Klatkager
Højtider,  Morgenmad,  Opskrifter,  Snack,  Sødt

Vegansk Jul: Klatkager

Man kan ikke sige jul uden at sige risengrød. Og man kan heller ikke sige risengrød uden at sige klatkager.

Risengrød er en fast del af programmet, når klokkeslaget slår JUL. Klatkager not so much… ikke fordi vi ikke kan lide det, for vi elsker dem simpelthen, men fordi jeg aldrig laver nok risengrød til, at der er rester til dagen efter.

Jeg skal bevidst gå efter at lave en alt for stor portion risengrød, før det kan lade sig gøre.

Det gjorde jeg så i sidste uge, og dermed fik vi årets første (og måske sidste?!) klatkager.

Mmmmm….!

De her klatkager er lette og luftige, så inden du har set dig om, er de alle sammen blevet guffet. Især hvis de serveres med en ordentligt klat solbærmarmelade og vegansk creme fraiche rørt op med vaniljesukker.

Det her kan spises døgnet rundt i alle julens dage (og hvis jeg kigger den anden vej: hele vinteren igennem!), men sådan en omgang er specielt god om morgenen.

God fornøjelse og glædelig 1. december!

Klatkager


Klatkager, ca. 12 stk

500 g kold risengrød

1½ dl plantemælk + 2 spsk

2½ tsk vaniljesukker

½ tsk kanel

60 g hvedemel

1½ tsk bagepulver

1 knsp salt

Plantesmør – til stegning


Rør risengrød og plantemælk sammen
. Grøden skal være rørt godt ud, så der ikke er klumper.

Rør de resterende ingredienser i.

Dejen skal være lidt mere fast end en amerikansk pandekagedej.

Kom lidt plantesmør på en slip-let pande og klatkagerne ved middelhøj varme.

Vend klatkagerne når kanten på dem er fast og ser “tør” ud. Steg videre på den anden side i 2 minutter.

Server klatkagerne med solbærmarmelade og en vegansk creme fraiche rørt op med vanilje.

Mums!

Klatkager

   Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.