
Vegansk Morgenmad: Pudla
Efter al den kage (og de mange flere kager jeg i fremtiden skal bage inklusiv al jule-guffet), så er det rart med noget, der er salt og krydret.
Hvis du har min bog: Vegansk for alle, eller har lånt den på biblioteket, så har du måske lagt mærke til min morgenmadsopskrift, hvor jeg også bruger kikærtemel: Proteinrige pandekager med fyld. De her to opskrifter ligner hinanden, og jeg var i høj grad været inspireret af pudla, da jeg lavede Proteinrige pandekager med fyld.
Men det er alligevel to vidt forskellige opskrifter – pandekagerne i min bog er, ja… pandekager; hvorimod pudla er helt anderledes og slet ikke en pandekage, som vi kender det.
Så hvis du har købt kikærtemel og ikke helt ved, hvad du overhovedet skal bruge det til (resten af det til), så har du her en ny morgenmadsopskrift!
Hvis du aldrig nogensinde har stødt på kikærtemel, så kan jeg afsløre følgende:
Kikærtemel bliver ofte kaldt besanmel.
Kan købes hos grønthandleren – så hvis du ikke kan finde det hos din lokale grønthandler, så spørg efter kikærte- eller besanmel, så skal de nok hurtigt kunne hjælpe dig 🙂
Da pudla er en pandekage, hvor fyldet er i selve dejen, så har jeg i opskriften lavet citationstegn i ingredientslisten. Det er simpelthen fordi, at fyldet skal steges, inden det blandes sammen med dejen, og jeg har derfor prøvet at gøre det lidt mere overskueligt – det ved jeg selvfølgelig ikke endnu, om det er lykkedes.
Pudla, 4 stk
“Dejen”
3 dl kikærtemel
3 dl vand
saft fra 2 lime
2 tsk estragon
Salt og peber
“Fyldet”
150 g portobello/brune svampe – små tern
150 g ærter
2 fed hvidløg – presset
3 stilke bok choy (ca. 100 gram)
1 spsk soyasauce
3 tsk tandoori masala
Kokosolie
1 lille hjertesalathoved pr. person – groft hakket
½ lime pr. person
Start med at piske dejen sammen. Når det er pisket godt, stilles dejen til side.
Kom svampene op på en pande ved medium-høj varme. Kom lidt salt på svampene når de begynder at se lidt tørre ud.
Tilføj ærterne og hvidløget. Skru ned for varmen.
Imens det steger på panden, fjernes stilken fra bok choy’en (gem stilkene!). Hak det bladgrønne fra bok choy’en relativt groft og vend det i dejen.
Hak stilkene fint og kom det på panden med svampene.
Tilføj soyasauce og tandoori masala og steg videre i 5 minutter.
Kom indholdet fra panden op i dejen og rør det godt sammen.
Tør panden af og kom 1/4 tsk kokosolie på panden.
Kom 1/4 af dejen på panden og sørg for, at dejen ligger jævnt på – skru ned til lav varme.
Steg pudla’en i 3-5 minutter på hver side.
Husk at komme lidt kokosolie på panden hver gang, der kommes nyt dej på.
Når alle 4 pudla’er er lavet, kan du spise den.
Jeg kom noget hjertesalat i pudla’en som fyld og pressede limesaft henover.
Pssst… Hvis du allerede har en rest grøntsager fra aftensmaden, så kom endelig det i dejen i stedet for. Så har du en rigtig hurtig morgenmad!
Næringsindhold pr. pudla med et lille hjertesalathoved på 100 gram
Protein: 11.7 gram
Kostfibre: 7.8 gram
Husk det er lavet på baggrund af mig 😉
Så hvis du er mand eller en gravid kvinde eller teenager, så vil tallene se anderledes ud. Fx behøver mænd ikke lige så meget jern som kvinder – så hvis du er en mand og kigger på de her procenter, så vil du være lidt tættere på 100% jern.
Så tag tallene som en vejledning og som sjov!


2 kommentarer
Susanne
Hva ka jeg bruge i stedet for bok choy?
Ditte
Hej Susanne
Du kan bruge spinat i stedet for 🙂
Hvis du gerne vil have lidt af det “knas” som bok choy-stilkene giver (den hvide del), så kan du tilføje 1-2 finthakkede gulerødder.
Jeg håber, pudla’en kommer til at smage 🙂
– Ditte