image featured

Ditte

Categories Drikkelse, Højtider, Opskrifter

Vegansk Jul: Æblemost

Glædelig 3. Advent!

Jeg håber, du har haft en dejlig uge, og du er kommet lidt mere ned i gear og blevet klar til juleaften. Hvis du ikke fejrer jul, så håber jeg, at du har nydt lysene, der gør de mørke dage, aftener og nætter magiske; og selvfølgelig også har nydt alle de andre hyggelige elementer ved december.

I går kom der ikke nogen småkage-opskrift op, og det gør der heller ikke i dag. Jeg har skrevet det før, og jeg gør det igen: lige så snart jeg planlægger mine aktiviteter, så går jeg altid i gang med at freestyle og hoppe væk fra planen. Jeg kan bare ikke rigtig planer… eller jo det kan jeg, men det er kun, hvis jeg har en deadline: sig til mig at jeg skal aflevere om en uge, og jeg arbejder med 100 km i timen – selv hvis jeg stadigvæk mangler det hele, 100 sider udover “det hele” og alt det der.

Så jeg fik lyst til at bryde lidt med småkage-manien, der havde udviklet sig herpå bloggen. Og så gik det også op for mig (igen, igen), at det snart er juleaften. Det betyder, at jeg slet ikke har fået delt alle den lækre mad, drikkelse og juleguf, som jeg havde forestillet mig… heldigvis er der en ny juleaften igen til næste år, og jeg kan derfor gemme nogle af opskrifterne til næste december.

I dag og i morgen står derfor i juledrikkens tegn. Og jeg starter med en elsket drik.

Krydret æblemost!

Den her æblemost er blevet en rigtig klassiker hjemme hos mig i decembermåned – men altså jeg drikker den gerne fra start-september til slut-marts. Lige så snart det bliver lidt køligt, så hiver jeg æblemosten frem (eller med hjem fra supermarkedet) og går i gang.

Jeg har aldrig været specielt glad for glögg, og fordi jeg også gerne vil julehygge og varme mine hænder på et krus, begyndte jeg at lave æblemost.

Der er fuld knald på krydderierne, og lige så snart æblemosten har simret i 5 minutter på komfuret, breder den mest hyggelige, varmende, beroligende og magiske juleduft sig i hele hytten.

Og så er den her elskede klassiker (som min faster altid beder mig om at lave, når vi fejrer jul sammen) med i min nye kogebog Vegansk til højtider og fest! Du kan stadigvæk få 20% rabat + fri fragt på den, hvis du bruger koden JUL2017 – så skal du bare klikke på billedet ude til højre side eller HER. Så kan du få bogen for 200 kr i stedet for 250 – perfekt pris til den perfekte julegave 🙂

Den er fyldt med opskrifter til alle de større højtider og festlige dage, vi har herhjemme.

Her er en lille “smagsprøve” på, hvad du kan finde i kapitlerne til de største (inklusiv en udefrakommende) højtider fra jul til påske.

Jule-kapitlet indeholder blandt en opskrift på tofurkey og 3 forskellige oste til julebordet! Og selvfølgelig også den her æblemost.

Nytårsaften giver to menuer, så kan du enten vælge det franske eller asiatiske køkken eller fusion?

Valentin (jo jo den er der også) er fyldt med sensuelle og lækre opskrifter. Alt fra græskar ravioli med pinjekerner og timian-smør til rødbedetartar med poppet rispapir og verdens bedste chokolademousse.

Fastelavn gemmer på popcornbrude med saltet karamel, berlinere(!) og en knasende flæskemandag-sandwich, der vil gøre enhver kødspiser misundelig.

I Påske-kapitlet kan du blandt andet finde den luftigste veganske quiche, svampe-paté og sprøde-men-cremede deviled kartofler. Min kæreste er ellevild med patéen og kartoflerne og beder mig altid om at lave det.

Og så har vi sørget for, at julen varede lige til Påske 😉

Du kan læse meget mere om Vegansk til højtider og fest HER – skrevet med mine egne ord herpå bloggen.

Så skal hænderne varmes!


Krydret æblemost

1 liter æblemost

100 g brun farin

1/4 tsk salt

4 kanelstrænger, ca. 6 cm lange

2-3 stjerneanis

10 g ingefær – skrællet, i tern


Giv alle ingredienserne et opkog under låg i en 2 liters gryde
.

Lad det æblemosten simre uden låg i 15 minutter.

Smag til og server. Lad gerne krydderierne følge med i glassene – det ser hyggeligt ud.


Pssst…
Du kan bruge både filtreret og ufiltreret æblemost – og du kan også sagtens bruge æblejuice. Personligt foretrækker jeg ufiltreret æblemost.

www.pdf24.org    Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.