Vegansk Kogebog

Jeg har et par gange nævnt, at jeg er i gang med min nyeste kogebog – og det er super spændende!

Nu hvor jeg bruger så meget tid på at lave retterne og tage billeder af dem, tænkte jeg, at jeg ville tage dig med på min nyeste kogebogsrejse.

Hvordan det er at lave en kogebog, og hvad det egentlig kræver at lave sådan et projekt.

Og så vil jeg da også dele nogle af de billeder, jeg indtil videre har taget af retterne 🙂

Veganske Højtider og Festlige dage

Det er netop, hvad min nye kogebog vil handle om. Eller mere uddybende: der vil være en masse nydelsesfulde og lækre retter, som både er lette og lidt sværere at lave, og som er sunde og dejligt syndige… især den sidste kategori er der en masse af i bogen 😉

Til forskel fra min første kogebog ‘Vegansk for alle’, hvor jeg ville gøre det så nemt, simpelt og selvfølgelig lækkert som muligt, har jeg valgt en helt anden tilgang til maden denne gang!

Højtider og festlige dage er jo tidspunkter og dage, hvor vi er i et fællesskab. Hvor vi tager tid ud af kalenderen til virkelig at fordybe os i hinanden… og hvor der bliver lavet mad i lange baner. En af kendetegnene ved maden til de forskellige højtider og festlige dage er, at vi gerne vil bruge ekstra tid på at gøre måltidet helt specielt.

Så det er, hvad jeg har taget udgangspunkt i. Retterne fra bogen skal i den grad være med til at gøre måltidet helt specielt… og jeg håber da, at nogle af retterne og endda menuerne vil kunne inspirere til nye madtraditioner og kunne få dig til at tænke tilbage på en dejlig sommeraften, en interessant (men også lidt nervepirrende) første date eller noget helt tredje.

For sådan er det i hvert fald med mig… der er nogle retter, der straks fører mig tilbage. Hvor jeg kan huske, hvordan jeg havde det; hvem jeg var sammen med; hvordan maden smagte; og hvilken glæde jeg følte.

Og det er sådan mad skal være – især når det er højtider og festlige dage!

Jeg har derfor taget udgangspunkt i større højtider, men også lidt mindre, og generelt samlingstidspunkter i løbet af året, hvor vi gerne vil dele maden med hinanden, grine over bordet og få en masse energi til at fortsætte resten af året, indtil den næste højtid eller festlige dag igen dukker op.

Så lad mig præsentere kapitlerne 🙂

Valentinsdag

Fastelavn

Påske

Sommer

Halloween

Jul

Nytårsaften

Vennemidag

Fødselsdage – året rundt

Jeg kan simpelthen ikke vente til oktober, når kogebogen her kommer ud på gaden!

Forhåbentlig kan du heller ikke vente.

Hvordan er det at lave en kogebog?

Det er helt klart anderledes i denne omgang end første. Denne gang ved jeg jo, hvad det egentlig er, jeg begiver mig ud i.

Da jeg lavede min første kogebog ‘Vegansk for alle’, var jeg (ærlig talt) helt utroligt naiv.

Jeg prøvede i første omgang selv at tage billederne… og hvad var det lige, jeg begik mig ud i? Jeg havde jo aldrig prøvet at tage billeder på den måde før. Jeg havde inden, jeg fik underskrevet kontrakten, kun taget billeder til min første blog… og der handlede det egentlig mere om, at folk skulle se, hvad det var – det handlede ikke så meget om, at det skulle se rigtig lækkert ud. Jeg tænkte samtidig, at billeder er da bare noget, man tager.

Uf, hvor tog jeg fejl! Fotografering er virkelig en kunstart, og der er så mange aspekter, tips, tricks osv, som man kan anvende – og som man skal anvende. Og det vidste jeg slet ikke, for jeg havde ikke sat mig ind i det.

Heldigvis fik jeg fat i en skøn fotograf (Isabell Rahbek). Så billeder skulle jeg ikke mere tænke på.

Denne gang tager jeg dog selv billederne… og jeg må sige, at jeg kan se en kæmpe fremgang fra de billeder, jeg prøvede at tage til min første kogebog, til billederne i denne omgang. Jeg har kun øvet mig i 1 år, men jeg har været heldig at få fantastisk hjælp (i form af tips og tricks), og jeg har virkelig nørdet andre bloggeres madbilleder. For hvad er det lige, der får mig til at savle over et billede og ikke et andet. Det handler selvfølgelig om smag… og jeg kan kun følge, hvad jeg selv synes ser lækkert ud.

Så en kogebog er helt klart et kæmpe projekt – på trods af at jeg ikke skal tænke over tryk, design osv. Det har jeg heldigvis mit dejlige forlag Muusmann’ til!

Men det betyder ikke, at forlaget gør alt – de gør rigtig, rigtig meget for én, men i sidste ende er der jo kun en person, der kan bringe varerne. Og det har til tider været temmelig skræmmende at tænke på – i hvert fald for mig. Jeg er i høj grad en pleaser, men også en perfektionist, der ikke kan klare alt for mange ting på én gang.

Under mit første kogebogsprojekt var der mange lange, lange aftener, hvor jeg har stod helt til midnat (fra tidlig morgenstund) og lavede retter, der dagen efter skulle fotograferes. Og det tog i den grad mange af mine kræfter og mit overskud – på trods af at min fantastiske mor hjalp mig.

Denne gang er det igen anderledes, for jeg har lært utroligt meget om både mig selv og om tidsplanlægning. Jeg står ikke ud til sent om natten og okser i køkkenet for at lave de sidste 3 retter færdigt – for det vil jeg ikke. Så i stedet sørger jeg for at planlægge madlavning og photo shoot.

Pssst… det handler om at gøre det hele til en del af hverdagen og det daglige liv!

Og så er der problemet med alt for meget mad. Og kan det egentlig være alt for meget mad?

Du skal sørge for to ting – medmindre der er meget sultne maver at mætte: et dejlig stort køleskab og fryser OG søde venner og familie, som gerne vil smage en masse af den lækre mad.

I øjeblikket er både køleskab og fryser fyldt til randen med mad eller råvarer – og det er dejligt! For der er nærmest morgenmad, frokost, aftensmad og dessert til en hel uge. Men samtidig er der også en grænse for, hvor meget vi kan nå at spise… selv med to meget sultne maver. Faktisk fylder to lagkager især køleskabet lige pt. Det er skønt med sådanne lækre kager, men efter et stykke tid så bliver jeg faktisk ret træt af mad OG kager.

Og det er en underligt ting: der kan faktisk godt være alt for meget mad!

Jo mere mad, jeg laver, desto mindre sulten bliver jeg. Jeg ved ikke helt, hvad der sker (for jeg elsker seriøst mad), men det handler vel bare om, at man bliver træt af det, som man bliver “præsenteret” for i overflod.

Jeg er ikke helt kommet til det stadie endnu… men jeg kan godt afsløre, at den ene af kagerne nu har overlevet to dage – og det er ikke normalt hos mig!

Men altså… det at lave en kogebog er virkelig, ja, helt ubeskriveligt! Jeg er sikker på, at jeg ville kunne skrive en større fagbog om selve processen, for der er så meget, man kommer ud for.

Ikke blot har jeg lært helt ufatteligt meget om mig selv som person, men jeg har også fået et indblik i en verden, jeg ikke før havde nogen idé om.

Jeg er blevet endnu mere dedikeret til mad, end jeg var før. Jeg sluger simpelthen alt der er omkring mad: blogs, hjemmesider, tv-shows, dokumentarer, kogebøger, fagbøger, historie osv. Det er faktisk sådan, jeg også har det med sundhed – alt bliver undersøgt og nærstuderet, og så vælger jeg til sidst, hvad jeg vil fortsætte med og ellers glemme.

Det er overvældende at skrive en kogebog. Først skulle jeg overbevise mig selv om, at det, jeg havde, faktisk var godt nok. Derefter handler det om at vise andre, hvad det er, man har og kan tilbyde (og her, tror jeg, vil jeg for evigt være i lære) – om det så er, at man gerne vil være hos et forlag eller være selvudgiver!

Sidst, men ikke mindst: jeg skulle holde fast i min passion! Der er en mulighed for at brænde helt ud, når man går i gang med et projekt. Og her handlede det om for mig at ignorere de negative tanker og i stedet erstatte dem med tanker, der faktisk gavnede mig – som gjorde, at jeg følte mig god nok, stærk nok og med noget at tilbyde. Jeg skulle lære at se udover min egen næsetip og ret ofte se tingene i et større perspektiv.

Det er fantastisk!

Hvad kræver sådan et kogebogsprojekt?

Dedikation, planlægning og nok penge. Æh, sådan har det i hvert fald været for mig – og jeg kan jo kun skrive ud fra min egen oplevelse.

# Du skal først og fremmest have en meget klar idé om, hvad det er for en kogebog, du vil lave. For hvis du bare vil lave lidt af hvert, så er der ikke nogen rød tråd.

Det behøver selvfølgelig ikke at betyde, at du fra dag 1 af har en knivskarp vision af målet… men jo mere du tænker over det, lader dig inspirere (af andre kogebøger) og følger din madpassion, jo tættere vil du komme på, hvad det er, du vil lave.

Når du har fundet ud af, hvad du vil, så vær dedikeret til din vision, din bog og i sidste ende din drøm.

# Alt efter om du har en kontrakt med et forlag eller vil selvudgive, så skal du have en tidsplan.

Det nytter ikke noget, at du bare går og dalrer rundt og aldrig får lavet noget. Jeg vil og kan ikke love, at når du første gang kaster dig ud i et større projekt som en kogebog, at du vil have fuldstændig styr på det hele – heller ikke hvis du planlægger ned til mindste detalje. For mig er det i hvert fald sådan, at jeg bliver nødt til at lære tingene helt praktisk – og jeg lærer bedst, når jeg praktisk har begået dumme beslutninger, fejltagelser, manglende overblik osv. På den måde har jeg lært, hvad der virker for mig, og hvad jeg skal være (meget mere) opmærksom på næste gang.

# Billederne skal være gode… faktisk skal hele bogen være af god kvalitet.

Hvis der er noget, som jeg ikke kan snuppe, så er det noget, som bare er klasket sammen. Og ja, jeg begår selv den forfærdelige handling i ny og næ – men mine bøger er mine babyer. Jeg har knoklet for dem, jeg har dedikeret mig selv fuldstændig, og jeg brænder for dem, så “klaske-sammen-arbejde” er ikke på tale med dem.

Så hvis du ikke kan finde ud af at tage billeder, så find en god fotograf (gerne en som ikke er etableret, men som ligesom dig er i en læresituation – selvfølgelig uden at sætte din vision på spil).

Hvis du selvudgiver, så sørg for at finde en redaktør eller anden person, der kritisk kan kigge det, du har skrevet igennem.

Og sørg for at have billeder af alle opskrifter. Jeg har personligt ikke noget imod kogebøger, der ikke har billeder af alle opskrifter eller meget få, for jeg visualiserer, hvordan retten vil se ud på baggrund af opskriften… men det er ikke de bøger, jeg hiver oftest frem. Jeg elsker alle mine bøger, men de kogebøger, som har billeder af mere eller mindre alle retter, bliver brugt meget, meget oftere.

# Penge. Jeg kan sagtens forestille mig at de der kæmpe kogebogsforfattere, der nu engang findes i Danmark og rundt omkring i verden, får finansieret deres indkøb til retterne i bogen(?). Men sådan er det ikke for mig… og sådan er det ikke for alle de nye og ikke-kendte eksisterende/kommende kogebogsforfattere (også mig).

Pengene kommer kun op ad én lomme: min egen. Og de penge går både til retterne i bogen, test af retter og service til billederne. Det kan godt gå hen og blive ret dyrt.

Men jeg fortryder overhovedet ikke! Det her er min drøm – det er min passion! Og jeg investerer med glæde alt det, der er brug for, for at udføre min drøm, min vision og min passion.

Har du selv overvejet at gå i gang med en (koge)bog, eller er du allerede i gang? Så skriv endelig! Det vil jeg meget gerne læse mere om 🙂

Og lige et sidste spørgsmål: hvad er din yndlings højtid eller festlige dag?

Nu vil jeg bare gerne nyde et glas iskoldt rabarbersaft – som også er med i bogen som et lille pssst… 😉