Rabarberhorn

Uh! Rabarber!

Jo mere jeg tænker over det, jo mere går det op for mig, at rabarber faktisk er den ultimative sommerfrugt (men botanisk set en grøntsag) – for rabarber kan vi faktisk kun få, når den er i sæson. Det er ikke ligesom med jordbær, hvor man også kan få det om vinteren, fordi de bliver dyrket i drivhuse længere sydpå. Altså, jordbær er stadigvæk total sommer for mig, for jeg spiser det kun om sommeren, men rabarber kan kun plukkes og købes om sommeren. Det betyder altså, at der hjemme hos mig skal laves rigtig meget med rabarber, for al rabarber-lækkerheden skal nydes totalt, inden de ikke længere er til at finde.

Så i dag er det altså tid til rabarberhorn. Det er måske ikke en lige så kendt dessert som rabarber crumble, rabarberkage og rabarber is – men rabarberhorn er simpelthen så lækre. Så hvis du ikke har prøvet dem før, så bliver du nødt til at lave dem. Hvis du har prøvet dem før, men græder hver gang du ser dem hos bageren, fordi de ikke er veganske, så skal du da lave dem. Hvis du bare har lyst til noget fredagsguf, men kage er blevet lidt kedelig, så skal du selvfølgelig lave dem.

Så hvis du er lige så ellevild med rabarberhorn som mig (eller bare tanken om dem), så skal du takke min kæreste for, at de er kommet op på bloggen. Det var ham, som foreslog, at jeg skulle lave dem, efter vi så dem hos bageren, da vi skulle købe noget brød med hjem efter en omgang badminton. Jeg havde aldrig prøvet rabarberhorn, før jeg første gang for et par dage siden lavede dem – dem, der er her på billederne, er min anden omgang. Jep, jeg lavede to omgange rabarberhorn indenfor 3 dage… for det første fordi de er alt for lækre, og jeg havde lyst til dem igen; og for det andet fordi de første billeder, jeg tog, var virkelig triste, så jeg skulle have en omgang til for at kunne tage et par ordentlige billeder.

Der er skruet maks op for snasket aka remoncen i de her rabarberhorn. Sådan er det, når jeg laver kager og dessert: hvis der er noget lækkert og snasket i opskriften, så skruer jeg altid op for mængden. Hvis du har prøvet min drømmekage, så ved du, hvad jeg mener 😉

Nå, men det, jeg vil sige med det, er, at hvis du ikke har lyst til at “drukne” i en masse remonce, så skær 50 g af både margarine, sukker og marcipan. Men hvem har ikke lyst til at drukne i remonce?

Rabarberhorn, 12 stk

Dej

100 g margarine

2½ dl plantemælk

25 g gær

1 spsk sukker

½ tsk salt

ca. 400 g hvedemel + til æltning

Fyld

250 g rabarber – skåret i 2 cm stykker

½ tsk vaniljesukker

150 g margarine

150 g sukker

150 g marcipan – fintrevet

Topping

Perlesukker

Varm margarine og plantemælk op. Når margarinen lige akkurat er smeltet, slukkes for varmen (du kan også varme op i mikroovn). Når det er fingervarmt, røres gæret ud i. Rør 100 gram af melet, sukker og salt i. Rør det resterende mel i. Dejen vil være fast og føles blød. Ælt dejen til den er glat.

Lad den hæve i 1 time.

Lav remoncen de sidste 5 minutter af hævetiden. Pisk margarine, sukker og marcipan sammen. Pisk indtil det er cremet og luftigt. Vend rabarberen sammen med vaniljesukkeret og stil til side.

Rul dejen ud til en rektangel, der er omkring 40×25 cm. Skær dejen ud i 6 firkanter. Rul hver firkant ud så dejen er lidt tyndere, og firkanten bliver større – halver firkanten på tværs, så du ender med to trekanter.

Kom omkring 1 spsk remonce i den brede ende af trekanten og kom derefter 1 spsk rabarber ovenpå remoncen – tryk rabarberne let ned i.

Rul fra den brede ende til spidsen, så du ender med et horn. Form hornet så det bliver let buet. Tryk enderne sammen så fyldet ikke ryger ud under bagningen.

Fordel rabarberhornene på to bageplader med bagepapir. Lad hornene efterhæve i 30 minutter under viskestykker.

Tænd ovnen på 200 grader. Pensl rabarberhornene med plantemælk og pynt med perlesukker.

Bag en bageplade ad gangen midt i ovnen i 15 minutter. Du kan også putte begge bageplader ind på samme tid og så bytte deres plads, når halvdelen af bagetiden er gået.

Lad hornene køle lidt og gå så i gang med smovseriet. Mums!

Pssst… Endnu en gang: husk at varme plantemælken op sammen med margarinen, ellers ender du med margarine, som klumper – og muligvis den samme tanke som mig, da jeg oplevede det: “Er jeg… i gang med at lave smør?” Jeg har aldrig været så forvirret i mit liv, før min hjerne begyndt at fungere igen.

   Send article as PDF