image featured

Ditte

Categories Sundhed

Vegansk Sundhed: Jod

Velkommen til femte afsnit af serien: Vegansk Sundhed.

I denne serie vil jeg skrive om den veganske kost i forhold til det ernæringsmæssige, såsom mineraler, vitaminer, proteiner osv.

Serien “Vegansk Sundhed” har jeg valgt at skrive, fordi der er så mange myter – både fra folk som ikke er veganere og veganere selv.

For kan man overhovedet få nok calcium uden mælk?

Kan man få nok protein og det “rigtige protein” fra planter?

Er det helt vildt let at være veganer i forhold til vitaminer og mineraler og alt det andet, vi også skal have?

Der er mange spørgsmål, når man overvejer/vælger at blive veganer eller møder en veganer… og det er derfor jeg har lavet denne serie, så man hurtigt kan få et overblik over, hvad der er sandt, og hvad der er en myte – og selvfølgelig også få fif til, hvor man kan få mest af en given vitamin/mineral/andet næringsstof.


Hvorfor er jod vigtigt?

Jod er, trods at man måske ikke lige tror det, faktisk utrolig vigtig for vores kroppe.

Det er med til at opretholde stofskiftet og dets funktioner; faktisk opholder den største mængde af joden i vores kroppe sig i vores skjoldbruskkirtel.

Nogle af de andre funktioner er blandt andet: det er med til at øge optaget af glukose fra tarmen over til blodet (det betyder mere energi til cellerne og dermed kroppen), det øger nedbrydningen af fedt i fedtcellerne, og det er vigtigt for væksten.


Jodmangel

Jodmangel har været et større problem i Danmark. Det skyldes, at jorden ikke indeholder specielt meget jod (før nede i dybere jordlag). Derfor anbefalede Fødevarestyrelsen allerede i 1988, at salt og færdigprodukter bliver tilsat jod.

Jodmangel kan medføre nedsat stofskifte. Hos ældre øger jodmangel derimod ofte stofskiftet, især når manglen har stået på i længere tid. Det lyder måske ikke så slemt igen, for stofskiftet er da bare “hvor meget jeg forbrænder, ikke?”. Men stofskiftet påvirker hele kroppen, og derfor vil funktionerne i kroppen også blive påvirket. Nedsat stofskifte kan blandt andet påvirke hårets sundhed, tarmfunktionen, huden og give øget træthed.

Fordi jod er vigtig for væksten, er jodmangel derfor essentiel, når hjernen udvikles fra fosterstadiet til babyen bliver tre måneder. For lidt jod kan medføre hjerneskade.

Kan man så få for meget jod? Ja det kan du!

Især hvis du spiser større mængder tang hver dag. Som du vil se under oversigten indeholder 100 gram kombu/kelp tang 36000 mikrogram jod! Det er virkelig, virkelig meget; og selv når man skruer ned på indtaget og kun spiser 10-20 gram, så vil man ende med at få rigtig meget jod. Du skal derfor ikke spise 10-20 gram kombu/kelp tang hver dag, da du vil kunne risikere at påvirke dit stofskifte meget negativt, og riskoen for struma vil øges.

Dog vil varmebehandling af tang vil fjerne noget af jodindholdet. Så ristet noritang, som man bruger til for eksempel sushi, er helt fint at spise, så længe du bare sørger for ikke at spise for mange gram af det. Det samme gælder for kombutangen, selv om den dog stadig vil have et højt indhold af jod efter.


Kan man få nok jod på en vegansk kost?

Et mindre dansk studie, der blev udgivet i 2015, undersøgte danske veganeres indtag af vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer (kulhydrat, fedt og protein).

Et af de næringsstoffer, som de undersøgte veganere typisk manglede at få nok af, var jod. Så ligesom med selen virker jod til at være “problematisk” at få nok af for danske veganere.

Jeg tror, det skyldes, at danskere generelt er temmelig skeptiske overfor vitamin- og mineraltilskud i fødevarer. I forhold til skepticisme overfor vitamin- og mineraltilskud har jeg mærke til, at mange veganere især er imod jod i salt; måske skyldes det, at når man søger på, om jodberiget salt er dårligt for en, så dukker der hurtigt artikler op om, hvordan saltet er uægte og indeholder giftige stoffer. Indtil videre har jeg ikke fundet studier, der viser en sammenhæng mellem jodberiget salt og dårligere sundhed; så jeg kan personligt (og professionelt) ikke helt forstå den totale modstand, der åbenbart er i forhold til jodberiget salt.

I min egen madlavning anvender jeg selv jodberiget salt, for eksempel når jeg koger pasta, laver gryderetter, brød osv; men når saltet skal bruges som en smagsgiver for eksempel som salt ovenpå avokado, bruger jeg flagesalt.

Nu er det ikke fordi, jeg anbefaler, at jodberiget salt bruges som primær kilde til jod… for som vi alle efterhånden ved, så er for meget salt dårligt for vores sundhed. Men der simpelthen sammenhæng mellem for lavt jodindtag (som har været et problem i Danmark, og stadigvæk er typisk for ældre) og stofskifteproblemer.

Så at anvende jodberiget salt i madlavningen vil ikke skade dig.

Jodberiget salt er ikke den eneste kilde til jod, men som du vil se længere nede, så er der ikke mange veganske kilder til jod – i hvert fald ikke kilder der indeholder jod nok til, at man let og hurtigt får nok af det uden at skulle være bevidst om ens indtag.


Behov

Kvinde 18-60 år: 150 mikrogram jod dagligt

Mand 18-60 år: 150 mikrogram jod dagligt


Mængden af jod vil være pr. 100 gram, medmindre der står andet.


Grøntsager

Gulerod, rå: 3 mikrogram

Kombu/kelp tang: 36000 mikrogram

Noritang: 1300 mikrogram


Frugt

Abrikos, tørret: 3.4 mikrogram


Kornprodukter og andet stivelse

Bulgur, rå: 2.7 mikrogram

Hvedebrød, groft: 22 mikrogram

Rugbrød: 22-24 mikrogram

Ris, brune rå: 4.5 mikrogram


Andet

Havsalt, ikke jodberiget: 26.4 mikrogram

Salt, jodberiget: 1556 mikrogram


Jeg håber, du har fået svar på nogle af de spørgsmål eller tanker, du kan have haft omkring en vegansk kost og jod – hvis ikke? Så læg en kommentar 🙂

Første afsnit: Calcium

Andet afsnit: Jern

Tredje afsnit: Zink

Fjerde afsnit: Selen

PDF24 Creator    Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.