Det bliver godt… i hvert fald for mig! Jeg ved ikke, hvor meget kæresten ser frem til, men hey! det er mig, som laver maden, ergo er det mig, som bestemmer. Og jeg har brug for kartoffelsalat, kartoffelsalat, kartoffelsalat – med lidt hyldeblomstsaft, jordbærtærte, is og vandmelon ved siden af. Grillet mad kan også godtages.

Jeg elsker kartofler, men der var først i mine senere veganer-år, at jeg også begyndte at elske kartoffelsalat med mayo. Jeg kunne aldrig lide mayonnaise, da jeg var yngre – smag og konsistens var bare klamt. Da jeg blev veganer og skulle prøve al slags vegansk mad og erstatningsopskrifter, prøvede jeg at lave min egen veganske mayonnaise (for dengang kunne man ikke købe det i butikkerne). Første forsøg var en katastrofe, for på en eller anden måde formåede jeg at bytte om på olie og plantemælk – så i stedet for at emulsifere med olien, gjorde jeg det med plantemælken. Det… blev ikke godt. Men så vendte min hjerneaktivitet tilbage, og jeg kunne finde ud af at læse opskriften og dermed forstå, at det er olien, som skal bruges til emulsifere med. Anyways, da jeg fandt ud af det, blev jeg glad for den veganske mayo. Lidt senere fandt jeg så ud af, at kartoffelsalater med mayo ikke kun er klamme, men at de kan være satans lækre. Det hjælper måske også på det, at jeg selv kan bestemme mængden af mayo – for jeg er ikke til en kartoffelsalat, hvor det er 75% mayo og 25% fyld. Men ja, kartoffelsalat med mayo er i høj kurs herhjemme. Så måske, måske ikke, skal du regne med et par flere kartoffelsalater med mayo her på bloggen. Det kan også være, at jeg deler min opskrift på kartoffelsalaten, jeg altid lavede, inden jeg opdagede, at mayo-kartoffelsalater ikke alle sammen er ækle og forfærdelige – den har en masse balsamicoeddike i, mums!

Nå, men du kom for en opskrift, og i stedet for at give dig den, har du fået en passage, hvor jeg har skrevet kartoffelsalat alt for mange gange. Her er opskriften!

Forresten! Kartoffelsalaten kan serves både lun og kold. Jeg er meget glad for de lune kartoffelsalater, så det er den form, jeg vil anbefale – men den smager også fantastisk, når den er kold.

Server som tilbehør ellers er der i hvert fald ikke nok (og jo, du kan sagtens nøjes med kun at spise kartoffelsalat).

Kartoffelsalat m. chili & spidskål, 4 personer

500 g kartofler

200 g vegansk mayonnaise

2 spsk chilisauce

1-2 chili i adobosauce – finthakket

2 tsk sennep

1 håndfuld frisk dild – finthakket

150 g spidskål – fintsnittet

Hvis kartoflerne ikke er ens i størrelsen, halveres de største kartofler. Kom kartoflerne i en stor gryde, dæk dem med vand og giv et opkog. Når vandet koger, kommes lidt salt i – lad kartoflerne koge i 7 minutter. Sluk for varmen og lad kartoflerne trække i det varme vand i 7 minutter.

Test kartoflerne om de er møre med en kniv. Hvis en kniv let kan stikkes i og glider ud, er kartoflerne klar – hvis ikke så lad kartoflerne trække i nogle flere minutter.

Hæld vandet fra og lad kartoflerne dampe af.

Når kartoflerne er lune eller kolde, laves dressingen. Rør mayonnaise sammen med chilisauce, chili og sennep. Vend kartoflerne i og vend dild og spidskål i. Smag til med salt og peber.

Server!

Pssst… Du kan bruge Aldis veganske chili-mayo i stedet for, den er ganske fin! Mayonnaisen er ikke så stærk, så tilføj eventuelt lidt mere chilisauce.

Indlægget Kartoffelsalat m. chili & spidskål blev først udgivet på Vegansk for alle.

Jeg har endelig fået lavet en vegansk version af fiskedeller, som jeg er tilfreds med, og som smager af hav, og som er helt perfekte.

De er sprøde udenpå og bløde, men faste indeni.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har købt veganske fiskedeller i håbet om, at jeg kunne få tilfredsstillet fish and chips-cravingen – men det er mange gange! Jeg er desværre altid blevet skuffet… typisk er konsistensen alt for fast, og minder mere om seitan end noget som helst andet. Og når konsistensen den ene gang har været okay, så smager den ikke af hav.

Faktisk smager veganske fiskedeller aldrig af hav. Hvad er meningen med at lave veganske fiskedeller, og så smager dellerne ikke af hav/fisk/hvad end du vil kalde det? Jeg forstår det ikke, og bare tanken får mig faktisk til at bide tænderne aggressivt sammen.

SÅ! Jeg gik i køkkenet for at skabe en version af veganske fiskedeller med tre vigtige fokusområder:

1. Det skulle smage så meget af hav som muligt – for hallo!! Hvorfor skulle jeg ellers spise veganske fiskedeller?

Det synes jeg, at jeg er lykkedes med 100%!

2. Det skulle minde så vidt muligt om fisk i konsistens.

Gør det? Nej, det gør det nok ikke, for flage-konsistensen er der ikke… men jeg synes, at min version minder meget mere om fisk i konsistens, end de veganske versioner, som man kan købe!

3. Det skal være billigere at lave den her version end at købe.

Selvfølgelig er den billigere at lave

Bonus: Udover at alle tre fokusområder blev opfyldt, og fiskedellerne smagte fantastisk, så er fiskedellerne også ret nemme og hurtige at lave – og er det ikke bare super-duper?

Nu er det tid til at lave opskriften.

Tof & Chips, 8 fiskedeller

Fiskedeller

400 g tofu – groft revet

1 plade noritang, giver ca. 2 spsk – finthakket/blendet

½ tsk salt

2 spsk vand

35 g hvedemel

Dej

70 g hvedemel

70 g majsstivelse

1/4 tsk salt

1/4 tsk peber

2 tsk bagepulver

½ dl øl

ca. 1½ dl iskoldt vand

Tilbehør

700 g kartofler, pr. 2 personer – skåret i både/tykke pomfritter

3 spsk olivenolie

Salt

Vegansk remo (du kan finde min version i Vegansk for alle – eller en anden version på nettet.

Jeg regner med snart at lægge min version op herpå bloggen)

Solsikkeolie – til stegning

Start med at lave kartoflerne. Tænd ovnen på 230 grader. Gør en bageplade klar med bagepapir.

Kom kartoflerne i en gryde og dæk dem med vand. Giv kartoflerne et opkog og lad dem koge i 10 minutter.

Lav tofuen imens kartoflerne koger. Rør tofu, noritang og salt sammen i en skål.

Når det er blandet godt sammen, røres vand og mel i.

Form tofu-dejen til nogle let-aflange deller, som er omkring 2 cm høje. Sørg for at presse tofu-dejen godt sammen, når dellerne formes.

Stil til side.

Når kartoflerne har kogt færdig, rystes de godt og grundigt i gryden. Ved at ryste kartoflerne frigiver du stivelsen, og kartoflerne får et dejligt bid og rustikt udseende.

Hæld olivenolien over kartoflerne, hæld dem på bagepladen og drys salt på.

Bag midt i ovnen i 15 minutter. Vend kartoflerne og bag videre i 20-25 minutter. Kartoflerne skal være sprøde og gyldne.

Lav tofu-dellerne færdigt, imens kartoflerne er i ovnen. Pisk hvedemel, majsstivelse, salt, peber og bagepulver sammen i en skål.

Pisk øl og derefter vandet i – start med at piske 1 dl af vandet i.

Dejen skal være let at piske, og minde lidt om en lidt tykkere pandekagedej. Hvis dejen er for tung, piskes den resterende halve dl vand i.

Varm en stor pande op med et lag olie på omkring 3 cm. Kom tofu-dellerne i dejen én ad gangen.

Når olien er klar (test ved at komme lidt af dejen i olien, hvis dejen bobler op med det samme, er olien varm nok), skrues der lidt ned for varmen.

Steg 3-4 tofu-deller ad gangen til de er gyldne og sprøde på begge sider – det tager omkring 3 minutter på hver side, men hold øje!

Server! Når alle tofu-deller er stegt, og kartoflerne er bagt, så er det bare om at smække det sammen.

Du kan vælge at gøre ligesom mig og servere Tof & Chips i bagepapir ovenpå en tallerken (medmindre du ikke har noget imod snask udover det hele, eller du bare er bedre til at spise pænt end mig).

Server remoulade til – hvis du er heldig og smart, så hæld lidt malt vinegar/eddike ovenpå chips’ene.

Rigtig god fornøjelse!

Pssst… For at gøre det lettere for dig selv, kan du jo bare købe nogle frosne kartoffelbåde eller pomfritter

Indlægget Fish and Chips | Tof & Chips blev først udgivet på Vegansk for alle.

En sommerklassiker jeg først indenfor de senere år begyndte at tage til mig, for jeg hadede cremede kartoffelsalater, da jeg var yngre. Bare tanken om at skulle spise sådan en omgang, gav mig kuldegysninger. Så jeg lod selvfølgelig altid de cremede kartoffelsalater være, medmindre en venlig sjæl lagde en skefuld op på min tallerken, inden jeg kunne nå at takke nej – ak og ve! Jeg tror, at det skyldtes, at kartoffelsalater ofte indeholder mayonnaise, og selv om jeg i dag holder meget af vegansk mayonnaise, så kunne jeg ikke snuppe mayonnaise, da jeg var yngre – måske fordi det havde en underlig smag, var tyk og gav mig en hinde i munden. Anyways, sådan er den her kartoffelsalat ikke. Den er selvfølgelig frisk og fuld af smag!

Skønheden ved en kartoffelsalat er, at du lave den præcis, som du har lyst til. Hvis du har lyst til radisser, kan du tilføje dem, og opskriften bliver ikke dårligere; hvis du ikke kan lide radisser, lader du være med at tilføje dem – ligesom mig Det, jeg vel prøver at skrive, er, at den her opskrift giver en meget simpel kartoffelsalat. Men den er i mine øjne en helt perfekt kartoffelsalat. Derudover kan jeg typisk også bedst lide, når kartoffelsalater er så simple som muligt og primært fremhæver kartoflerne – så det er altså, hvad jeg har lavet.

Æh… så er der ikke mere at skrive, for ærlig talt vil jeg hellere tilbage til min tallerken med kartoffelsalat. God appetit!

Cremet kartoffelsalat m. sennep-dressing & urter, 4 personer

1 kg nye kartofler

250 g neutral soja yoghurt

½-1 spsk sennep

1-2 tsk ahorn sirup

12 g persille – finthakket

12 g purløg – finthakket

Salt & peber

Kog kartoflerne i 7 minutter. Lad derefter kartoflerne stå i vandet i endnu 7 minutter, eller til kartoflerne er møre. Hæld vandet fra og lad dem køle af.

Skær kartoflerne i halve/kvarte (alt efter størrelse).

Pisk soja yoghurt, sennep og sirup sammen. Smag til med salt og peber og rør derefter krydderurterne i. Smag til igen. Dressingen skal have en mild smag af sennep.

Vend dressingen i kartoflerne. Server som tilbehør til aftensmad, grillmad eller spis dem helt for sig selv – det gør vi nogle gange herhjemme, for kartoffelsalat er bare godt!

Pssst… Hvis du gerne vil have en mere fast dressing, kan du erstatte 50-75 g af soja yoghurten med vegansk creme fraiche eller vegansk mayo, hvis du har brug for en endnu mere fed dressing. Jeg kan virkelig godt lide at erstatte yoghurten med creme fraiche, men det er ikke altid, at jeg har det hjemme på lager, eller at det er til at finde i butikkerne (hvis jeg altså har glemt at bestille det hjem).

Indlægget Cremet kartoffelsalat m. sennep-dressing & urter blev først udgivet på Vegansk for alle.

Jeg fortsætter også i det mere “alternative” påskehjørne, for der er ærlig talt allerede rigtig mange lækre, veganske opskrifter på traditionel påskemad… og jeg har aldrig været helt vildt med traditionel påskemad – så jeg vil hellere lade mig inspirere af andre landes påskemad, og hvad jeg nu engang ellers tænker kunne passe godt til påskebordet.

Jeg ved godt, at jeg skrev, at opskriften i dag nok ville være i det søde hjørne; men ja… jeg ændrede mening. Jeg havde en halv pakke gær liggende, og jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville prøve at lave en forårs-/påske-inspireret pizza. Så det er, hvad jeg har spist, og som du får en opskrift på i dag!

Ja, pizza er nok ikke lige det første, man tænker på, når man tænker påskemad. Meeeen…. jeg vil nu alligevel slå et slag for den her pizza, for den indeholder det bedste: pesto og kartofler! Asparges og rucola er the sugar on top (eller hvad man nu siger) og gør pizzaen både sprød og frisk. Og så er kartofler, asparges og rucola temmelig meget forårsagtige.

Så lav den endelig til påskebordet, hvis du skulle have lyst til at bringe noget nyt ind. Eller også så lav den i dag – eller i morgen, når weekenden skal fejre. Det er pizza, og det er pizza med kartofler og pesto… så kan det ikke blive bedre.

Nåh ja, hvis du skulle have lyst til endnu mere inspiration til påske eller nogle af de andre højtider, der gør året lidt mere magisk, så kan du finde inspirationen i min kogebog Vegansk til højtider og fest. Du kan få ebogen for lidt under 66 kr lige NU lige HER!

Selve ingredienslisten er for én pizza med undtagelse af dejen. Det er måske en anelse (pissehamrende) irriterende, men jeg synes, at det er den mest overskuelige måde – især i forhold til når jeg skal skrive fremgangsmåden. Jeg er doven, og siden jeg nogle gange ikke giver mening, vil jeg prøve at gøre det lettere for mig selv og dig at forstå fremgangsmåden

Udover dét er der egentlig ikke så meget at sige til den her pizza end: den er grøn, go’ og smager heldigvis ikke grønt!

Forårspizza m. kartofler, pesto & asparges, 2 pizzaer

Dej

Fyld

ca. 200 kartofler – tynde skiver, pr. pizza (alt efter hvor tyndt skiverne er, mine var omtrent 2 mm)

130 g pesto pr. pizza

125 g asparges pr. pizza

Citronsaft

1-2 håndfulde rucola pr. pizza

Lav dejen efter anvisningen. Når dejen har hævet første gang, følges resten af denne opskrift.

Tænd ovnen på 220 grader. Gør to bageplader med bagepapir klar (hvis du vælger at lave to pizzaer).

Del dejen i to og rul begge halvdele ud. Læg hver halvdel på sin egen bageplade.

Fordel 2 spsk pesto på hver pizzabund og læg kartoffelskiverne ovenpå. Fordel det resterende pesto ovenpå kartoffelskiverne – jeg gjorde, som du kan se det, som “klatter”.

Bag en pizza ad gangen midt i ovnen i 10 minutter.

Tag pizzaen ud og læg aspargesene ovenpå. Drys lidt peber ovenpå.

Bag videre i ovnen i  ca.12 minutter. Pizzaen skal være gylden og sprød.

Fordel rucolaen på pizzaerne og pres citronsaft udover pizzaen.

Mmmmmm… pizzaaaaa….

Indlægget Vegansk Påske: Forårspizza m. kartofler, pesto & asparges blev først udgivet på Vegansk for alle.

Endnu en ret der desværre aldrig kom med i bogen… igen havde jeg fuldstændig glemt, at jeg altid laver brunede kartofler til juleaften. Men så er det jo heldigt, at du kan få min opskrift helt gratis herpå bloggen

Jeg har haft det lidt op og ned med brunede kartofler. Eller… det startede med at være ned og er blevet mere og mere op. Da jeg var helt lille, kunne jeg slet ikke snuppe brunede kartofler. Ad-bad, tænkte min barnehjerne, og sådan havde jeg det i en del år. Så blev jeg lidt ældre og ville gerne være lidt mere voksen. Det handlede dengang selvfølgelig om at efterabe, hvad de voksne gjorde og spiste – og det betød, at jeg også tog lidt brunede kartofler ovenpå tallerkenen. For det gjorde de voksne jo – og jeg ville jo gerne være lidt mere voksen! Og med nogle jul i træk gik jeg fra at “hade” brunede kartofler til at kunne acceptere nogle få på min tallerken.

I dag er det en lidt anden sag. Jeg skovler ikke brunede kartofler op på min tallerken, men jeg tager da gerne en stor ske eller to. Og jeg ser altid frem til at spise dem.

At lave dem har været en anden sag… af en eller anden grund er det her nok den “sværeste” del af julemåltidet. Det skyldes måske, at de brunede kartofler først laves til allersidst, når maden er klar til at blive serveret (sådan har det altid været hos os – så det tager jeg bare udgangspunkt i her). Så der er stress på, for de skal gerne blive færdige NU, for resten af maden skal jo ikke nå at blive kold. Oh ve, at maden bliver kold!

Nu hvor jeg er veganer og har været det i lidt over 7 år, har jeg dog ikke haft den samme stress over de brunede kartofler – for jeg laver dem Lille juleaften, sætter dem på køl og varmer dem bare op i ovnen på Juleaften.

Og de er 95% af tiden perfekte. Når man bare lader karamelliseringen passe sig selv, svinger lidt med panden en gang imellem og ellers lade kartoflerne være, så er brunede kartofler bare nemme og lette. De 5%, hvor de ikke bliver perfekte, er fordi, at jeg stresser over dem og ikke lader dem passe sig selv eller lader dem være på panden i alt for lang tid… og så klumper de eller sukkeret brænder på.

Så hyg dig med at lave dem her, og du ender med de perfekteste brunede kartofler

Brunede kartofler, 4 personer

1 kg små kartofler – kogt, kolde

100 g sukker

4 spsk vand

40 g plantesmør

Pil kartoflerne. Stil til side.

Rør sukkeret ud i vandet. Kom det på en pande og varm panden op ved middelhøj varme.

Sving panden en gang imellem for at sikre en jævn karamellisering. Lad være med at anvende en ske, da det kan få karamelliseringen til at klumpe.

Når karamellen kun har små bobler og er let-gylden, tilføjes plantesmørret.

Det vil hurtigt skumme op. Tilsæt kartoflerne. Sving panden for at give kartoflerne en jævn karamellisering (igen, ikke nogen ske eller andet).

Skru lidt ned for varmen og sving panden en gang imellem. Lad kartoflerne karamellisere i 5-10 minutter.

Jo længere tid kartoflerne karamelliserer på panden, jo mere vil karamelliseringen blive som et sukkerlag ovenpå kartoflerne – hvis du derimod kun lader kartoflerne blive på panden i 5 minutter, så vil karamelliseringen blive mere “fudge”-agtig.

Jeg elsker den mere “fudge”-agtige karamellisering, og som et plus vil karamelliseringen aldrig brænde på, som der er risiko for, hvis du lader kartoflerne være på panden i længere tid.

Indlægget Vegansk Jul: Brunede kartofler blev først udgivet på Vegansk for alle.

Når efteråret rigtig begynder sit indtog i Danmark, får jeg altid lyst til at putte mig. Om det er putte mig i sengen, under tæpper eller lange varme bade for derefter at svøbe mig ind i min ultra-bløde badekåbe.

Men jeg putter mig også via min mad. Det er her, at efterårets og vinterens gryderetter, ovnretter og supper er helt perfekte. Det er som om, de dampende varme og mættende retter varmer både krop og sjæl og giver ro.

Jeg føler, at jeg får en kæmpe krammer i hele kroppen (og især i maven), når jeg spiser sådan en ret. Og sådan en ret er den her shepherd’s pie virkelig! Den er smagfuld, har masser af umami, er dejlig nærende, og så er den både billig og let at lave.

Det er sådan efterårets og vinterens mad skal være.

Hvis du laver lidt multi-tasking, så vil du indenfor ca. 50 minutter have en dampende varm shepherd’s pie! Så i stedet for at vente på at ovnen bliver varm, så græskarret kan blive bagt, og vente på at kartoflerne er færdigkogte, så gå i gang med fyldet! Imens ovnen varmer op (og bagefter når græskarret er i ovnen), og imens kartoflerne koger og bagefter står i kogevandet for at blive færdige, så steg og derefter simre fyldet i en gryde. På den måde vil du kunne komme det bagte græskar direkte ned i det simrende fyld, slukke for varmen og hælde det over i et fad (eller mindre ovnfaste skåle) og derefter fordele kartoffelmosen ovenpå. Hurtig ind i ovnen og 20-25 minutter senere har du aftensmad.

Æh… gav det mening? Bare multi-task – medmindre det er weekend/fridag, og/eller du bare har masser af tid til at gå og kræse om maden

Mængdemæssigt er der til 4 personer og 4 personers frokost dagen efter. Så jeg vil mene, at der er mad nok til 4-8 personer… hvis du laver den til 8 personer, så server lidt tilbehør ved siden af.

Forresten har jeg denne gang prøvet at sætte opskriften lidt anderledes op. For hvert af de vigtige trin, har jeg valgt at fremhæve det første ord, så man hurtigt kan danne et overblik over, hvilke vigtige trin der er + hurtigt se hvor langt man er kommet i opskriften.

Læg endelig en kommentar hvis du kan/ikke kan lide det, eller hvis du har et andet forslag

Shepherd’s Pie

½ hokkaido græskar – kerner og skræl fjernet, i skiver (600-650 g)

1 spsk olivenolie

3 mellemstore rødløg – finthakket

4 fed hvidløg – presset

4 stilke bladselleri – finthakket

200 g svampe – små tern

4 mellemstore gulerødder – små tern

250 g grønne ærter

2 dåser kidney bønner (480 g bønner)

3 tsk røget paprika

2 tsk tørret rosmarin

2 tsk tørret timian

1 spsk bouillon pulver

1 spsk soyasauce

2 dåser hakkede tomater

2 dl vand

2 dåser tomapuré (280 g)

Salt & peber

Kartoffelmos

1 kg kartofler

Væske: vand, sojafløde, plantemælk (jeg brugte kokosmælk)

Salt & peber

Tænd ovnen på 200 grader. Beklædt en bageplade med bagepapir.

Fordel græskarskiverne på bagepladen, stænk lidt olivenolie og salt over. Bag græskarret midt i ovnen i 25-30 minutter. Skær derefter græskarskiverne ud i mundrette bidder. Sluk ikke for ovnen.

Sæt kartoflerne til at koge. Kom kartoflerne i en gryde (jeg brugte en 2-liters, som var stor nok) og hæld vand over, så kartoflerne er dækket. Giv det et opkog og lad det simre-koge i 5-10 minutter (alt efter hvor store kartoflerne er), sluk for varmen og lad dem derefter ligge i kogevandet til de er møre.

Imens ovnen varmer og kartoflerne koger, laves fyldet. Steg løg, hvidløg og bladselleri i olivenolien en stor gryde (jeg brugte 5 liter) ved middelhøj varme i ca. 5 minutter, så løgene er klare og bløde.

Tilføj derefter svampe, gulerødder, grønne ærter, kidney bønner og krydderier og steg videre i 10 minutter.

Tilføj de hakkede tomater, vand og tomatpuré og lad det simre i 15-20 minutter. Hæld græskarret i gryden. Sluk for varmen. Smag til med salt og peber.

Hæld det meste af kogevandet fra kartoflerne. Gem maks. ½ dl af kogevandet, hvis du anvender sojafløde eller plantemælk – gem maks. 2-3 dl af kogevandet hvis du kun vil bruge vand til mosen.

For at undgå en slimet og klistret (aka klam) kartoffelmos, så mos først kartoflerne med lidt af kogevandet med en pastaske. Når kartoflerne er most, tilføjes væsken lidt ad gangen, indtil kartoffelmosen har opnået den ønskede konsistens.

Smag til med salt og peber.

Kom fyldet i en firkantet form (34×24 cm, eller deromkring) og fordel derefter kartoffelmosen ovenpå. Bag midt i ovnen på en bageplade i 20-25 minutter.

Pssst… Jeg skar græskarskiverne ud i mundrette bidder på bagepladen og hældte derefter bidderne i gryden ved at løfte bagepapiret. På den måde slipper du for at grille dine fingre, fordi du bare kan “hakke” græskarskiverne med kniven på bagepladen.

Jeg har altid opnået den bedste kartoffelmos ved at følge den fremgangsmåde, jeg har skrevet her i opskriften. Jeg har prøvet at bruge piskeris, og nogle gange fungerer det, andre gange giver det en klam mos.

Indlægget Vegansk Shepherd’s Pie blev først udgivet på Vegansk for alle.

Det her smørrebrød har et lækkert tykt lag ærtespread, der giver en dejlig sødme og frisk smag. Det er toppet med kartoffel- og tomatskiver og for at give lidt ekstra, har jeg tilføjet finthakket syltet chili og en masse purløg.

Så skal der spises rugbrød!

Smørrebrød m. ærtespread & syltet chili

Ærtespread

2 dåser butter beans (kan erstattes med kikærter)

200 g grønne ærter – opvarmet, hvis de er frosne

3 fed hvidløg – presset

Saft fra ½-1 citron

3 spsk olivenolie

Salt og peber

Hvad du ellers har brug for pr. smørrebrød

1 skive rugbrød

3 skiver kogt kartoffel (ca. 1 kartoffel)

2 skiver tomat (ca. ½ tomat)

½-1 syltet chili – finthakket

Purløg – finthakket

Blend alle ingredienserne til ærtespreaden i en food processor. Det skal blendes til, at det er cremet, og der ikke er hele ærter – når du er nået dertil, vil spreaden være meget fin lysegrøn.

Smag til med salt og en masse peber. Du skal selvfølgelig stadigvæk kunne smage ærterne, men peberet må godt give et lille kick.

Skær så mange skiver rugbrød ud, du har brug for:

Smør et godt tykt lag ærtespread på brødet. Fordel kartoffelskiverne på og drys med lidt salt og peber. Arranger tomatskiverne ovenpå, drys det syltede chili og purløg over.

Så har du en fantastisk omgang smørrebrød, der både er grøn og mætter!

Indlægget Smørrebrød m. ærtespread blev først udgivet på Vegansk for alle.