• Opskrifter,  Tilbehør

    Mandelsmør

    Jeg har altid været en peanut butter-tøs, og det er jeg stadig… for der er ikke så meget, der kan slå en peanut butter-mad på rugbrød med banan ovenpå (men det skulle da lige være en kartoffelmad!). Men så skete der det, at jeg var i New Orleans i april, og med mig hjem havde jeg et glas ristet mandelsmør. Du kan måske gætte, hvad der skete? Jeg blev forelsket i mandelsmør! Jeg var så ærgerlig over, at jeg ikke havde tænkt længere frem og købt flere med hjem. Og så er det jo godt, at mandelsmør er let at lave – især hvis du har en god food processor-kniv…