image featured

Ditte

Categories Livsstil

Marts

Så er marts allerede overstået!

Æh… hvor blev den lige af? Jeg lever mentalt stadigvæk i marts, hvilket er derfor, jeg først laver min månedlige “måneds-opsummering” nu. Men hold da op, hvor har marts indeholdt en masse forskelligt, både godt og dårligt, men primært godt. Jeg har den her gang ikke rigtig formået at lade være med at skrive derud af, så i stedet for at lave en mega-lang intro, vil jeg i stedet sige god fornøjelse med at læse om de bøger, jeg har læst – de serier, jeg har set – og de oplevelser, jeg har haft.


Bøger

Stå fast: Svend Brinkmann. Hmmm… jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den her bog.  Lad mig starte med, hvorfor jeg godt kan lide den, og jeg kan faktisk primært godt lide den. Konceptet og filosofien bag den her “selvhjælpsbog”, er jeg kun alt for enig i/glad for. Måske kan jeg godt lide bogen og dens koncept, fordi jeg helt ubevidst og uvidende næsten lever totalt efter den stoiske filosofi – i hvert fald som den bliver forklaret i bogen.

Jeg kan godt lide, at Brinkmann går lidt til angreb på, hvordan samfundet i dag er skruet sammen; det hungrer efter og stiller følgende på en lidt for høj og dikterende piedestal: udvikling, innovation og fornyelse. I bund og grund er der jo ikke noget galt med hverken udvikling, innovation og fornyelse, men der er noget galt med tendenserne, der udspringer fra ordene; når tendenserne nærmest bliver til lov i samfundet. For hvad er der egentlig galt med at være i det, som er? Hvad er der galt med at stoppe op og trykke bremsen i? Hvad er der galt med at tænke over fortiden og tage nyttige ting fra den? I min optik ikke noget… faktisk er det, hvad jeg personligt har brug for.

Der er noget galt, når samfundet nærmest dikteres ud fra en “retning” om, hvordan det skal være. Når et samfund overvejende er sådan, bliver det jo også hurtigt til, at en bestemt slags mennesker anses som værende “lidt bedre” eller i hvert fald foretrækkes.

Og så kunne jeg også godt lidt hans tørre humor. Jeg gnæggede i hvert fald for mig selv nogle gange.

Måske skyldes mit overvejende positive indtryk bare, at jeg bare er en gammel, “negativ” og melankolsk fruentimmer?

Nu til baggrunden for mit “hmmm…” i starten.

Jeg ville ønske, hvis han nogle gange var gået i dybden med nogle af de udsagn, han kommer med i bogen – for jeg kunne ikke altid forstå, hvor hans argumenter kom fra, eller hvad man egentlig kunne bruge specifikke udsagn til. Jeg kan ikke komme med eksempler, for jeg har ikke længere bogen… jeg er en dårlig anmelder 😉

Og så ville jeg også ønske, at han lidt mere “u-undskyldende” bare totalt satte sine 7 trin op på en piedestal. Men det ville jo gå i mod hele baggrunden for, hvorfor han vel skrev bogen. Det skal jo egentlig ikke være en selvhjælpsbog, men alligevel… Men måske er der nogle mennesker, som sluger alt og prøver at efterleve det nyeste, de har læst, i stedet for at være kritiske overfor det skrevne, om det så er religion, 7 trin eller noget tredje?

Derudover synes jeg også godt, at sproget kunnet have været lidt mere “frisk”. Ikke fordi jeg vil have citat-værdige gloser eller føle, at jeg er i gang med at læse tyggegummi-pop (kender du den læseoplevelse?)… men nogle gange var det lidt for “det her er mit speciale”, og det bliver hurtigt et lidt kunstigt og kedeligt sprog.

I sidste ende kan jeg egentlig kun anbefale at læse den. Hvis du er den diametrale modsætning til mig, så kan det være, at du vil føle dig provokeret af Stå fast, men det er kun godt at blive provokeret nogle gange. Hvis du derimod er ligesom mig, så vil du nikke ja til alt for mange af de ting, som Brinkmann skriver og foreslår – og du vil græde lidt indvendig over, at samfundet ikke er lidt mere, som det rigtig burde være.

Helt mørkt, intet lys: Stephen King. Går der mon nogensinde to måneder mellem, at jeg (gen)læser en Stephen King bog? Næh, det tror jeg ikke – ligesom at jeg hvert år (hvis ikke to gange på et år!) går i gang med Harry Potter. Men jeg må samtidig være ærlig: jeg har ikke læst hele novellesamlingen. Faktisk har jeg kun læst første novelle, som er 1922… jeg “kæmper” mig stadigvæk igennem den anden novelle i samlingen. Men 1922 er en helt fantastisk novelle, så jeg bliver nødt til at dele!

Du har måske allerede set 1922? Jeg skal snart til at se den, men jeg ville først læse novellen, den var lavet på – for King’s bøger bliver ikke altid til de bedste film.

Men i den her novelle formår King endnu en gang at vise, at han kan skrive, så man får hjertebanken og kvalme. Jeg sad nogle gange med munden åben og kunne ikke fatte, hvor klam den passage, jeg havde læst, var! Det bedste var helt klart, hvordan det hele nærmest ramler fra hinanden for bogens hovedperson: Wilf – og på trods af at hovedpersonen gjorde noget fuldstændig egoistisk og forfærdeligt, så kunne jeg ikke lade være med at føle for ham… King formåede at skrive, så jeg forstod, hvorfor Wilf var så egoistisk og forfærdelig.

Jeg vil egentlig ikke skrive meget mere om novellen, for 1) den er hurtigt læst og 2) der sker meget, og det sker meget hurtigt.


Tv-serier

RuPaul’s Drag Race. Jeg er gået i gang med den her absolut alt for nice reality-serie igen, for jeg kan ikke sige nej til drag queens! Og så er jeg også gået i gang, fordi sæson 10 lige er startet, og jeg skal (dårlig undskyldning) lige huske alle de foregående drags – men sæson 10 er ikke kommet til Netflix endnu, buuh!

Men jeg elsker RuPaul’s Drag Race, elsker, elsker, elsker! Det er spændende at se forandringen, deltagerne undergår – både når de forvandler sig til drag queens, men også deres personlige forandring; hvordan de tager udfordringerne på sig, og hvordan de menneskeligt forandrer sig. Derudover er der masser af drama og humor, og jeg lever og ånder især for “The Library is open!”. Og så er der jo også alle de livshistorier, man som seer får, og det er nok det bedste.

Har jeg ikke allerede en gang før skrevet om RuPaul’s Drag Race herpå bloggen? Nå, men hvis jeg har, og du endnu ikke har taget dig sammen til at se den her extravaganza af en reality-serie,, så er min opfordring igen: se den!

Desperate Housewives. En gammel og elsket kending, som jeg efterhånden har set en del gange. Men når jeg har brug for hygge, skøre storylines og noget der ikke kræver alt for meget af mig (selv om jeg allerede nu har grædt flere gange i løbet af de forskellige sæsoner), så er den her serie bare perfekt. Jeg gik i gang her i marts med 1. sæson, og nu er jeg allerede kommet godt i gang med 4. sæson.


Oplevelser

VeggieWeek. I marts havde Vegetarisk Forening for første gang stablet VeggieWeek på fødderne, og jeg ville gerne give min støtte og selvfølgelig spise god veganske mad. Så jeg købte billet til mig selv og min kæreste til de to spisesteder: Vækst og California Kitchen. Jeg ville selvfølgelig gerne have taget billeder og skrive endnu mere i dybden om oplevelserne, men helt ærligt, så ville jeg hellere bare nyde min kærestes selskab og den gode mad. Men jeg kan love dig for, at det var god mad – især desserten på Vækst var helt fænomenal, og den bedste dessert jeg nogensinde har fået på en restaurant! Jeg skal helt klart spise begge steder igen, og jeg glæder mig til at købe billetter til næste års VeggieWeek.

Bowling. Old school fun! Jeg elsker bowling, og min kæreste og jeg bowler da omkring 1-2 gange om året – men det er primært, fordi vi er så heldige, at hans forældre inviterer os. Men den her gang var det bare os to, så måske kan man endda kalde det en date? Vi havde i hvert fald så meget sjov med det, spiste en masse popcorn, jeg fik lavet 5-6 strikes, og jeg fik en øm underarm dagen efter = perfekt! En måned kan nærmest kun huskes som værende god og supersjov, når man har bowlet. Aaah… bowling.

PDF24    Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.