November

Officielt sidste dag i november (duh) og efteråret! I morgen er det ikke kun december, det er julemåneden, og vinteren er officielt gået i gang. Okay, hvor meget vinteren er gået og kommer i gang er højst tvivlsomt her i Danmark.. men du ved, tanken om vinter er der i hvert fald.

Det betyder også, at jeg vil slutte november måned af med at skrive om, hvad der nu engang har “fyldt” i mit liv.

Men lige inden jeg går i gang med det (du kan selvfølgelig bare ignorere denne kommende passage), så vil jeg da lige komme ind på december måned! Jeg har skrevet det nogle gange, men jeg tænker… ja, det ved jeg ikke… jeg har bare lyst til at skrive om december måned igen.

For i morgen er det december, det er julemåned! Og det betyder, at jeg officielt går totalt amok i jul. Jeg skal pynte op, høre julemusik for fuld knald, se julefilm og jeg skal lave en masse julegodter. Jeg skal læse i bøger, der på den ene eller anden måde har med jul at gøre, og jeg skal hver morgen lave mit jule-yogaprogram, der både giver ro og glæde (selvfølgelig med julemusik som baggrund).

Hvert år når november når afslutningen, laver jeg en oversigt over decembers større dage. Her skriver jeg ned, hvad jeg skal lave og se for hver Adventsdag, til Lucia aften, Lille juleaften og selvfølgelig Juleaften! Men jeg skriver også alle de lækkerier og den lækre mad, som jeg gerne vil fylde december med. Det er de lækkerier og den mad, som jeg gerne vil dele med dig herpå bloggen.

Der kommer rigtig mange småkager, der kommer varme drikke og endnu flere søde sager: alle sammen fyldt på den ene eller anden måde med de varmende krydderier og hygge, som gør december så magisk. Jeg vil også sørge for at skabe et pusterum med sundere og nærende retter. Retter der mætter og giver energi til, forhåbentlig, både sneengle, sneboldkampe og gåture i vinterlandskaber (man har vel lov til at håbe? Selv om pessismisten/realisten i mig udmærket godt ved bedre).

På lørdag kommer den første opskrift!

Film/TV

Herrens Veje. Jeg er utrolig interesseret i spiritualitet og religion. Jeg elsker at læse om det og især læse/se menneskers oplevelse med det metafysiske/religiøse/spirituelle. Jeg overvejede at læse religion på universitetet, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge det til… interessen opstod især efter et halvt år med religion på HF, hvor jeg skrev min eksamensopgave med fokus på Amish og rumspringa. Jeg læser gerne i religiøse tekster og blade, for selv om jeg måske slet ikke (overhovedet ikke) er enig med det, der står, så giver det mig et indblik i et andet menneskes livssyn; og det er altid spændende.

Så selvfølgelig hoppede jeg straks ombord på DR1’s serie. Hold da op, hvor var det noget af en oplevelse. Jeg troede ikke, at jeg nogensinde kunne hade en fiktiv figur så meget, men jeg hader virkelig Johannes – og alligevel kunne jeg ikke stoppe med at se serien. Normalt har jeg svært ved at fortsætte med at se en serie/film eller læse en bog færdig, når hovedpersonen/en af hovedpersonerne er så forfærdelig… men jeg ville gerne se, hvad historien endte med. Jeg havde håbet på lidt mere af et indblik i præstefamiliens religiøse livssyn, men det skyldes måske, at der ikke er den “ægte” kristne tro i familien? Det er en familie, hvor tingene bliver lagt ned over hovedet, og så har man bare at følge trop.. ellers oplever man Johannes vrede. Og hvor ægte kan ens tro så være, når den bliver påtvunget? Men så samtidig… så var der alligevel en del religiøsitet! Det var bare ikke på den måde, som jeg havde forventet. Så det er, retrospektivt, virkelig interessant.

Men ja, det er noget af en dramaserie – som til tider er rigtig god og til tider åndssvag. Johannes hader jeg, men jeg tror også, at jeg ville hade Johannes Døberen, som det virker til, at Johannes er baseret på; og alligevel er jeg spændt på at se, hvad der kommer til at ske i næste sæson. Jeg håber så meget, at han ender bitter og alene, imens resten af hans familie blomstrer (okay, jeg lyder så ond lige nu. Men han har gjort så meget skade på familien, at jeg ikke kan se, hvordan forfatterne kan rette op på det). Men resten af figurerne kan jeg godt lide – eller jeg kom i hvert fald til det. Der var mange gange, hvor jeg sad med bankende hjerte – især sidste afsnit. Hallo, hvad skete der lige for det? De har i hvert fald lagt op til sæson nummer 2, selv om jeg syntes, at slutningen på sæson 1 er lidt fesen (altså ikke selve afsnittet, men de sidste par minutter).

Blood and guts: A History of Surgery. Min søster og jeg ses hver uge. Hun går i øjeblikket hjemme med baby, og jeg kommer for at hygge mig med både hende og den sødeste lille babydreng. Vi har fået en del traditioner allerede og en af dem har de sidste par gange været at se denne BBC dokumentarserie. Hvis du er interesseret i menneskekroppen og videnskabens udvikling, så skal du se den her serie! Den er grum, den er sørgelig, den er fascinerende, og den er helt ekstremt spændende.

Det er Michael Mosley, som er vært (han er altså bare hyggelig), og jeg må indrømme, at jeg synes om alle de dokumentarer/-serier, som han er vært for – så det er altid et plus. Tilbage til selve serien: der er 5 afsnit, der hver især har sit fokus på enten en del af kroppen eller på en del af videnskabens udvikling. Det er utroligt at se, hvordan kirurgien har forandret sig, hvad der har gjort det muligt (så mange dyreforsøg og så mange fejl), og hvordan kirurgien i dag både giver livet tilbage og fortsat udvikler sig.

Mind Hunter. Jeg har været fascineret af seriemordere siden, jeg var omkring 14 år – ja, det lyder helt vildt morbidt, det ved jeg godt. Men jeg er fascineret af mennesker. Hvis jeg kunne (åh, hvor jeg ønsker jeg kunne tage en bachelor i psykologi – latterlige uddannelsesloft!), så ville jeg læse psykologi. Jeg er fascineret over, hvad der gør, at mennesker handler på bestemte måder – især hvad der gør, at nogle mennesker er fuldstændig ligeglade med andre.

Mind Hunter er en Netflix-serie, der netop handler om seriemordere, og hvordan FBI tilbage i 70’erne begyndte at kategorisere seriemordere – men først og fremmest begyndte at se en forbindelse mellem de forskellige seriemordere. Man følger FBI-agenten Holden Ford der sammen med Bill Trench (fiktive figurer baseret på rigtig mennesker) begynder at interviewe seriemordere for at få et bedre indblik i, hvorfor de begynder at dræbe, hvorfor de bliver ved, og hvad der lægger til baggrund for det. Scenerne med interviewsene er utrolig spændende og så nervepirrende. Og det er fascinerende at se, hvordan arbejdet langsomt begynder at påvirke Holden Ford mere og mere; og hvilken støtte Bill Trench er.

Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til sæson 2!

Andet

Min kat. Åh Nori! Jeg elsker min kat. Han er nok den mest irriterende kat nogle gange, men det gør han op for ved netop at være så irriterende. Han er en bestemt herre, der nok skal gøre mig opmærksom på, hvornår jeg bør stå op. Jeg står op kl.7, men hvis det stod til ham, så burde det være kl.6.

Han mijaver og mijaver og snakker hele tiden til mig… vi kan have mange lange snakke.

Han elsker at komme ud på altanen og kigge på fugle og mennesker. Okay, menneskene er han bange for, så hvis han tror, de kan nå ham (vi bor på 2. sal), så løber han ind.

Han elsker at lege, men han vil ikke blive forpustet. Så når han synes, at han har bevæget sig nok, lægger han sig ned og forventer, at legetøjet kommer hen til ham.

Han lægger sig ned for at spise. Ja, han er doven.

Og på trods af at han opfører sig som en konge (overfor mig), så er han verdens største bangebuks. Han bliver bange, når dørtelefonen ringer. Han bliver bange, når nye mennesker/mennesker han ikke ser så tit, kommer indenfor – indtil han lærer dem at kende. Han farer sammen, når jeg sætter mig bedre til plads på min stol. Det er noget, vi arbejder på… han skal jo gerne være som en konge hele tiden og ikke blive bange for den mindste lyd.

Det er fantastisk, hvordan dyr kan gøre livet så meget bedre!

Bøger

Vegansk til højtider og fest. Ja, ja.. nu skal jeg være rigtig selv-reklamerende. MEN nu har Københavns kommunes biblioteker endelig fået min bog hjem som fysisk eksemplar! Det samme har bibliotek.dk også – hvis du er mere til ebøger, så er begge mine bøger nu også at finde som det i stedet. Min kæreste og jeg high fivede faktisk på det i går aftes.

Selv-reklamering OUT.