Vegansk livsstil: Overlev i en ikke-vegansk verden

Har du besluttet dig for at blive veganer?

Er du allerede én (“ny som gammel”)?

Eller er du stadig i stadiet, hvor du overvejer, om det er noget, du kan blive?

Om du er den ene eller anden slags, så er det ikke en hemmelighed at selve beslutningen kan være ret så skræmmende, overvældende og gå over i det eksistentielle krise territorie. Og så kan veganisme fortsætte med i mange år at give lidt eller rigtig mange sommerfugle i maven, når man møder nye mennesker – for du kan nærmest ikke undgå at snakke om mad og/eller spise mad sammen med andre.

At blive og være veganer handler ikke kun om kosten, for det er en hel livsfilosofi og dermed også en livsstil, der kan være markant anderledes fra den måde, du indtil videre har levet og vokset op på. Men selv om der kunne være så mange andre svære områder i forhold til veganisme og det sociale liv, så er det primære “problem” altid, hvad du spiser – for det er den tydeligste måde, du kan vise overfor andre, at du er “anderledes”.

Mad er en af de størst synlige identitetsmarkører, du kan have – og med mærkatet “Veganer” viser du, at du per definition er og har valgt at leve, spise og muligvis være anderledes end den generelle befolkning. Du kan vælge at lade være med at sætte “mærkat” på dig selv; men det letteste er trods alt at sige, at du er veganer, når du skal fortælle andre med et ord, hvad det er, du står for som menneske, og hvad det er, du spiser/ikke spiser – men det er også det sværeste at sige. For tit har mennesker visse forestillinger og fordomme om, hvad veganisme er; og dermed også hvordan du er som person, eller hvordan du er/vil blive. Det er ikke rart at blive puttet i en bås, der er præget af fordomme. Selv om jeg har været veganer i 9 år, er jeg stadig lidt nervøs for, om de nye mennesker, jeg møder, vil putte mig i en negativ bås. Men det er netop lige her, at du kan gøre en kæmpe forskel for dig selv og kommende veganere! Det er netop lige her, at du kan hjælpe familie/venner/nye mennesker med at forstå, at veganisme og du som veganer ikke er, som de går og frygter.

Det her indlæg er lidt en slags hjælp, hvis du skulle opleve, at det ikke lige sådan at være veganer i sociale situationer. Det kan være, at mine egne oplevelser og tanker kan hjælpe dig – det håber jeg virkelig! Hvis du har brug for lidt mere hjælp, eller jeg ikke har dækket en situation, så læg endelig en kommentar 🙂

Men det er også et indlæg, der er præget af min tilgang til, hvordan jeg er veganer; og hvordan jeg føler, tænker og har oplevet har været den bedste måde at vise veganisme på en positiv måde med kun positive reaktioner fra andre.Vi er forskellige, så min tilgang er måske ikke sådan, som du har oplevet har været den bedste måde at fortælle om veganisme på.

Mine egne oplevelser

Lad mig starte med mine egne oplevelser. Min rejse til at blive og være veganer – fortalt i så forkortet en udgave som muligt.

Jeg blev vegetar i 2008, da jeg startede på højskole. Jeg ville faktisk gerne have været vegetar, da jeg var 10-11 år, men ja, jeg orkede ikke som 10-årig at stå og lave min egen mad, så ønsket om at leve efter mine overbevisninger blev skubbet til side. Men i 2008, da jeg var 17 år, tog jeg springet og gjorde klart for familie og venner, at jeg fra nu af ikke ville spise kød (ja, fisk er også kød!). Det havde jeg det egentligt fint med, for jeg sørgede jo for, at ingen dyr skulle dø på grund af det, jeg spiste.

Det har altid været det vigtigste for mig, for dyr har lige stor ret til at leve, som jeg har. Min familie og venner tog overraskende godt i mod min melding… så længe jeg altså ikke valgte også at blive veganer, for som vi alle ved, så er veganere fuldstændig gakkede; og jeg gjorde det klart for dem, at jeg selvfølgelig ikke ville sådan én.

Well, sådan én blev jeg. Jo mere jeg læste om vegetarisme, jo oftere stødte jeg på ordet veganer. Jeg syntes tit, at veganere havde nogle ret heftige meninger (noget jeg faktisk stadigvæk synes en gang imellem), men jeg fik også åbnet mine øjne for, at selv om jeg ikke spiste kød, så døde dyr alligevel på grund af det, jeg spiste: æg- og mælkeproduktionen er ikke fri for død, og valget om at spise æg og mælk medfører død for især hanekyllinger og tyrekalve. Dermed blev en ny veganer født: mig. Jeg var så nervøs for at gøre det klart for familie og venner, at jeg nu havde valgt at blive veganer – men endnu en gang blev jeg kun mødt af accept. Selvfølgelig skulle jeg prøve at forklare, hvorfor jeg nu ikke ville spise æg og mælk, for hvad er der galt med de produkter.

Jeg ved, at jeg har været ufatteligt velsignet med de skønne mennesker, der omgav mig, da jeg valgte at blive veganer. Ikke alle er så heldige, det ved jeg godt – det er derfor, jeg har valgt at lave det her indlæg, for på trods af at jeg har familie og venner, der respekterer og accepterer mig, så har jeg da også mødt nogle tænderskærende negative mennesker. Og det fører mig til mit første punkt.

Kend dit hvorfor

Der er mange årsager til at være veganer. For mig har det vigtigste altid været, at jeg synes, at det er det mest etisk korrekte for mig. Veganisme er en måde, hvorpå jeg kan leve mere i overensstemmelse med min etik og moral – for alle dyr har en lige så stor ret til at leve, som jeg har; og dermed har jeg ingen ret til at tage deres liv på grund af den måde, jeg spiser og lever på.

Det er MIT standpunkt. Det er den sætning, jeg altid siger, når folk spørger, hvorfor jeg er veganer. Det er et standpunkt, der føles naturligt for mig, og dermed kan ingen overbevise mig om andet.

Hvorfor er det vigtigt for dig at være veganer?

Hvis du har flere grunde til at være/blive veganer, så vil jeg foreslå, at du til at starte med vælger et standpunkt, som er dit primære hvorfor. Der er jo mange grunde, som jeg skrev i starten – og de grunde har tit en masse “underkategorier”. Det er lettere at fordybe sig i ét hvorfor ad gangen, når du skal forklare dit livsvalg overfor andre. Når du fordyber dig i dit hvorfor (det kan være at læse bøger, se film, finde fakta osv), vil du føle dig stærkere i dit hvorfor. Dit hvorfor vil føles mere og mere naturligt og rigtigt, og når det sker, vil andres negativitet og tvivl ikke vælte dig lige så let.

Min god ven: Får

Aflæs situationen

Det her er ikke let for alle, men det vil hjælpe dig enormt meget: Øv dig på at aflæse situationer og mennesker!

Jeg har relativt let ved at aflæse situationer og mennesker, og jeg har derfor let ved hurtigt at finde ud af, hvornår det vil give mening for mig at snakke med en person om min veganisme.

Hvis jeg føler, at personen, jeg snakker med, virker oprigtigt interesseret og nysgerrig (dog behøver h*n ikke at virke positiv), så kan jeg snakke stolpe op og ned; for jeg vil jo gerne give en masse inspiration. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvor mange spørgsmål de stiller… det sidste, man gider at høre på, er en person, der bliver ved med at snakke om sig selv.

Hvis personen derimod virker lukket og hellere vil prøve at finde fejl og mangler, så lukker jeg ret hurtigt af for samtalen. Hvis de f.eks spørger, hvorfor jeg er veganer, svarer jeg kort: Fordi det er det mest rigtige for mig, og jeg har det godt med dét. Hvis de bliver ved, får de højst nogle grynt, fordi jeg hellere vil bruge min tid på at spise min dejlige mad.

Hvis du skal være og spise sammen med mennesker, du allerede kender, så ved du også godt, hvordan de mennesker er – og hvordan de muligvis vil reagere. Der vil selvfølgelig altid være nogle, der forandrer sig (positivt/negativt), når du fortæller/har fortalt om din veganisme; hvis de bliver negative, er det desværre noget, du skal gennemleve, for du kan ikke undgå, at det kan ske. Men så ved du det til næste gang.

Hvis du skal være og spise sammen med helt nye mennesker (f.eks nyt job/studie/hobby/osv), så vil mit råd være: lad din mad snakke for sig selv!

Læg fokus på dig

Når folk spørger, hvorfor du er veganer, så fokuser på dig. Læg tryk på jeg og mig i de sætninger, du siger/skriver.

Lad mig give to eksempler:

1. Hvorfor spiser du ikke vegansk? Synes du, at du har ret til at dræbe dyr for at tilfredsstille dine smagsløg?

2. Jeg har valgt at være veganer, fordi jeg ikke synes, at dyr skal dø for min skyld.

Min oplevelser er helt klart, at andet eksempel altid er den bedste måde at fortælle om veganisme og inspirere andre. Det første eksempel er meget anklagende, og i stedet for at du kan give modtageren noget at tænke over, så bombarderer du personen med dårlig samvittighed. Ja, jeg har da selv tænkt som det første eksempel flere gange, men hvad vil jeg og den person, jeg snakker med, få ud af det? Ingenting – udover at personen får en rigtig dårlig oplevelse og dermed beslutter sig for, at veganisme ikke er noget for dem; for hvem har lyst til at blive sådan én, der altid peger fingre ad andre?

Det kan være rigtig svært, for hvis du ligesom mig elsker dyr, er der store følelser på spil… men hvad vil du helst have: en person der bliver inspireret af din veganisme og muligvis bliver veganer, eller en person der bliver afskrækket af dig?

Du skylder ikke noget som helst!

Det her er den vigtigste, hvis du før har oplevet negative reaktioner fra en person, om det er et familiemedlem, ven eller bekendt.

Lad mig gøre det helt klart: du skylder ikke noget som helst til en person, der før har været negativ overfor dit valg at være/blive veganer! Der er bare nogle, som altid vil være negative, tale ned til dig, prøve at hyle dig ud af den og så mange andre ubehagelige ting.

Hvis du kan så luk ned for “samtalen”: gå væk fra bordet eller ignorer dem. Gå ikke i defensiven for i sidste ende er den slags personer ligeglade med, hvad du siger – lige meget hvor gode dine argumenter end er. Lad være med at give negative mennesker magten i situationen. Det kan være rigtig hårdt ikke at give svar på tiltale, men tænk på dig selv: negative mennesker fortjener ikke din energi.

Bring din egen mad

Forvent ikke at værten sørger for mad til dig.

Forvent ikke at juleaften fra nu af bliver vegansk.

Forvent ikke at dine venner og familie har overskud og viden til at lave vegansk mad.

Når du ikke har forventninger, kan du kun blive glædeligt overrasket. Jeg har kun oplevet, at når jeg har vist glæde over, at der er nogle, som faktisk har tænkt på mig, så gør de sig endnu mere umage med at lave vegansk mad til mig næste gang.

Derfor: hvis det er vigtigt for dig, så bring din egen mad.

Den åbenlyse årsag er selvfølgelig, at du kan blive mæt, og du ved, at du kan få noget at spise.

Den ikke så åbenlyse årsag er, at du kan inspirere dine bordkammerater med din mad. Og tit er der et par stykker, der da også gerne vil smage lidt på dine medbragte lækkerier. Hvis noget forsvinder først, så er det al den mad, som de andre ikke “må” spise 😉