Højtider,  Opskrifter,  Sundt,  Tilbehør

Vegansk Jul: Glaserede rosenkål

Tænker du også nogle gange, at det ville være rart med lidt nyt på julebordet?

At rødkålssalat med appelsin og grønkålssalat med æble er ved at blive lidt for velkendt og kedeligt? Altså.. jeg elsker begge salater, men jeg kan samtidig også godt lide at få noget nyt indenbords.

Hvis du ligesom mig også godt kunne tænke dig at prøve noget nyt, eller du bare gerne vil have en ekstra lille lækker sag på bordet, så skal du unde dig selv at lave de her glaserede rosenkål!

Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de her rosenkål er ligesom at få orgasme i munden. Eller måske har jeg det kun sådan, fordi jeg elsker rosenkål på den måde! Når rosenkål er smagt til og stegt, så de er møre, men har godt med bid, så er jeg i himlen! Jeg får seriøst et skud dopamin frigivet, og så går jeg ellers og traller rundt i køkkenet, når jeg tager en bid af de her rosenkål.

De er lavet på omkring 15 minutter: fra du tager spækbræt frem, til de kan spises. Så de er et dejligt hurtigt tilbehør til (jule)maden.


Glaserede rosenkål

1 spsk olivenolie

500 g rosenkål

1 dl vand

1½-2 tsk sennep

1½ spsk ahornsirup

Salt & peber


Rens rosenkålene for stokke og grimme blade. Skær store rosenkål halvt over, men lad rosenkål på størrelse med en lille (hel) valnød være hele.


Varm en pande op, så den er brandvarm. Kom olivenolie og rosenål på og lad rosenkålene stege, til de får lidt “grill-mærker”. Drys salt og peber på.

Hæld vandet over og kom 1 tsk af senneppen i og vend det rundt.

Lad kun rosenkålene simre i vandet til de er møre, men stadigvæk har bid – det tager kun omkring 2-3 minutter. Hæld så meget af det overskydende vand fra som muligt.

Vend rosenkålene i ½-1 tsk sennep og ahornsiruppen. Lad rosenkålene glasere i omkring 1 minut.

Server som de er – eller server med ristede valnødder og/eller røget tofu.

   Send article as PDF   

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.