image featured

Ditte

Categories Opskrifter, Tilbehør

Æblekaramel | Æblemarmelade

Det er efterår!

Det er september!

Det er tid til æbler, græskar, supper og gryderetter – og som altid en masse søde sager 😉

Og selvfølgelig starter jeg efteråret ud med en sød sag, der virkelig får én i efterårsstemning – for hvad er mere september end skønne æbler?

Og hvad er mere efterår end varmende krydderier såsom kanel, ingefær og nelliker? Tja.. ikke så meget, så de krydderier er selvfølgelig i.

Æblekaramellen aka æblemarmeladen er seriøst afhængighedsskabende! Jeg kan godt forestille mig, at karamellen bliver en fast del af inventaret i køleskabet, ligesom istéen blev det i sommers. For den er virkelig nem at lave. Den passer mere eller mindre sig selv i en halv time, og så skal du bare vente på, at den køler nok ned til, at du ikke får brandvabler på indersiden af læberne (det har jeg prøvet – det var en underlig følelse). Når karamellen er kølet er, er den ligesom en rigtig fast, flydende karamel. Det er ret vildt. Så prop det endelig på grød, amerikanske pandekager (som jeg i denne uge deler en opskrift på – verdens bedste opskrift!), dyp æbler i, kom ovenpå en eller anden tærte. Bare spis det. Det er godt, og det er godt for sjælen!


FORRESTEN så har jeg lige to ting, jeg gerne vil dele med dig 🙂

1) Jeg har prøvet at gøre hjemmesiden lidt mere overskuelig. Så i weekenden kiggede jeg på alle de tags, jeg bruger, og jeg har så vidt muligt prøvet at kategorisere opskrifterne indenunder nogle begrænsede og faste tags. Så hvis du for eksempel har lyst til noget inspiration til din efterårsmad, så klik på tagget efterår, og du bør gerne få alle de opskrifter her på bloggen, som jeg synes er efterårsagtige – eller som i hvert fald indeholder typiske efterårsråvarer.

Jeg håber, det gør det hele lidt nemmere at navigere rundt og finde inspiration!

2) Du kan stadig booke en kostvejledning-session eller købe et klippekort og få 20% rabat hele september! Der er ingen kode eller noget. Du kan skrive til mig via Plantevejen, som er hjemmesiden for min praksis. Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål så skriv endelig til mig! Jeg vil med glæde svare på de spørgsmål, du skulle have.

Jeg glæder mig til at møde dig!

… og lige en tredje ting: jeg holder snart en giveaway. Jeg ved endnu ikke, om det kun kommer til at foregå her, eller om det også vil foregå på instagram (for jeg har lidt følelsen af, at det med at skulle lave en kommentar på en hjemmeside ikke er så lige til?). Anyways, det bliver i hvert fald annonceret her på bloggen. Du skal glæde dig!


Æblekaramel | Æblemarmelade

2 store (syrlige) æbler, ca. 300 g – små tern

2 tsk citronsaft

½ tsk kanel

1/4-½ tsk stødt ingefær

1 knsp stødte nelliker

1 knsp salt

75 g brun farin

175 g sukker

2½ dl vand


Giv det hele et opkog i en gryde
. Når det koger, skrues der ned for varmen, til det simrer.

Lad det stå og simre uden låg i ca. 30-35 minutter – husk at røre i det jævnligt.


For at teste om æblekaramellen har den ønskede konsistens
: tag lidt af æblekaramellen op med en teske og lig den i køleskabet i ca. 5 minutter. Når de 5 minutter er gået, vil du få en idé om, hvor fast karamellen nogenlunde bliver, når den er kølet helt af – dog bliver den en del mere fast, end hvad testen viser.

Kom i et skoldet sylteglas, skyld det eventuelt med noget atamon; jeg brugte et sylteglas, der kan indeholde 1/4 liter,og der var rigeligt med plads.

www.pdf24.org    Send article as PDF   

3 thoughts on “Æblekaramel | Æblemarmelade”

  1. Lækker opskrift, men 5 min i køleskabet! På 5 min kan temperaturen stige en del og det bliver en hård karamel.

    • Hej Jenny.
      Det har du helt ret i – men æblekaramellen er ikke/stivner ikke ligesom almindelig karamel, hvilket jeg tror, skyldes fugten fra æblerne.
      Hårdheden i denne æblekaramel er mere ift, hvor let den er at røre i/øse. Hvis du lader æblekaramellen simrer mindre tid end i opskriften, så vil den være lettere at hælde, hvorimod den er mere fast, hvis du følger opskriften.
      Håber det giver mening? 🙂 Jeg er lige kommet hjem fra job, så hvis jeg ikke giver mening, så skriv det endelig 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.