Magiske måltider – kogebog

Sidste tryk sælges nu!

Magiske måltider!

Dette er min nyeste veganske kogebog, hvor du kan bage, stege og koge dig igennem det magiske Harry Potter-univers.

På denne side vil du finde mere information om selve bogen, og hvordan du kan købe den.


Magiske måltider

Jeg har lavet denne kogebog med 85 opskrifter til alle jer, som elsker Harry Potter. Til alle jer, som har drømt om at sætte tænderne i chokoladefrøer, drikke et krus sjælevarmende ingefærøl og vigtigst af alt skabe lidt mere magi i jeres liv.

Al maden i bogen er inspireret af den mad og de desserter, som (primært) hovedpersonerne spiser, drikker og til tider drømmer om, i bøgerne. Hver bog har sit eget kapitel; og til hvert kapitel har jeg udvalgt de retter, som jeg selv har drømt om, når jeg har læst bøgerne.

Ved hver opskrift er det sidehenvisning til den specifikke side, hvor retten bliver i nævnt i den pågældende bog. På den måde kan du slå op i bogen og skabe den helt rette stemning, imens du spiser det samme Harry, Ron og Hermione.

Bogen har været lang tid undervejs, men det har været vigtigt for mig at gøre det så godt, som jeg overhovedet kunne. Harry Potter-universet har jo ikke kun en speciel plads i mit hjerte og liv, men også I alle jeres!

Jeg må sige, at jeg er stolt over selv at have stablet denne kogebog på benene.

Bogen er hardcover.

Overskriften Magiske måltider er i blank guldfolie, så forside og bogryg ser endnu mere magisk ud!

Der er billeder af alle opskrifterne.

Der er stemningsfulde billeder.

Der er stemningsfulde illustrationer lavet af min dygtige veninde Stina og min dygtige søster Mia.

Der er 8 kapitler. Et for hver bog samt det sidste kapitel, som har opskrifter på eliksirer og varme drikke.

Der er forslag til menuer, og hvordan du kan komme igennem at lave en større middag.

Læs indholdsfortegnelsen HER og se hvilke opskrifter der er at finde 🙂

Magiske måltider er en selvudgivelse, og jeg står for det hele selv.


Bestilling og betaling

Bestilling af bog/bøger sker via kontaktformularen nederst.

Dine oplysninger bliver slettet lige så snart, bogen er sendt afsted.

Du vil modtage mine betalingsoplysninger, når du har fået en mail fra mig om, at din bestilling er modtaget.


Pris & levering

1 styks Magiske måltider koster: 335 kr, eksl. levering.

Forsendelse af 1 bog: 50-65 kr (pakkeshop/direkte hjem)

Forsendelse af 2-4 bøger: 60/75 kr (pakkeshop/direkte hjem)

Bogen leveres med Postnord til en af deres pakkeshops eller direkte hjem til dig.

Prisen på papir er steget markant, og derfor er prisen på bogen desværre også steget lidt. Men bogen er i højeste kvalitet og trykt her i Danmark.


Vigtig information!

Jeg bestræber mig på at svare alle henvendelser indenfor 48 timer!

Hvis du ikke har modtaget en mail fra mig, så tjek din mails spamfilter 🙂

Jeg holder dig opdateret undervejs i hele forløbet. Alt fra når bøgerne bliver bestilt hos trykkeriet, til din bog endeligt kommer afsted og hvis bestillingsperioden forlænges. Lige så snart din bog er afsendt, slettes dine oplysninger, og du vil ikke modtage flere mails fra mig.

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål.

*

Bestil Magiske måltider!

   Send article as PDF