Opskrifter,  Sødt

Appelflappen

Appelflappen – lyder det ikke sødt?

Men hvad er det så? Det kan jeg sagtens fortælle dig! Det er en hollandsk dessert, bestående af butterdej-trekanter fyldt med æbler, kanel, sukker, valnødder og citronskal.

Det er så enkelt, og der er så lækkert 🙂

Jeg faldt over et billede af sådan en omgang appelflappen forleden. Da jeg efter en tur i går på Fejø med kæresten og hans forældre kom hjem med nogle æbler, gav det sig selv, hvad der skulle laves i dag.

Så nu er der æbler i mine appelflappen, og der er æbler i min skål på bordet – hvis jeg er smart, spiser jeg dem, som de er og laver de resterende om til endnu en lækker æble-dessert. Det kunne måske være mine scones med æbler, hmmm…


Appelflappen, 8 stk

2 æbler – skåret i mindre tern

2 spsk sukker

1 tsk kanel

20 g valnødder – finthakket

1 knsp salt

Citronskal fra ½ citron

en smule vand, ca. 2 spsk

1 plade vegansk butterdej, ca. 275 g

lidt brun farin


Tænd ovnen på 190 grader og beklæd en bageplade med bagepapir.

Kom alle ingredienserne, undtagen butterdej og brun farin, på en lille pande.

Steg det ved lav-middelhøj varme til æblerne begynder at blive bløde, og sukkeret begynder at karamellisere. Rør regelmæssigt i det.

Det tager omkring 5 minutter for æblerne at blive bløde, men stadig holde formen.

Sluk for varmen og lad det køle af i 5 minutters tid.


Skær butterdejen i 8 lige store firkanter
. Når æble-fyldet er kølet af, kommes omkring 1 spsk af det i midten af hver firkant.

Fold den ene ende over til den anden, så du har en trekant. Det kan være, at der er en overskydende kant, men så fold den bare.

Pres enderne sammen med en gaffel og placer appelflapperne på bagepladen og pensl med lidt plantemælk.

Drys til sidst med lidt brun farin (det kan sagtens undværes, men giver knas).

Bag midt i ovnen i ca. 20 minutter, til trekanterne er puffet op og er gyldne/gyldebrune.

Server!

   Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.