image featured

Ditte

Categories Morgenmad, Opskrifter, Sundt

Vegansk morgenmad: Scrambled tofu m. majs & soltørrede tomater

Når jeg endelig får lyst til morgenmad, for jeg er ikke en morgenmad-person, så skal det være en rigtig lækker, mættende og lidt luksuriøs morgenmad. Ja, scrambled tofu er selvfølgelig luksuriøst 😉

I forhold til morgenmad så er det ikke fordi, jeg ikke kan lide det, der bliver serveret om morgenen… jeg kan bare bedre lide at spise det omkring frokosttid (hvis jeg altså er hjemme). Så du kan sagtens finde mig guffe grød, langtidshævede boller, smoothie, scrambled tofu, amerikanske pandekager, pudla og andet lækkert morgenmad i mig – bare lidt senere på dagen.

En af favoritterne er, som du nok kan gætte, scrambled tofu. Tofu er et vidunder i køkkenet – når man har fundet ud af at lave mad med tofu. Der er rigtig mange, som har haft dårlige oplevelser med tofu. Det kan skyldes en masse:

Tofuen er ikke fast nok. Her handler det om at prøve en masse forskellige mærker og finde sin yndlings. Jeg kan ikke lide for “blævret” tofu, så min yndlingstofu er altid en, der er meget, meget fast. Og så hjælper det at presse væsken ud ved at lægge tofuen mellem to stykker papir og presse let ned på den. På den måde kommer det meste af væsken ud, som hjælper med at gøre tofuen mere fast.

Det kan være, du skal presse den en gang til med nyt papir, hvis den har meget væske.

Tofu kommer til at smage af det, som du krydrer den med. Det er en halv sandhed. Tofu kommer ikke til at mirakuløst at smage af det, som du krydrer den med… men den vil tage noget af smagen til sig – især hvis du marinerer den i nogle timer. I sidste ende handler det om at primært krydre maden, når tofuen er kommet i.

Tilberedning. Tofu skal ofte kun i opskriften til allersidst. Hvis du laver en gryderet, skal den kun ned de sidste 5 minutter; på den måde vil den ikke blive for “blævret”. Men den vil heller ikke smage af sindssygt meget. Men her skal krydringen af gryderetten gøre op for den manglende smag fra tofuen.

Et andet trick er at lade retten stå i omkring 10 minutter inden servering. På den måde bliver tofuen dejligt fast igen, og jeg synes også, at tofuen smager af meget mere, end hvis du serverer retten med det samme.


Og så har tofu også godt med protein. Alt efter hvilket mærke du har, kan du også få tofu med calcium. Jeg har ikke et mærke, jeg absolut bliver nødt til at købe.. men jeg har et par mærker, som jeg har haft gode oplevelser med. Den tofu, jeg brugte til denne opskrift, er fra Aldi; den er dejlig fast, og så har den 16 g protein pr. 100 gram.


Scrambled tofu m. majs & soltørrede tomater, 4 personer

200 g tofu – presset, krymlet

1 spsk olivenolie

2 gulerødder – tynde halvmåne-skiver

1 majskolbe – majskernerne

2 fed hvidløg – presset

1-2 spsk soltørrede tomater

½ tsk oregano

½ tsk røget paprika

Saft fra 1 appelsin

Salt


Steg gulerødder og majskerner i olivenolien på en pande. Lad det passe sig selv i 5-7 minutter, indtil majsene begynder at se fyldige ud.

Tilføj tofuen, hvidløg, soltørrede tomater, krydderier og appelsinsaft. Lad det stege ved medium-varme i 5 minutter. Smag til med salt.

Server med et par skiver brød.

PDF24    Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *