Opskrifter,  Tilbehør

Sennepssovs m. grillede asparges

Uh-la-la!

Det store skyts er kommet frem, og hvis du gerne vil wow-e nogle, så er det den her sovs, du skal lave.

Den får mig til at føle mig en tak mere fin på den, når jeg spiser sådan en omgang sovs – sådan total fancy-schmancy 😉

Men måske er det bare mig? For er det ikke lidt 80’er agtigt med sådan en sennepssovs? Dengang man tørstede efter at være så “fransk” som muligt og lavede alt muligt, som man troede var fransk?

Anyways, det er da lige meget, om sennepssovsen her giver dig en tur ned ad Nostalgi stræde, om du føler dig fancy-schmancy (ligesom mig), eller om den føles en smule gammeldags, for denne sovs er guld!

Den er sødmefuld.

Den har kras fra senneppen.

Den har pikanthed fra kapers.

Og så er den bare lækker med grillede asparges.

Når mad er godt, så er det godt!

Ud i køkkenet med dig og lav sovsen her og vær klar til at dyppe grøntsager i en uendelighed – indtil der altså ikke er mere, og du dermed får lyst til at lave endnu en portion.

Opskriften giver til ca. ½ liter sovs.


Sennepssovs m. grillede asparges

2 spsk majsstivelse

2½-3 dl vand

1 spsk olivenolie

3 fed hvidløg – presset

½ tsk timian, frisk/tørret

1 spsk sojasauce

1 spsk æblecidereddike

65 g sennep

2 spsk kapers

2-2½ spsk sukker

1/4 tsk gurkemeje

Citronsaft

Salt – efter smag

250 g asparges


Tænd ovnen på 220 grader
. Gør en bageplade med bagepapir klar.

Knæk roden på aspargesene af og vend i lidt olivenolie, drys lidt salt over.

Bag i ca. 15 minutter eller til aspargesene er møre, men stadigvæk er sprøde.


Imens laves sennepssovsen:
Pisk majsstivelse og ½ dl vand sammen
. Stil til side.

Steg hvidløg og timian i olivenolie i en lille gryde i ca. 30 sekunder – eller til hvidløgene begynder at dufte uden at brænde på.

Tilføj sojasauce, æblecidereddike og det resterende vand. Giv det et opkog og lad det derefter simre i 5 minutter.

Tilføj de resterende ingredienser. Lad det simre videre under piskning.

Smag til med sukker, citronsaft og salt.

Server ovenpå eller dyp aspargesene i. Mums!

Du kan sagtens bruge sennepssovsen til en masse andre grillede/bagte/dampede grøntsager (blomkål er virkelig lækkert med sennepssovs!), ovenpå veganske bøffer, og hvad du nu end kunne have lyst til.


Pssst…
Hvis du gerne vil have en mere tynd sennepssovs, så tilføjer du bare mere vand. Du skal nok smage lidt til igen, efter hver gang du har tilføjet væske.

   Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.