dyr ikke er til for at tilfredsstille vores behov, og at dyr netop kan tænke og føle.

Dét, der udfordrer samfundets status quo, bliver altid opfattet som ekstremt – indtil status quo væltes.


5. Det er dyrt og svært at leve vegansk

Okay, det er så to myter smækket ind i én overskrift, men jeg synes, at disse to myter er virkelig vigtige at hive fat i. Det her er en myte med sandhed.

Lad mig starte med den første halvdel af myten, at det er dyrt. Hvis du spiser en vegansk kost baseret på det mest basale i det veganske køkken: grøntsager, frugter, fuldkornsprodukter/kartofler, bælgfrugter og nødder, så er det helt klart den billigste måde at leve på! Af disse er det kun nødderne, som generelt er dyrest. Hvis du derimod gerne vil nyde godt af alle de veganske produkter, der nu er mulige at købe, så kan en vegansk kost godt blive dyr. Det er jo ligesom med en helt almindelig dansk kost, hvis du køber en masse luksus- og specialvarer, så bliver det dyrere… men det betyder ikke, at det er dyrt at leve vegansk.

Så er det tid til den anden halvdel af myten, at det er svært at leve vegansk. Der vil jeg mene, at det kan være sandt – og endda at det typisk er sandt… i starten. Ligesom med enhver anden livsstilsændring, så kræver veganisme, at du sætter dig ind i, hvad der er vegansk, og hvad der ikke er. Det kræver ret meget overskud og tålmodighed, og det er ikke unormalt, at processen med at blive veganer tager længere tid. For mig tog det omkring 6 måneder – for andre tager det kortere eller længere tid, og det er helt normalt! Der er meget at tage stilling til, og som jeg har skrevet i myte nr.4, så bliver veganisme samtidig opfattet som værende ekstremt, og det er ikke ligefrem med til at gøre processen lettere. Men hvis du sørger for at have tålmodighed med dig selv, finde DIT hvorfor og tage et skridt ad gangen, vil du gøre processen lettere for dig selv og meget mere overskuelig. At blive veganer er ikke et væddeløb om, hvor hurtig du kan blive en “fuldblodsveganer” og have styr på the shit – at blive veganer handler om at gøre veganisme til en del af dit liv, og langsomt vil det blive en større og mere naturlig del.


Har du været udsat for eller hørt andre myter om veganere og veganisme? Så vil jeg meget gerne læse mere om det!

   Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.