image featured

Ditte

Categories Opskrifter, Sødt

Krydrede æble scones m. glasur

Og så kom der endnu en opskrift med scones op på bloggen! Endda indenfor en uge.

Hvad kan jeg skrive andet end, at jeg er ret så vild med scones… og at jeg prøver at få lidt flere efterårshygge-opskrifter op på bloggen, inden jeg går helt amok i julemad og julelækkerier 🙂

Derudover er scones jo også bare så lette og hurtige at smække sammen, at de mere eller mindre slår kage – men det er kun, når jeg ikke er helt i kage-humør, men jeg alligevel har lyst til noget kaget.

De her scones er mere eller mindre en direkte kopi af mine græskar scones, for når man har sat en god opskrift sammen, så handler det bare om at bruge den med lidt modifikationer. Forskellen på de to scones er:

Der selvfølgelig er æbler i – og ikke græskar.

Der er en smule væske i.

Fremgangsmåden er anderledes.

Men de her scones er faktisk hurtige at lave. Det tager fra start til nu-kan-de-spises omkring 40-45 minutter, men så er de også kølet helt af!

So with no further ado – og med Frank Sinatra spillende i baggrunden:


Krydrede æble scones m. glasur, 8 stk

255 g hvedemel (jeg brugte Finax stenkværnet)

75 g brun farin

½ tsk salt

1½ tsk vaniljesukker

1½ tsk bagepulver

½ tsk natron

150 g æble – det er vægten, når skroget er fjernet

115 g plantesmør

1½ tsk kanel

1 tsk ingefær

1/4 tsk nelliker

1/4 tsk kardemomme

2-3 spsk plantemælk


Tænd ovnen på 180 grader (alm) og beklæd en bageplade med bagepapir
. Rør hvedemel, brun farin salt, vaniljesukker, bagepulver og natron sammen i en skål. Stil til side.


Lav æblerne
. Smelt plantesmørret i en pande/lille gryde og kom æble, kanel, ingefær, nelliker og kardemomme i.

Lad det stege i ca. 2-3 minutter til æblerne er blevet en smule mere møre.

Hæld æble-blandingen op i skålen med melblandingen og rør rundt. Dejen vil muligvis være ret tørt, så tilføj 1 spiseske af plantemælken ad gangen, til dejen er fugtig, men kan formes let uden at klistre.

Kom dejen på et meldækket bord og saml den – læg den op på bagepapiret. Kom lidt mel ovenpå dejen og pres den let ned og form til en cirkel, der er omkring 20 cm i diameter.

Skær dejen ud i 8 trekanter og spred trekanterne fra hinanden, så der er mindst 2 cm mellem hver trekant. Pensl med lidt plantemælk.

Bag midt i ovnen ved 200 grader i 10-12 minutter. Scones’ene skal føles bløde, men faste – lav eventuelt “kniv-testen”.

Lad scones’ene køle af.


Når scones’ene er lune, laves glasuren
. Rør flormelis og vand sammen og hæld det over – jeg kan godt lide min glasur virkelig, virkelig tyk. Bum.

GUF!

   Send article as PDF   

2 thoughts on “Krydrede æble scones m. glasur”

  1. These look so beautiful. I love the idea of putting apples in scones. Scones aren’t so common in the US, so I don’t know if I’ve ever seen an apple scone.

    • Thank you so much 🙂 Well, scones aren’t really that common in Denmark. You can buy it at the baker, but it’s typically the standard one without anything really, except for chocolate 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.