Opskrifter,  Salater,  Sundt

Mexicansk bønneskål

Hvis der er noget, jeg elsker mere end en god omgang mexicansk-inspireret mad, så… ja, så ved jeg det ikke. Det, jeg elsker ved mexicansk mad, er, at der er så meget knald på smagen, det er spækket med farver og det kan være så let at lave.

Så bliver mad bare ikke bedre.

Derfor præsenterer jeg min hurtige, lækre og fantastiske bønneskål: Fyldt til randen med grøntsager, skønne kartofler (både almindelig og søde) og dejlige faste sorte bønner.


Mexicansk bønneskål, 2-4 personer

Kartofler

½ kg søde kartofler – medium tern

½ kg kartofler – medium tern

1 spsk olivenolie

2 spsk oregano

2 fed hvidløg – presset

Salaten

2 dåser sorte bønner (kan sagtens erstattes med, hvad du har)

175 g grønkål – stilken fjernet, finthakket

2 peberfrugter – små tern

4 gulerødder – tynde ringformede skiver

½-1 avokado pr. person – tern/skiver

Chilisauce (jeg elsker Valentina)

Saft fra lime

Salt og peber


Varm ovnen til 200 grader.


Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir. Vend dem i olien, hvidløg, oregano, salt og peber.

Bages midt i ovnen i 35-40 minutter.


Når kartoflerne er færdige, blandes det hele (undtagen avokado og chilisauce) sammen i en stor skål. Smag til med salt, peber og limesaft.

Portionsanret i mindre skåle med chilisauce og avokado.


Pssst…
Umami-drysset passer af en eller anden grund faktisk ret godt til – så det kan du jo lave til?

mexicansk2

   Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.