Bøger,  Hovedret,  Opskrifter,  Sundt

Mad i Litteraturen: Misodip m. japansk tofu & grøntsager

Der er to forfattere, jeg følger. To forfattere hvor jeg nærmest sluger alt, hvad de har skrevet og skriver.

Den ene er Stephen King, og den anden er Haruki Murakami. Og jeg elsker begge to.

Som du måske kan gætte, så er vi i dag ovre i Hr. Murakamis magiske, forunderlige og alligevel helt almindelige univers. Og hvis der er noget, Haruki Murakami kan, så er det at gøre en trist og grå hverdag, situation og person magisk.

Den her opskrift er inspireret af Norwegian Wood, som faktisk også er den første bog, jeg læste af Haruki Murakami. Og jeg elsker, elsker, elsker den! Den har været sammen med mig i både tykt og tyndt, og jeg har altid kunne finde trøst i den og på en eller anden måde kunne genkende mig selv i hovedpersonen: Toru Watanabe.

Bogen starter med, at Toru tænker tilbage på hans ungdomsår. Hvordan hans liv blev vendt op og ned af vennens død, og hvilken betydning de kvinder, han møder på sin vej, har på ham. Hvordan han i slutningen af 60’erne føler sig fremmedgjort i midten af studenter-oprøret. Hvordan følelser og tanker både kan gøre livet spændende og spænde ben.

Det her er fra “slutningen” af bogen, hvor han sidder sammen med et nyt bekendtskab og snakker om… piger, og de krav et forhold har.

We drank our Chivas straight, without ice, and when we ran out of smelts we cut up some cucumbers and celery and dipped them in miso. When my teeth crunched down on my cucumber slices, I thought of Midori’s father, which reminded me how flat and tasteless my life had become without Midori.

Haruki Murakami: Norwegian Wood, side 338


Misodip m. japansk tofu & grøntsager, 4 personer

Japansk tofu

400 g tofu – delt i 4 blokke

4 spsk sojasauce

2 spsk risvineddike

2 fed hvidløg – presset

1-2 spsk sesamolie

lidt salt

Misodip

4 spsk lys miso

2 spsk tahini

2 spsk sojasauce

1 spsk risvinseddike

1 fed hvidløg – presset

½-1 dl vand

lidt salt

Grøntsager & ris

Agurk

Bladselleri

Andet grønt (jeg serverede også sukkerærter til)

140 g rå sushiris pr. person

Sesamfrø – pynt


Start
med at lave tofuen. Tænd ovnen på 200 grader og sæt på grill. Gør en bageplade med bagepapir klar.

Prik tofuen med en gaffel – ikke helt igennem!

Pisk en dressing sammen af sojasauce, risvineddike, hvidløg, sesamolie og salt sammen.

Kom tofu-blokkene på bagepladen og pensl dem med dressingen.

Bag øverst i ovnen i 15 minutter ialt – pensl med dressing hver 5. minut.


Imens tofuen er i ovnen, koges risene efter anvisning.


Lav misodippen
. Pisk alle ingredienserne sammen i en mellemstor skål. Tilføj mere vand hvis du gerne vil have en mere “vandet” dip. Smag til – jeg har med vilje gjort denne dip lidt mere syrlig. Stil til side.

Skær grøntsagerne ud i stænger, skiver osv. Stil til side.


Når tofu og ris er klar, serveres dette lækre, sunde og lette aftenmåltid.

   Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.