image featured

Ditte

Categories Brød, Højtider, Opskrifter, Snack

Troldefingre | Brødstænger m. tomatfyld

Jeg kan ikke helt slippe bøgerne verden. Så derfor tænkte jeg, at det ville være sjovt at liste de bøger, som jeg synes er uhyggelige. Når jeg skriver uhyggelige, så mener jeg ikke nødvendigvis, at jeg får mareridt og ikke tør at sove med lyset slukket. For det sker nærmest aldrig. Faktisk er det kun en gang efter at have læst en bog, at jeg overvejede at falde i søvn med lyset tændt. Den bog nævner jeg i næste indlæg.

Det, jeg mener med uhyggelige, er:

Bøger, der har fået mit hjerte til at hamre.

Bøger, der efter endt læsning har fået mig til at tænke over, hvor uhyggeligt konceptet bag historien egentlig var – på trods af at jeg muligvis ikke fandt det uhyggeligt, imens jeg læste.

Bøger, hvis historie har været hos mig i dage, måneder og år efter på grund af handlingen eller (igen) konceptet.

Bøger, der åbner op for det mulige ved det overnaturlige – og selvfølgelig er det i bøgerne altid med udgangspunkt i, at det overnaturlige er skræmmende og ødelæggende (for Harry Potter har jo også overnaturlige elementer, såsom magi, men det er ikke uhyggeligt, fordi det ikke skal være uhyggeligt. Giver det mening?)

Der er en del Stephen King… hvad kan jeg sige? Jeg har jo skrevet før, at der er især to forfattere, som jeg elsker at læse, og en af dem er altså King. Men der er selvfølgelig også andre, for uhygge kommer på mange forskellige måder.

Det her er første del, for ellers bliver det her indlæg vist lidt for langt. Så i morgen kommer næste del.

The dark half: Stephen King – den handler om en forfatter, som har opnået stor (kommerciel) succes med sit pseudonym, men ikke under sit rigtige navn. Da han beslutter sig for at “aflive” sit pseudonym, begynder mystiske ting at ske med spurve, og dem, der har hjulpet med at “dræbe” pseudonymet, bliver dræbt. Hele historien fascinerede mig, og det var nogle seriøse freaky scener med både “pseudonymet” og spurvene.

Just after sunset: Stephen King (novellesamling) – Det her var nogle af de første historier, jeg læste af Stephen King. Og især én af novellerne fra denne samling har altid været i mit baghoved lige siden: N.

Misery: Stephen King – Har du set filmen med Kathy Bates? Hun er personificeringen af den psykotiske Annie Wilkes, der er forfatteren Paul Sheldons største fan hele  i verden. Paul er kommet slemt til skade, og (den tidligere!) sygeplejerske Annie Wilkes har taget ham hjem til sig for at passe og pleje ham… Der var nogle rigtig grumme scener i både bog og film, og jeg lå flere gange og krummede mine tæer sammen, imens jeg andre gange holdt vejret af spænding.

Ondskabens Hotel: Stephen King – Jeg kunne slet ikke give slip på bogen, da jeg først kom i gang, og jeg sad flere gang med hjertet bankende i brystet, fordi jeg frygtede, hvad der kunne ske. Det er virkelig sjældent, at jeg får det sådan, når jeg læser en bog. Der er så meget under overfladen, og man har hele tiden en nagende følelse af, at noget vil gå helt galt.

Den illustrerede mand: Ray Bradbury (novellesamling) – Solkuplerne er en af mine absolut yndlingsnoveller! Den er så tragisk, forfærdelig og uhyggelig, når man sidder bagefter og tænker over, hvorfor det sker. Det er primært science fiction historier i denne novellesamling, men tro mig: science fiction kan være så skræmmende!

De lydige koner i Stepford: Ira Levin – Mænd, der er bange for stærke kvinder, er nok nogle af de mest farlige væsener på denne jord. Det er, hvad jeg har fået med mig fra denne bog. Hvis du har set filmen (med bl.a Nicole Kidman), ville du tro, at det var en humoristisk bog, men det er det langt fra. Det her er mere en bog, hvor man bagefter tænker over konceptet, og hvilken betydning mænd kan have på kvinders liv og frihed, når de er forsmåede, konservative (i det ekstreme) og magtfulde.

Rosemary’s baby: Ira Levin – Endnu en bog der viser skyggesiden hos visse mænd. Vi kender vist alle sammen Rosemary’s baby.. eller vi har i hvert fald hørt/læst om den. Den gravide Rosemary flytter sammen med sin mand ind i det historiske Bramford, hvor både hekse og mordere har boet. Deres naboer er kærlige, men excentriske, og Rosemary’s kæreste begynder at bruge mere og mere tid sammen med dem – imens Rosemary selv begynder at blive mere og mere skeptiske overfor dem, især efter hun bliver gravid. Tanken om hvordan man kan blive udnyttet og manipuleret, når man tror, at man er sikker og elsket – det er helt klart det, som gør den her bog uhyggelig.


Story of my life: som du kan se, så bliver troldefingrene ret store og tykke. Meningen var, at det skulle være heksefingre – altså fingre på størrelse med et menneskes fingre – men jeg kan åbenbart ikke finde ud af at lave noget spinkelt og småt. Selv ikke hvis mit liv var afhængigt af det. Jeg ville stadig ende ud med noget gigantisk. Da jeg så de færdigbagte brødstænger med fyld, tænkte jeg, at deres “gigantiske” størrelse måske kunne have noget med, at der var fyld i. Så jeg prøvede uden fyld. Nope, same story, de brødstænger blev også gigantiske.

Men så er det jo perfekt, at jeg bestemmer her: tykke brødstænger bliver derfor til troldefingre i stedet for heksefingre. Bum!

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg godt lide, når mad og portioner er gigantiske. Jeg elsker kæmpe boller, jeg elsker kæmpe cookies, jeg elsker store stykker kager, jeg elsker store portioner mad.

Så jeg kan faktisk rigtig godt lide mine troldefingre. De smager godt, og der er meget af dem.


Troldefingre | Brødstænger m. tomatfyld, 12 stk

Brød

5 dl lunt vand

25 g gær

250 g groft mel

1 spsk olivenolie

1 spsk sukker

½ spsk salt

ca. 400 g hvedemel

Tomat”pesto”

180 g soltørrede tomater (i olie)

ca. 100-150 g hakkede tomater

Pynt

1 blancheret mandel pr. brødstang


Pisk vand og gær sammen
. Pisk derefter groft mel, olivenolie, sukker og salt i. Når melet er pisket godt ud, røres hvedemelet i lidt ad gangen. Ælt på et meldækket bord, indtil dejen er glat og spændstig. Lad den hæve i ca. 45 minutter i skålen under et viskestykke.


Lav tomat”pestoen” imens dejen hæver.
Blend de soltørrede og hakkede tomater sammen. Stil på køl.

Jeg synes, at det smager nok i sig selv, men du kan altid smage til med salt, peber og krydderier.


Tænd ovnen på 200 grader. Når dejen er hævet, skæres den i 12 stykker.

Ælt hver bolle og “form” den som en lille rektangel. Rul hvert stykke ud til det er omkring 16 cm langt og 8 cm bredt. Fordel ½-1 tsk tomatfyld i hver. Rul forsigtigt bollerne sammen, så de bliver til stænger og knib de løse ender sammen, så fyldet ikke flyder ud.

Kom på to bageplader med bagepapir. Skær gerne midt på stængerne med en kniv, så det ligner et fingerled. Pensl brødstængerne med vand, kom en mandel på enden af hver brødstang som en negl, pensl mandlen med vand.

Bag midt i ovnen i ca. 20-25 minutter, eller til de er sprøde og gyldne. Lad dem blive lune og server det resterende tomatfyld som dip.


Pssst…
Hvis du ikke vil have fyld, men i stedet have tomat”pestoen” som dip, skal du gøre følgende: Rul dejstykkerne ud til de “minder” om fingre, og følg fremgangsmåden fra bageplade-afsnittet. Hvis du laver dem uden fyld, kan du godt få op til 18 heksefingre ud af dejportionen.

PDF24    Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *