Måske har det noget at gøre med deres “jordhuse”, som selvfølgelig ikke er væmmelige, snavsede våde huller, men derimod er ren hygge?

Måske har det noget at gøre med selve hobbitterne? Et lille folkefærd med store hjerter, behårede fødder og en kæmpe appetit. Et folkefærd, der trods deres runde maver og hoveder, kan være stille som mus, og som lever efter devisen: Hjemme er bedst, og ude er ikke godt

Eller måske har det noget at gøre med al den mad, som Bilbo Sækker både spiser, laver, tænker på og drømmer om?

Måske er det alle tre ting? I hvert fald er Hobbitten en fantastisk hyggelig historie og i sin egen form et storslået eventyr. Så selvfølgelig skal der laves lækre sager fra Hobbitten herpå bloggen.

Det første spiselige, der bliver nævnt, er runde kommenskager. Så hvorfor ikke lave det som det første i mit madeventyr gennem Hobbitten? Især fordi jeg nu engang godt kan lide kommen.

“Jeg vil nu hellere have et krus øl, hvis det er Dem det samme, hr.” sagde Balin med det hvide skæg. “Men jeg kan da godt spise lidt kage – kommenskage, hvis De har det.”

“Ih, masser!” hørte Bilbo til sin overraskelse sig selv sige; og han tøflede også af sted til kælderen for at fylde et halvliters krus, og så måtte han ud i spisekammeret for at hente to dejlige runde kommenskager, som han havde bagt samme eftermiddag for at have en bid natmad.

J.R.R.Tolkien: Hobbitten, side 13

Mængden af småkager afhænger af, hvor stor din småkage-udstikker/form er. Jeg brugte et relativt stort glas (9 cm i diameter), fordi jeg har pakket alle mine småkageforme ned – og jeg har, nu hvor jeg tænker over det, ikke helt tænkt det igennem… for hvem siger, at småkage-lysten ikke melder sig udenfor julesæsonen? Så jeg skal nok ned i kælderen og hente dem op igen.

Så hvis du bruger mindre forme, vil du selvfølgelig ende ud med flere småkager.

Bilbo Sækkers Kommen-småkager, ca. 15 stk

200 g hvedemel

75 g sukker

1/4 tsk salt

1 spsk kommen

Skal fra ½ citron

½ tsk vaniljesukker

150 g plantesmør

1 spsk vand

Rør hvedemel, sukker, salt, kommenfrø, citronskal og vaniljesukker sammen i en skål.

Rør plantesmørret ud i melblandingen. Saml dejen med vandet og saml dejen hurtigt sammen på et meldækket bord. Pak ind i husholdningsfilm. Lad dejen stå på køl i 30 time.

Tænd ovnen på 200 grader. Gør en bageplade med bagepapir klar.

Rul dejen ud på et meldækket bord, til den er omkring 3 mm tyk. Stik småkagerne ud.

Placer småkagerne på bagepladen med et lille mellemrum mellem hver småkage – jeg fik plads til 9 småkager. Bag midt i ovnen i ca. 10 minutter, eller til småkagerne er let-gyldne.

Bag de resterende småkager efter, den første omgang er færdigbagt – medmindre du bruger varmluft, for så kan du smække to bageplader ind samtidig og være færdig.

Lad småkagerne køle af og nyd med en kop the, ligesom Bilbo Sækker ville have gjort – hvis Gandalf altså ikke lige havde inviteret en masse dværge forbi.

Resterende småkager opbevares i en lufttæt beholder.

Indlægget Mad i Litteraturen: Bilbo Sækkers Kommen-småkager blev først udgivet på Vegansk for alle.

Glædelig International Tærtedag! Og velkommen tilbage til Harry Potter-universet, som jeg længe har tænkt på at lave mad fra, og nu blev det endelig til noget

Tærtedagen hedder rigtigt Pi-day eftersom, amerikanerne (af en eller anden grund?) sætter måned før dato, og på den måde bliver i dag 3.14 – altså pi! Jeg har vist skrevet det før, men jeg gør det igen: foodies formår at lave og finde alt, der kan have med mad at gøre! Men jeg brokker mig ikke, for jeg fik en undskyldning for at lave en tærte.

Og jeg brokker mig især ikke, når jeg kan lave en tærte, der også er at finde i Harry Potter-universet!

Inspirationen til denne yndige, syndige, syrlige citrontærte kommer fra, da Harry Potter i Fangen fra Azkaban, skal kæmpe for at få sin onkels underskrift på Hogsmeade adgangsformularen – sagen er bare lige den, at onkel Vernons søster Marge har besat huset og tyranniserer Harry hver gang, hun får chancen. Her er et lille uddrag, inden Harry puster Marge op til en menneskelig ballon:

Til sidst, langt om længe, oprandt den sidste aften, før tante Marge skulle rejse hjem. Tante Petunia lavede en udsøgt middag, og onkel Vernon åbnede adskillige flasker vin. De klarede sig gennem suppen og laksen uden at diskutere Harrys fejl og og mangler. Under spisningen af citronmarengstærten kedede onkel Vernon dem alle med en lang enetale om Grunnings, hans drillbor-fabrik. Til sidst lavede Petunia kaffe, og onkel Vernon fandt en flaske cognac frem.

“Kan jeg friske med et lille glas, Marge?”

Tante Marge havde allerede taget godt for sig af vinen. Hun var meget rød i kammen.

“Lad gå, men kun et ganske lille glas,” klukkede hun. “Fyld bare mere i, lidt mere endnu – ja, sådan skal det være.”

Dudley var i gang med at fortære sit fjerde stykke tærte. Tante Petunia nippede til kaffen med strittende lillefinger. Harry ønskede kun at forsvinde op på sit værelse, men onkel Vernons små øjne hvilede på ham, og han vidste, at han var tvunget til at blive siddende.

J.K. Rowling: Harry Potter og fangen fra Azkaban, side 29

Hvis jeg skulle have været tro mod stemningen, så ville billederne have været meget dystre og triste, og det kunne jeg ikke være bekendt overfor tærten. Forhåbentlig nød Harry bare lidt af den.

Tilbage til selve tærten!

Hvis jeg skulle bruge et enkelt ord til at beskrive den her tærte, ville det være: Uh!

Uh! fordi den har et helt fantastisk syrligt bid, som nærmest får mundvandet til at løbe, og man forventer ærlig talt slet ikke, at den er så syrlig.

Uh! fordi syren bliver balanceret af sukkeret, så inde bag al det syrlige, gemmer der sig en fin sødme.

Uh! fordi den er toppet med luftig marengs, der har fået en tur under gasbrænderen. Mmmmmm… brændt sukker.

Uh! fordi den bare er go’! God for sjælen.

Du kan godt glæde dig til at sætte tænderne i den her tærte! Jeg har leget med den i flere år, og jeg har endelig fundet frem til den helt perfekte lemon meringue pie. Et minus er dog, at den tager ret lang tid at lave, men al arbejdet og ventetiden bliver altså rigeligt belønnet. Tærten skal hvile natten over, for at du kan være helt sikker på, at citronfyldet har sat sig og ikke klasker ud over det hele, når du skærer. Men det kan da godt være, at hvis du går i gang om morgenen, at den så vil være klar til at spise sent på eftermiddagen eller om aftenen (jeg turde ikke lige at tage chancen for at teste hypotesen, nu hvor det her indlæg stod eller faldt på en tærte, der havde sat sig).

Så hvis du mangler en tærte, der skal wow-e gæsterne/veninderne/vennerne/kæresten/den-måske-kommende-kæreste-i-kikkerten/familien/andre typer mennesker, så bliver du nødt til at lave den her tærte.

Forresten! Der vil være noget overskydende citronfyld – og det kan du selvfølgelig bruge til at lave Citronfromage med, mums!

Lemon meringue pie, 8-10 personer

Dej

100 g fuldkornsmel

150 g hvedemel

½ tsk salt

110 g plantesmør

4-6 spsk vand

Citronfyld

3 dl citronsaft

2 spsk økologisk citronskal (omtrent 2 citroner)

4 dl kokosmælk (fuldfed)

275 g sukker

1 tsk gurkemeje

1/4 tsk salt

4 dl mandelmælk

90 g majsstivelse

Marengs

1 dl kikærtelage

1/4 tsk citronsyre

50 g sukker

1. dag

Dej

Rør de to meltyper og salt sammen. Rør derefter plantesmørret ud i melet med en ske, indtil melet begynder at “krymle”.

Saml dejen med vand. Pak ind i husholdningsfilm og stil på køl i 1 time.

Tænd ovnen på 180 grader. Smør et tærteform (25 cm i diameter) med lidt plantesmør og stil på en bageplade.

Rul dejen ud på et meldækket bord. Rul dejen ud så den er lidt større end tærteformens diameter.

Fordel dejen i tærteformen, pres ned og prik med en gaffel. Skær overskydende dej af.

Læg et stykke bagepapir ovenpå tærtedejen og fyld op med tørre bønner – jeg brugte mungbønner.

Bag midt i ovnen i 15 minutter. Tag tærten ud og fjern bagepapiret med mungbønnerne.

Bag i midt i ovnen igen, denne gang i 20 minutter. Nu bør tærten være sprød og færdigbagt. Den skal føles sprød og fast, hvis du trykker på bunden.

Lav citronfyldet imens tærten køler af.

Citronfyld

Kom citronsaft, citronskal, kokosmælk, sukker, gurkemeje og salt i en gryde. Giv det et opkog.

Pisk mandelmælk og majsstivelse sammen i en skål. Når indholdet i gryden bobler, piskes mandelmælk-blandingen i – skru lidt ned for varmen. Sørg for at piske godt til og komme helt ned i bunden.

Citronfyldet vil langsom tykne og efter omkring 5-10 minutter, vil det være tykt næsten ligesom budding – du vil kunne mærke i armene, når det er ved at være klar, for det vil blive tungere og tungere at røre rundt. Så er det klart.

Hæld citronfyldet op i tærtedejen, helt op til kanten. Det overskydende citronfyld, skal du gemme.

Lad tærten køle helt af, inden du kommer den i køleskabet. Lad den stå natten over.

2. dag

Marengs

Pisk kikærtelagen op i en skål. Pisk indtil det begynder at skumme op, og pisk derefter citronsyren i. Pisk videre i et par minutter.

Pisk derefter 1 teske sukker i ad gangen – sørg for at piske 45 sekunder efter hver teske(!). På den måde sørger du for at sukkeret opløses og på den måde forstærker marengsen.

Når det meste af sukkeret er pisket i, vil du kunne se, at marengsen efterhånden vil begynde at klæbe sig op ad håndmixerens piskeris. Når alt sukkeret er pisket i, vil marengsen være tyk og klæbe sig til piskerisene.

Kom marengsen i en frysepose/sprøjtepose med tyller og sprøjt ud på den afkølede tærte.

Hvis du har en gasbrænder, så kan du bruge den til at brænde lidt af marengsen på tærten.

Hvis du ikke har en gasbrænder, kan du komme tærten i ovnen. Varm ovnen til 180 grader med grillfunktion og bag den i ovnen i nogle få minutter, eller til marengsen begynder at blive gylden – hold øje! Sørg for at tærten med den udsprøjtede marengs er på køl, indtil den kommer i ovnen.

Lad tærten køle lidt af inden servering, hvis du har brugt ovn-metoden.

Sådan! Så har du lemon meringue pie aka Harry Potters citronmarengstærte

Pssst… Jeg har kommet lidt gurkemeje i selve citronfyldet for at få den farvestrålende gyldne farve – og du kan heldigvis ikke smage gurkemejen.

Pssst… Det er lettest at få al citronsaften ud med en citruspresser – hvis du ikke har sådan én, ligesom jeg, så er det bare om at presse og derefter med fingrene mase det sidste saft ud.

Indlægget Vegansk Påske | Harry Potters Lemon meringue pie | International Tærtedag blev først udgivet på Vegansk for alle.

Jeg kan huske, første gang jeg så Harry Potter i biografen. Det var en lidt større familiebegivenhed, og det skulle det da også være. Vi skulle jo for første gang se personerne i denne skønne bog blive virkeliggjorte – personer som vi havde haft for vores indre øje. Og jeg var i hvert fald ikke skuffet. Dumbledore var Dumbledore. McGonagall var McGonagall. Hagrid var i den grad Hagrid. Harry var Harry. Ron var Ron og Hermione var Hermione… samt alle de andre! Bliver også nødt til at nævne Malfoy, for han var sgu da også genialt castet. Okay… mere eller mindre alle i filmserien er genialt castet (selv om der var lidt, ret slemme, svipsere i de senere film. Skal vi sige, at svipserne begyndte fra film nr. 4?).

Anyways, da Hagrid brasede ind i hytten ude på havet, som familien Dursley havde spærret sig inde i (efter flugten fra de “aggressive” Hogwarts breve), og derefter præsenterede den der totalt lækre chokoladekage som Harrys fødselsdagskage, var jeg solgt. Jeg ville også gerne have den kage!

Og jeg har drømt om den kage lige siden… lige indtil i dag!

“Men, altså – Harry,” vedblev kæmpen og vendte sig bort fra den skræmte Dursley-familie. “Jeg ønsker dig en rigtig go’ fødselsdag. Jeg har en gave til dig. Måske er jeg kommet til at sidde på den, men den smager sikkert lige så godt for det.”

Han fremdrog en lettere mast æske fra inderlommen af sin sorte overfrakke. Harry åbnede den med rystende fingre og fandt en stor, klistret chokoladekage, hvorpå der stod med grøn glasur: Tillykke med fødselsdagen, Harry.

J.K. Rowling: Harry Potter og de vises sten, side: 50

Og det var altså starten på Harrys liv som både troldmand og Hogwarts-elev. Fantastisk.

Som du kan se, så har jeg anvendt den engelske (film?)version af Harrys fødselsdagskage – for jeg synes, at stavefejlene rigtig godt afspejler Hagrid, og hvordan han senere hen også bliver oversat i de danske Harry Potter-bøger.

Og så har jeg været så fræk at gøre kagen lidt mere “luksus”. Selv om jeg må sige, at jeg har gjort Hagrid kunsten efter i forhold til, hvordan kagen ser ud – jeg tror endda, at Hagrid lavede kagen pænere end mig! Krakeleret kagetop, krakeleret lyserød glasur og man kan næsten ikke læse, hvad den grønne glasur sige. Haha. Well, så er det da virkelighed en kage i Hagrid’s ånd, og det ser da ud til, at der er nogen, som har sat sig på den inden servering.

Hvis du gerne vil have en lidt mere “voksen” kage (du ved, ingen lyserød eller grøn glasur), så lav i stedet dobbelt op på karamel frostingen og fordel den anden halvdel ovenpå kagen. Mmmmmmm.. den frosting er seriøst vanedannende!

Nu til de gode nyheder, og lidt om hvad du kan forvente på bloggen resten af oktober og i december. I november vender jeg tilbage til efterårsmad, for jeg har seriøst mange opskrifter, der venter på at blive delt

Er du en af dem, som har købt Vegansk til højtider og fest, og kunne du godt tænke dig endnu flere højtidsopskrifter? Det her gælder selvfølgelig også dig som overvejer at købe bogen, og dig som følger med herpå Vegansk for alle

Så fortsæt med at kigge forbi!

For fra på tirsdag helt til d. 31 oktober (min elskede Halloween) vil jeg hver dag give dig en skræmmende god opskrift, der passer helt perfekt til Halloween.

OG hele decembermåned vil jeg sørge for julegodter. Så vær beredt på julesmåkage-vanvid i form af brunkager, jødekager, hårde klejner (for der er jo de mest himmelske bløde klejner i Vegansk til højtider og fest) og flere endnu. Vær klar til nærende julesalater, sjælevarmende drikke og andet lækkert julemad.

Hvis du har nogle ønsker eller forslag (eller bare nogle søde ord – tusind tak til alle jer der indtil videre har skrevet en kommentar eller privatbesked!), så skriv endelig!

OBS! En kommentar til selve opskriften. På billedet har jeg brugt to kager til at lave en kæmpe lagkage, hvor én kage er én bund. Hvis du hellere vil have tynde bunde, skal du kun lave 1 kage. Ingredienserne til frosting og glasur skal du ikke halvere.

Så er det tid til chokoladekage, karamel frosting og hindbærglasur!

Harry Potters fødselsdagskage | Chokoladekage m. karamel frosting & hindbærglasur

Chokoladekage, 1 stk

2½ dl neutral sojamælk

1 spsk balsamicoeddike

150 g sukker

½ dl solsikkeolie

1 tsk vaniljesukker

½ tsk salt

50 g kakao

130 g hvedemel

1 tsk bagepulver

½ tsk natron

Karamel frosting

2 spsk kold karamelsauce (ca. 70 gram)

115 g plantesmør

250 g flormelis

1-2 spsk sojamælk

1 knsp salt

Hindbærglasur

180 g flormelis

50 g hindbær

2-3 spsk vand

evt Grøn glasur

35 g flormelis

ca. 3 tsk vand

Grøn madfarve ELLER matcha pulver

Lav chokoladekagen/kagerne først! Tænd ovnen på 180 grader. Beklæd en springform (22 cm i diameter) med bagepapir.

Pisk sojamælk og balsamicoeddike sammen. Det vil hurtigt blive tykkere i konsistensen – pisk derefter sukker, solsikkeolie, vaniljesukker og salt i.

Pisk kakao og 30 gram hvedemel i. Når det er godt udrørt, røres resten af hvedemelet, bagepulver og natron i.

Fordel kagen i springformen og bag midt i ovnen i ca. 35 minutter, eller til du kan stikke en kniv/nål i, og der ikke sidder dej på. Lad kagen køle helt af.

Hvis du vil lave to kager, laves kage nr.2, imens kage nr.1 køler af. Følg samme fremgangsmåde og lad også denne køle helt af, når den er færdigbagt.

Hvis du kun vil lave en kage, skæres den igennem så du ender med to lag – men først når kagen er helt kold!

Lav karamel frostingen. Pisk karamelsauce og plantesmør sammen. Når det er godt blandet, piskes flormelis i.

Pisk derefter 1-2 spsk sojamælk i – alt efter hvor fast du vil have den. Smag til med lidt salt.

Kom i en fryse-/sprøjtepose og stil på køl indtil, kagen skal samles.

Lav hindbærglasur og grøn glasur. Varm hindbærrene så de går i stykker (du ved, så de ligner mos – og ikke det pæne ord: smat). Kom hindbærrene i en si over en lille skål og pres dem med en ske, indtil der mere eller mindre kun er kerner tilbage. Det er “saften”, du skal bruge. Rør flormelis og hindbær”saft” sammen i en mellemstor skål. Tilføj vand indtil glasuren er flydende, men ikke vandet(!).

Rør ingredienserne til denne grønne glasur (hvis den bruges) sammen i en mindre skål.

Saml kagen

Fordel karamel frostingen på kage nr.1 – eller på det nederste lag, hvis du kun har lavet 1 kage.

Læg den anden kage ovenpå – eller, hvis du har lavet 1 kage, det øverste lag.

Fordel hindbærglasuren ovenpå toppen. Stil på køl til glasuren er størknet.

Hvis du bruger grøn glasur, skrives der med denne.

Forsinket tillykke med de 11 år, Harry!

Pssst… Frostingen kan du lave, imens kage nr.2 bager. Kom den i en sprøjte-/frysepose og derefter på køl, indtil den skal fordeles på kagen.

Indlægget Harry Potters Fødselsdagskage | Chokoladekage m. karamel frosting & hindbærglasur blev først udgivet på Vegansk for alle.

Jeg bliver nødt til at tilfredsstille mit HP-fix

Som du kan se på overskriften, så er det ingefærøl (oh mah gawd!), der er blevet tryllet frem i køkkenet.

Inspirationen kom selvfølgelig fra første gang, at Harry får serveret ingefærøl. En drik der regelmæssigt bliver drukket, især af Hogwarts eleverne. Det er også den første tur til Hogsmeade, Harry (ulovligt) har taget på – med hjælp fra Weasley-tvillingerne og Røverkortet, som de har givet videre til ham.

“Det er Madam Rosmerta,” sagde Ron. “Skal jeg ikke gå op og bestille?” tilføjede han og rødmede en smule.

Harry og Hermione fandt et lille, tomt bord mellem vinduet og et smukt juletræ nær pejsen. Fem minutter efter kom Ron hen med tre skummende krus varmt ingefærøl.

“Glædelig jul!” sagde han og løftede sit krus.

Harry drak grådigt. Det var noget af de lækreste, han nogensinde havde smagt, og det varmede i hele kroppen.

J.K. Rowling: Harry Potter og fangen fra Azkaban, side 189

Inden opskriften får du lige en kort historie om min ingefærøl-rejse. Og den er kort.

Ingefærøl hedder i den engelske version: butterbeer. Jeg søgte derfor, om J.K.Rowling nogensinde skulle have fortalt lidt om ingefærøl, og jeg fandt da noget. Ifølge The Harry Potter Lexicon skal Rowling have fortalt følgende i et interview: I made it up. I imagine it to taste a little bit like less-sickly butterscotch.

Det er jo temmelig meget anderledes fra, hvad jeg først havde troet og forestillet mig. Og fordi jeg absolut ville finde ud af, hvad Rowling havde forestillet sig butterbeer, så blev min første idé til ingefærøl lidt “ødelagt”… eller rettere: jeg ville gerne have respekt for den “oprindelige” drik, den drik jeg har læst om i den danske Harry Potter-serie, og selvfølgelig mine egne forestillinger.

Så med det i mente, besluttede jeg mig for at lave en hybrid (kan man skrive det om en drik? Og forstår jeg hybrid korrekt?) mellem ingefærøl og butterbeer.

Ingefær er dejlig varm og krydret, når det er tørret og stødt. Og det kan derfor godt blive lidt for krydret, hvis man putter for meget i, og det ikke får et modspil. Og her er karamelsauce aka butterscotch perfekt til at bryde lidt med ingefærens krydder, imens at ingefæren bryder med karamelsaucens sødme.

Match made in heaven? I think so!

Den her portion til 2 personer giver omtrent 3 dl ingefærøl til hver. Du kan selvfølgelig også lave hele portionen til dig selv… men jeg kan ikke love, at du vil komme fra det uden sukkerkoma. Opskriften på karamelsauce er lige under selve ingefærøl-opskriften.

Karamelsaucen er jo også perfekt til meget andet. Ovenpå kage, pandekager, is, noget helt fjerde. Eller bare på en ske.

De Tre Kostes Ingefærøl, 2-4 personer

6 dl mandelmælk

1-2 tsk stødt ingefær

2 tsk (med top) kold karamelsauce | butterscotch

evt rom/karamel vodka

Topping

Sojamælk – skummet

Karamelsauce – flydende

Varm mandelmælk, ingefær og karamelsauce op i en gryde. Pisk rundt i det ved medium-varme, til karamelsauce og ingefærpulver er rørt ud.

Når drikken er varm nok, slukkes for varmen. Hvis du gerne vil have lidt ekstra varme fra rom/karamel vodka, så tilføjes det nu i den ønskede mængde. Hvis du allerede ved fra start, at der skal være en del karamel vodka i drikken, så kom kun ½-1 tsk karamelsauce i drikken – ellers bliver den virkelig sød.

Server ingefærøllen lun. Hvis den er brændende varm, træder ingefæren virkelig igennem, og det er ikke helt meningen

Server gerne i ølkrus eller lignende, hæld sojamælksskummet ovenpå og stænk lidt flydende karamelsauce over.

Karamelsauce | Butterscotch

100 g plantesmør

200 g brun farin

2-2½ dl sojafløde eller kokosfløde

lidt salt

Smelt smørret i en pande. Når det næsten er smeltet, røres farinen i. Rør rundt i det, til det er godt blandet sammen.

Lad det stå og passe sig selv ved medium-varme (med nogle få omrøringer), indtil det bliver ensartet og som flydende karamel.

Pisk så fløden i. Lad det simre videre i 10 minutter – husk at piske lidt rundt en gang imellem.

Køl af. Smag til med lidt salt.

Stil det på køl, hvis det ikke skal bruges med det samme. Når det har stået på køl, bliver det tykt.

Hvis du har brug for, at det skal være flydende, varmes det enten kort op i mikroovnen eller over vandbad.

Pssst… Hvis du gerne vil have en lysere karamelsauce, anvender du bare rørsukker i stedet for brun farin

Indlægget Harry Potter: De Tre Kostes Ingefærøl blev først udgivet på Vegansk for alle.

Den ene er Stephen King, og den anden er Haruki Murakami. Og jeg elsker begge to.

Som du måske kan gætte, så er vi i dag ovre i Hr. Murakamis magiske, forunderlige og alligevel helt almindelige univers. Og hvis der er noget, Haruki Murakami kan, så er det at gøre en trist og grå hverdag, situation og person magisk.

Den her opskrift er inspireret af Norwegian Wood, som faktisk også er den første bog, jeg læste af Haruki Murakami. Og jeg elsker, elsker, elsker den! Den har været sammen med mig i både tykt og tyndt, og jeg har altid kunne finde trøst i den og på en eller anden måde kunne genkende mig selv i hovedpersonen: Toru Watanabe.

Bogen starter med, at Toru tænker tilbage på hans ungdomsår. Hvordan hans liv blev vendt op og ned af vennens død, og hvilken betydning de kvinder, han møder på sin vej, har på ham. Hvordan han i slutningen af 60’erne føler sig fremmedgjort i midten af studenter-oprøret. Hvordan følelser og tanker både kan gøre livet spændende og spænde ben.

Det her er fra “slutningen” af bogen, hvor han sidder sammen med et nyt bekendtskab og snakker om… piger, og de krav et forhold har.

We drank our Chivas straight, without ice, and when we ran out of smelts we cut up some cucumbers and celery and dipped them in miso. When my teeth crunched down on my cucumber slices, I thought of Midori’s father, which reminded me how flat and tasteless my life had become without Midori.

Haruki Murakami: Norwegian Wood, side 338

Misodip m. japansk tofu & grøntsager, 4 personer

Japansk tofu

400 g tofu – delt i 4 blokke

4 spsk sojasauce

2 spsk risvineddike

2 fed hvidløg – presset

1-2 spsk sesamolie

lidt salt

Misodip

4 spsk lys miso

2 spsk tahini

2 spsk sojasauce

1 spsk risvinseddike

1 fed hvidløg – presset

½-1 dl vand

lidt salt

Grøntsager & ris

Agurk

Bladselleri

Andet grønt (jeg serverede også sukkerærter til)

140 g rå sushiris pr. person

Sesamfrø – pynt

Start med at lave tofuen. Tænd ovnen på 200 grader og sæt på grill. Gør en bageplade med bagepapir klar.

Prik tofuen med en gaffel – ikke helt igennem!

Pisk en dressing sammen af sojasauce, risvineddike, hvidløg, sesamolie og salt sammen.

Kom tofu-blokkene på bagepladen og pensl dem med dressingen.

Bag øverst i ovnen i 15 minutter ialt – pensl med dressing hver 5. minut.

Imens tofuen er i ovnen, koges risene efter anvisning.

Lav misodippen. Pisk alle ingredienserne sammen i en mellemstor skål. Tilføj mere vand hvis du gerne vil have en mere “vandet” dip. Smag til – jeg har med vilje gjort denne dip lidt mere syrlig. Stil til side.

Skær grøntsagerne ud i stænger, skiver osv. Stil til side.

Når tofu og ris er klar, serveres dette lækre, sunde og lette aftenmåltid.

Indlægget Mad i Litteraturen: Misodip m. japansk tofu & grøntsager blev først udgivet på Vegansk for alle.

Vi endte med 3 kg kastanjer efter kun 20 minutter! Det bedste af det hele? Det flød stadig med kastanjer i jordbunden bagefter – vi skal jo huske vores med-skovdyr.

Vi spiste selvfølgelig kastanjer, da vi kom hjem – og vi skal selvfølgelig spise kastanjer de næste par dage. Her er min opskrift på bagte kastanjer.

Hvis du gerne selv vil ud og finde kastanjer i jordbunden, så husk handsker! Vi glemte dem i går, og det gør seriøst naller, når man uundgåeligt stikker sig på sine fingre, når man vil have kastanjerne ud af deres højborg. Heldigvis ligger man kastanjer også udenfor deres fæstning, men selvfølgelig ikke alle sammen.

Efter billederne (har prøvet at begrænse mig) er det selvfølgelig bog- og opskrifttid!

Så tager vi hul på endnu en bog. Denne gang er opskriften inspireret af bogen: The Thief of Always af Clive Barker (ham der står bag gyseren Hellraiser!).

Det her er endnu en af mine yndlingsbøger (jeg kan lige så godt være ærlig, jeg kommer kun til at dele mad fra de bøger, jeg elsker). Og på trods af at forfatteren har stået bag en af de mest underlige, klamme og uhyggelige gyserfilm, så er det her en ungdomsbog. Så selvfølgelig er bogen også underlig og uhyggelig, men på en lidt mere “børnevenlig” facon.

Den handler om Harvey, der keder sig helt ufatteligt i den grå februar-måned. En dag får han så besøg af en meget mærkværdig mand, eller rettere: en gullig, lavstammet, mærkværdig mand står pludselig inde på hans værelse. Og her bliver Harvey tilbudt at komme til Mr. Hood’s Holiday House for børn, der keder sig ufatteligt meget. Et helt vidunderligt, fantastisk og eventyrligt hus, hvor hver dag er fyldt med sommerdage, oktober-aftener der emmer af Halloween og en sød og magisk juleaften, der kan give alt det, hjertet begærer.

Det er måske et hus, der er lidt for vidunderligt, fantastisk og eventyrligt? Der er i hvert fald et eller andet helt galt, og det finder Harvey også ud af… og mere vil jeg ikke skrive. For det er en bog, du bliver nødt til at læse.

Den første gang Harvey ankommer til huset, er der alt, hvad en mave kan begære. Husholdersken Mrs. Griffin har sørget for et overdådigt frokostbord:

“I’m sorry,” she said, covering her melancholy with a tiny smile. “You didn’t come here to listen to my dirges. You came to enjoy yourself, didn’t you?”

“I guess I did,” Harvey said.

“So let me tempt you with some treats.”

Harvey sat himself down at the kitchen table, and within sixty seconds Mrs. Griffin had set a dozen plates of food in front of him: hamburgers, hot dogs and fried chicken; mounds of buttered potatoes; apple, cherry and mud pies, ice cream and whipped cream; grapes, tangerines and a plate of fruits he couldn’t even name.

Clive Barker: The Thief of Always, side 25

Det her er en rigtig amerikansk tærte. Den er fyldt med sukker, chokolade og sojafløde – og bunden er lavet på oreos! Den tager lidt (læs: meget) tid at lave. Det er ikke fordi, at man skal stå aktivt i køkkenet i flere timer og knokle, det er køletiden, der gør det. Køletiden er på ialt 1½-2 timer, og så er der bagetiden på 40 minutter. Men det aktive, hvor du skal lave noget, er måske kun på omkring 30 minutter ialt.

Så det er lidt en tærte, der skal laves, når man gerne vil hygge lidt omkring madlavningen… og når man gerne vil spise rigtig, rigtig meget chokolade, sukker og sojafløde. Mmmmmm…

Mississippi Mud Pie

Bund

300 g oreos – knust (“pulveriseret”)

75 g plantesmør – smeltet

Fyld

85 g plantesmør – smeltet

85 g sukker

1 dl sojafløde

65 g æblemos

65 g hvedemel

85 g mørk chokolade

1½ tsk bagepulver

Fudge

150 g mørk chokolade

1½ dl sojafløde

3 spsk lys sirup

100 g flormelis

Topping

2½ dl sojapiskefløde

Tænd ovnen på 180 grader.

Bland oreos og plantesmør sammen i en skål. Fordel det i en springform (22 cm diameter) og kun 2 cm op ad siderne. Pres godt til. Stil på køl, imens fyldet laves, og ovnen varmer op.

Lav fyldet: pisk plantesmør, sukker, sojafløde, æblemos og mel sammen. Pisk derefter den smeltede chokolade i og rør til sidst bagepulveret i.

Kom det i springformen. Bagt midt i ovnen i 40 minutter.

Lad tærten køle helt af i køleskabet – det vil tage omkring 1-1½ times tid.

Når tærten er kølet af, laves fudgen. Varm alle ingredienserne op i en lille gryde. Pisk rundt i det indtil fudgen er skinnende og glat. Lad den køle af i 5 minutter, hvor den vil blive tykkere.

Hæld ovenpå tærten og stil på køl i 20 minutter (eller indtil tærten skal serveres).

Lav flødeskum når tærten skal serveres. Pisk sojapiskefløden til flødeskum og fordel den over tærten.

Server! Gerne med en god kop the eller stærk kop kaffe, for som du kan se, så er det en ren sukker-fløde-fest.

Pssst… Du kan også lave mindre flødeskum og i stedet servere det ved siden af, hvis du ikke orker så meget sukker og fløde på én gang

Indlægget Mad i Litteraturen: Mississippi Mud Pie blev først udgivet på Vegansk for alle.

Efterår!

Det er faktisk ret skønt. Især når det enten er en solrig dag med en frisk blæst, eller når det er mørkt, blæsende og det styrter ned – det sidste kan jeg kun lide, når jeg er indenfor

Mon ikke der snart kommer en rigtig efterårsstorm?

I dag vender jeg blikket ned i bogen Amuletten fra Samarkand. Endnu en fantasy-bog.. ahem, endnu en fantastisk fantasy-bog!

Amuletten fra Samarkand er en del af Bartimæus-trilogien, hvor man følger djinnien Bartimæus. En rapkæftet og underholdende dæmon, der i trilogiens tre bøger tjener troldmandslærlingen (og derefter troldmanden) Nathan.

Det her er også en bog, jeg først fik fingrene i, da jeg havde passeret min 20 års fødselsdag. Og det er jeg glad for.

Amuletten fra Samarkand er den første bog i trilogien. Det er her, Bartimæus for første gang bliver tilkaldt (=slavebundet) af Nathan. I den her verden er troldmænd ikke gode, faktisk undertrykker de resten af befolkningen og skaber derved et enormt skel mellem troldmænd og “lægmændene”.

Nathan har tilkaldt Bartimæus for at “straffe” en (udlært) troldmand, fordi han ydmygede Nathan – problemet er bare, at Nathan ikke har tænkt hele sin plan igennem, og det betyder, at både Nathan og Bartimæus kommer ud for et større eventyr.

Det underholdende ved bogen er først og fremmest Bartimæus, og Jonathan Stroud formår virkelig at vise samme sag fra Bartimæus’ og Nathans vinkel. Så selv om Nathan er godt på vej til at blive en hjerteløs troldmand, så holder man stadig af ham – fordi man ved, at han inderst er god og gerne vil gøre det bedste.

Og så er det underholdende at læse Nathans og Bartimæus’ skænderier

Det følgende uddrag er fra, da Nathan første gang kommer hjem til den troldmænd, som skal lære ham alt om at blive og være en troldmand. Nathan er blevet efterladt 5 år gammel af sine forældre, fordi regeringen giver forældre penge for at efterlade deres børn til denne, så børnene kan blive til troldmænd.

Underwoods kone tog imod dem i gadedøren. I hænderne holdt hun en tallerken med småkager og et krus dampende varm chokolade, og hun gennede straks drengen ind i den hyggelige dagligstue, hvor ilden knitrede i kaminen.

Jonathan Stroud: Amuletten fra Samarkand, side 51

Småkagerne er i min version blevet til finskbrød. Ja, jeg synes også selv, at finskbrød er mere en julesmåkage. Men den er åbenbart rigtig lækker sammen med varm chokolade, så finskbrød it is.

Den varme chokoladedrik er fyldig, og jeg mener fyldig. Der er godt med chokolade i den, så den er rigtig tyk og cremet. Mmmmmmm… hvis du er mere til lidt mere tynde og lette chokoladedrikke, så brug kun 75-100 gram chokolade og eventuelt også lidt mindre sukker.

Finskbrød, 30 stk

190 g hvedemel

45 g sukker

1/4 tsk salt

140 g plantesmør

30 g marcipan – groft revet

1-2 spsk perlesukker

Rør hvedemel, sukker og salt sammen i en skål. Rør derefter plantesmørret i, til dejen begynder at krymle.

Rør marcipanen i og saml dejen hurtigt på et køkkenbord dækket med mel. Dæk til med husholdningsfilm/i en pose og stil på køl i 1 time.

Tænd ovnen på 180 grader, når der næsten er gået en time. Beklæd en bageplade med bagepapir.

Del dejen i to og rul hver del ud i en pølse med 2-2½ cm diameter. Skær 2-2½ cm stykker af pølsen. Form dem til små rektangler på ca. ½ cm højde.

Læg finskbrødene på bagepladen og pensl med lidt sojamælk. Fordel perlesukkeret ovenpå finskbrødene.

Bag midt i ovnen i ca. 15 minutter, eller til småkagerne begynder at blive gyldne. Lad dem køle helt af.

Opbevar overskydende finskbrød i en lufttæt beholder.

Chokoladedrik, 1 liter

7 dl plantemælk (jeg brugte soja- og mandelmælk 50/50)

100 g chokolade, 50-60%

1 knsp salt

2-3 spsk sukker

Varm plantemælk, chokolade, salt og sukker op i en gryde.

Pisk hele tiden indtil chokoladen er opløst.

Lad chokoladedrikken varme indtil den næsten begynder at boble. Sluk for varmen og smag eventuelt til med lidt mere salt og/eller sukker.

Server i kopper. Der er nok til 4 personer.

Indlægget Mad i Litteraturen: Finskbrød & Varm chokoladedrik blev først udgivet på Vegansk for alle.

I dag var jeg også hjemme hos min søster. Skønt!

Aj, hvor er min nevø bare fantastisk – på trods af at han er en mælke-vampyr, han godt kan lide at skrige, og han ikke rigtig har lyst til at sove…

Men min søster er endnu mere fantastisk. Det er sgu svært at sætte ord på at se hende som mor(!!!), se hende tage sig af, elske og pleje sin søn så han har det som blommen i et æg.

Jeg kan blive ved og ved og ved med at skrive om både hende og min lille nevø (det er godt nok underligt at kunne sige/skrive, at jeg har en nevø).

Dagens opskrift (eller ret, hvis du forstår) er inspireret af The Savages. Jeg skrev kort om den for et par indlæg siden, hvor jeg lavede de skønne, karamel-agtige cookie trøfler. Mums!

I dag er det også en lækker opskrift, men det er ovre i den “salte” verden: Miso nudelsuppe. Perfekt til efteråret… og så er der bare noget med at slubre nudler i sig. Jeg kan vel ikke være den eneste, der synes, det både er skønt og sjovt at slubre nudler?

‘Dinner is in the wok,’ he told her. ‘Your mother had it ready some time ago.’

Angelica had served up some stir fry from the remains of yesterday’s meal. Ivan was closed to finishing. He made a lot of noise sucking in the last noodles before picking up the bowl to drink down the broth.

Matt Whyman: The Savages, side 28

Selv om det her er lige i starten af bogen, så formår Matt Whyman at give et indblik i alle personerne i familien. Man får en klar idé om fra start, hvordan de er, hvordan de agerer – uden at det bliver kasse-agtigt, kedeligt eller stereotypt.

Da jeg første gang læste bogen, fik jeg et ret klart billede af forældrene Titus og Angelica. Det er især Angelica, som har inspireret billederne. Familiens aka hendes hjem er “perfekt”. Jeg forestiller mig det værende tidsløst, lyst og klassisk. Det er derfor, jeg har lidt blomster med på billederne og de smukke, smukke skåle. Jeg er helt vild med de skåle… og jeg er faktisk også ret vild med mine blomster.

Tid til at spise! Bare ignorer Angelica: slubr nudlerne i dig, alt det du vil

Miso nudelsuppe, 4 personer

½ spsk kokosolie

2 rødløg – tynde halvmåner

35 g ingefær – skrællet, finthakket

3 fed hvidløg – presset

2 spsk sojasauce

1 spsk risvineddike

saft fra ½-1 citron

2 liter kogende vand

4 gulerødder – skiver

250 g broccoli – små buketter

200 g grønne bønner

2 peberfrugter – strimler

200 g tofu – tern

XX spsk miso

250 g nudler

50-75 g cashewnødder – ristet

Kog nudlerne efter anvisning.

Steg rødløg, ingefær og hvidløg i kokosolien i en wok. Efter 2 minutter tilføjes sojasauce, risvineddike og citronsaft, steg videre i 5 minutter.

Tilføj det kogende vand, giv det et opkog og lad det simre i 15-20 minutter.

Tilføj grøntsagerne, tofu og miso og lad det simre videre i 5-7 minutter, eller til grøntsagerne er blevet møre, men stadigvæk er sprøde og har bid.

Hvis suppen ikke har pow i smagen, tilføjes eventuelt lidt salt eller mere syre i form af risvinseddike/citronsaft – det plejer at give et godt final touch.

Server suppen over nudlerne og drys cashewnødderne over.

Pssst… Det her er ikke en suppe, der er hot. Så hvis du godt kan lide chili, så tilføj enten 2 chilier i skiver (styrke efter dit behov) eller sriracha, når løg, ingefær og hvidløg steger i olien.

Indlægget Mad i Litteraturen: Miso nudelsuppe blev først udgivet på Vegansk for alle.

Jeg kan åbenbart ikke holde mig fra fantasy-verden, når det kommer til mad i bøger. Det sjove er, at jeg ikke engang læser helt vildt meget fantasy – faktisk så er det kun Harry Potter, Hobbitten/Ringenes Herre og Bartimæus-trilogien, som jeg læser. Jeg kan rigtig godt lide fantasy, men for det meste er der alt for lange beskrivelser af den mystiske natur, de mystiske væsener, de episke kampe osv til, at jeg orker… min kæreste derimod sluger fantasybøger i sig. I hans optik så skal bøgerne helst være så lange som muligt, have et så “indviklet” sprog som muligt (gerne på engelsk… faktisk helst på engelsk!) og have så mange lange beskrivelser som muligt. Så er han glad.

Tilbage til den gyldne drik. Det her er en sjælevarmer, den er dejlig krydret og så er den endda sund! Men det giver måske meget god mening, efter du har læst uddraget fra den bog, som har inspireret mig:

Siden kunne Pippin kun huske lidt af, hvad han havde spist og drukket, for hans sind var fyldt af det lys, som elverfolkenes ansigter udstrålede, og lyden af deres stemmer, der var så anderledes og smukke, at han havde en fornemmelse af at drømme.

Men han huskede […] han tømte et bæger fyldt med en duftende drik, der var kølig som den klare kilde og gylden som en sommereftermiddag.

J.R.R. Tolkien: Ringenes Herre 1 – Eventyret om ringen, side 125

Jeg tror, vi alle har læst og/eller set Ringenes Herre – og for mange af os har den nok en helt speciel plads i vores hjerter. Jeg kan i hvert fald huske, da jeg første gang så Ringenes Herre i biografen sammen med min mor og søster: jeg var betaget. Det var som at se eventyrenes verden blive virkeliggjort, jeg kunne nærmest røre det – både med det gode, fantastiske og det onde, uhyggelige. Og så tudede vi selvfølgelig alle tre, da Gandalf “døde”. Det er forfærdeligt at tude i en biograf, for man vil ikke lade andre høre en snøfte.. men det er en tabt kamp.

Jeg læste først Ringenes Herre og Hobbitten, da jeg havde set alle filmene et par gange. Jeg startede selvfølgelig med Hobbitten, som jeg første gang læste, da jeg var 18-19 år… og det var først, da jeg var omkring 21, at jeg læste Ringenes Herre. Så Hobbitten&Ringenes Herre har ikke den samme barnlige glæde for mig, som Harry Potter har… derimod har Hobbitten&Ringenes Herre en følelse af ægte eventyr. Det skyldes måske, at jeg først så filmene og så, hvordan New Zealand fik universet til at blive “ægte”.

Jeg har skrevet, at der er til 2-4 personer i opskriften. Det skyldes, at det er en ret fyldig drik, så 4 personer kan sagtens dele og blive tilfredse.

Ja, jeg ved godt, at drikken i Tolkiens bog er kølig som en klar kilde… men det er efterår, og jeg vil gerne have en sjælevarmende drik. Derudover tænker jeg, at man sagtens kan servere den her drik iskold! Bare stil den på køl og server så med nogle isterninger. Det kunne være ret lækkert – tror jeg(?).

Gylden drik, 2-4 personer

1 dåse kokosmælk (ikke light)

2 dl mandelmælk

1 tsk gurkemeje

6 g ingefær – tern (det er ca. 10-11 g ingefær med skræl)

2 kanelstænger

2 stjerneanis

1-2 spsk ahornsirup

lidt salt

Kom alle ingredienserne op i en lille gryde. Giv det et opkog og lad derefter drikken simre i 5 minutter.

Server enten i to store eller 4 små glas/krus.

Pssst… Du kan også skumme lidt plantemælk til drikken, så er det nærmest som en latte.

Indlægget Mad i Litteraturen: Gylden drik blev først udgivet på Vegansk for alle.

Hvis du har læst alle mine indlæg (der er vist lidt over 80 indtil videre), så har du også læst, at jeg i mange år har lidt af angst og depression. Begge dele er noget, der er “dukket op igen” i mit liv de sidste par måneder. Og det er der mange årsager til.

Men jeg vil bare lige sige, at jeg ikke fik lagt et indlæg og opskrift op i går på grund af et angstanfald. Og sådan er det.

Jeg arbejder virkelig på at få det bedre og få mere ro i både krop og sind. Så forhåbentlig formår jeg at skrive et indlæg hver dag fra nu af… men jeg kan og vil egentlig ikke love det. Du skal bare vide, at jeg rigtig gerne vil.

Æh… det var nok omkring mig. Men hvis du gerne vil have mere af vide om mig, mit liv, op- og nedture, så læg en kommentar. Grunden til at jeg ikke vil skrive så meget om det her på bloggen er fordi, jeg tænker, at du følger den, fordi du allerhelst vil læse om veganisme og få opskrifter med på vejen.. men hvad ved jeg?

I dag lægger vi Harry Potter på hylden (jeg vender nok snart tilbage) og tager i stedet American Savage frem.

Det her er en af mine yndlings bogserier, fordi den er så anderledes. American Savage er anden bog i serien, hvor den første bog hedder The Savages. Jeg vil ikke fortælle alt for meget om bog nr. 2, i stedet vil jeg fortælle lidt om den første.

The Savages er en bog om familien Savage, der har en ret anderledes diæt… en diæt, der i den grad ikke er accepteret af samfundet. Familien består af faren Titus, moren Angelica, datteren Sasha og den sociopatiske lillebror Ivan, samt den lille baby Katya og farfar Oleg.

Familien Savage er en tæt familie, og da forældrene finder ud af, at Sasha har mødt en fyr, der er vegetar, bliver der vendt op og ned på familiens liv. For Sasha vælger nemlig at prøve den vegetariske livsstil af – noget især hendes far har svært ved at acceptere. En livsstil der er så langt fra deres egen, at hele familiens identitet bliver sat på prøve og risikerer at blive afsløret.

Det er en bog, der på en og samme tid er let og så mørk i sin fortælling, at jeg ikke kan lade være med at blive grebet af den. Hver gang jeg går i gang med den, så er den overstået på et par dage. Det er sort humor blandet med bloddryppende detaljer og selvfølgelig rigtig meget mad.

Det er en ungdomsbog, men jeg synes, at man i lige så høj grad kan læse den og få noget ud af den, selv om man har passeret teenage-årene.

Cookie trøflerne er inspireret af den anden bog i serien (som jeg af visse årsager har valgt ikke at skrive noget om – for så vil jeg nærmest afsløre, hvordan etteren slutter, og det vil vi jo ikke have):

Amanda had been wiping down the counter when they showed up. It annoyed her to see Kiril reach for one of the remaining cookie-dough truffles, carefully made with gluten-free flour and xanthan gum, because inevitably it crumbled as he swept it to his mouth and he never used a plate.

Matt Whyman: American Savage, side 181

Forskellen fra de her cookie trøfler og dem i bogen?

Mine indeholder ikke xanthan, og de krymler heller ikke. Men de er faktisk glutenfri, og så smager de, som englene synger.

Faktisk så smager de som “rigtige” cookies på trods af, at der er mandel- og havremel i og kokossukker… og jeg kan sige dig, at det der kokossukker gør det fan-tas-tisk! Cookie”dejen” smager dejligt af karamel, og så er den klistret og bare mums!

Det gør faktisk ikke så meget, hvis du ikke når at vende én eneste af trøflerne i chokolade ganachen, for cookie”dejen” smager smækker for sig selv.

Cookie Trøfler, 15 stk

55 g plantesmør eller kokosolie (kokosolien skal være blød)

75 g kokossukker

1 tsk vaniljesukker

1/4 tsk salt

130 g mandelmel

65 g havremel ELLER havregryn

ca. 2 spsk plantemælk

50 g mørk chokolade – finthakket

Ganache

100 g mørk chokolade – til topping

½ dl plantemælk

Pisk plantesmør, kokossukker, vaniljesukker og salt sammen. Rør derefter mel, plantemælk og den finthakkede chokolade i – konsistensen skal være fugtig, men fast.

Form dejen til mundrette kugler (ca. på størrelse med en valnød) og stil kuglerne på køl i 1 time.

Gør et stykke bagepapir klar.

Lav ganachen når kuglerne har været på køl i 1 time.

Varm chokolade og plantemælk op. Pisk i det til det samler sig og bliver cremet. Tag af varmen.

Vend alle cookie-kuglerne i ganachen og stil dem på bagepapiret. Ganachen vil være ret tyk, hvis du har problemer med at vende kuglerne i den, så kan du i stedet hælde ganachen over kuglerne (placer dem på et stykke bagepapir, ellers vil dit køkken aldrig blive rent igen!).

Når alle kuglerne er dyppet, stilles de på køl i 1½-2 timer.

Hvis du ikke orker at dyppe cookie-kuglerne i chokoladen, så smager de altså også bare helt perfekt, som de er! Så har du lyst til en hurtig snack, der er en lille-bitte smule sundere, så lav bare cookie”dejen” og spis den med en ske. Mmmmmmm…

Pssst… Hvis du gerne vil have et knæk i chokoladen i stedet for den bløde ganache, så brug i stedet 200 gram smeltet mørk chokolade og vend cookie-kuglerne heri.

Indlægget Mad i Litteraturen: Cookie trøfler blev først udgivet på Vegansk for alle.