Drikkelse,  Højtider,  Opskrifter

Vegansk Halloween: Snehvides giftige æble mocktail

Hvis der var én karakter fra Disney, jeg var rædselsslagen for, da jeg var mindre, så var det Den onde dronning!

Jeg elskede at se Snehvide og de syv små dværge, men hver gang den onde dronning blev transformeret om til den gamle dame, borede jeg hovedet ned i hjørnet af sofaen som en struds og stak fingrene i ørerne. Det var skrappe sager! Men da jeg på et tidspunkt endeligt turde at se hele transformationen, følte jeg, at jeg var blevet temmelig sej.

Og så kom scenen hvor den onde dronning laver det giftige æble. Det der æble så ret godt ud, bortset fra dødningehovedet. Hvis der er noget, som er ondt i Snehvide, så er det æblet. Så hvad er bedre end at lave en vidunderlig mocktail med æble, der smager djævelsk godt, til at sætte gang i Halloween her på bloggen?

Drinken består af æblejuice, hjemmelavet karamelsauce og alkoholfri rom (jeg bruger RumISH). Den er super simpel og hurtig at lave – selv hvis du ikke har karamelsauce liggende på lager (hvem har det?), så kan du lave drinken indenfor 30 minutter.

Så hvis du skulle have lyst til en lidt fancy drink til Halloween eller bare i løbet af disse mørke aftener, så ved du, hvor du kan finde sådan én.

 


Snehvides giftige æble, 2 personer

1 dl rumISH – eller brug almindelig rom

8 spsk karamelsauce

3 dl æblejuice

evt 1 cocktail-kirsebær pr drink


Rør rumISH og karamelsauce sammen
. Når det har samlet sig, røres det sammen med æblejuicen.

Hæld op i 2 glas og server.

   Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.