Spaghetti m. hvidløg, chili & persille

NU bliver det rigtig madblogger/foodie-agtigt, for i dag har jeg en historie omkring denne skønne ret! En historie der handler om en dagtur rundt på Cypern, en evighed i bjergene og frygten for aldrig at slippe ud, en glubende appetit og lykken at finde vegansk aftensmad klokken 24 i en eller anden by på Cypern langt væk fra hotellet. På trods af at jeg er gået lidt madblogger-amok, har jeg dog ikke spammet indlægget med 1 billede for hver sætning, som nogle madbloggere gør – for seriøst? Jo, jeg synes, det er hyggeligt at læse en lille madhistorie, men ikke når den historie ender med at blive en 15 minutter lang novelle med 70 madbilleder.

Hvis du har lyst til at læse det lille eventyr, der er grunden til, at jeg i dag deler denne smækre ret, så læs endelig videre! Hvis du bare gerne vil have opskriften og hader sådan nogle madhistorier (men hvem hader madhistorier?!), så rul ned forbi det hele og gå i gang med at lave den her ret – den tager kun omkring 10-15 minutter!

Nå… det var tilbage i sommeren 2012. Min kæreste og jeg var så ufatteligt heldige, at han har de skønneste forældre, så vi var blevet inviteret med til Cypern!

Så det var vist midt på ugen, og vi ville gerne ud og opleve Cypern. Det endte med at blive mig, min kæreste, hans bror og far – og da min kærestes far var udstationeret der, da han var yngre, kunne han fortælle en masse sjove og spændende historier. Jeg elsker at høre om andres oplevelser og fortid.

Nå, men vi havde kørt op til grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland og kom endda over til den tyrkiske side – vi boede på den græske side. Uden at komme ud på et alt for stort sidespring, så var det skræmmende at se, at der var en komplet død zone ved grænsen, og så var det lidt spøjst at lige ovre på “den anden side” var der bazarer og moskeer.

Efter vores korte eventyr i Cyperns tyrkiske del, ville vi gerne hen til Afrodites kilde eller bad, hvor der også var et fristed for æsler. Men først skulle vi lige forbi en base, som lå oppe på en bjerg – og derefter var det ellers igennem, tror jeg, alle bjergene på Cypern. Oh my god!! Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg håber ærlig talt, at jeg aldrig kommer til at opleve det igen – i dag kan jeg sagtens grine af det, men jeg frygtede seriøst, at jeg aldrig, aldrig, aldrig nogensinde ville komme ud af bjergkæden. Vi kørte op og ned ad absolut alle bjergene i bjergkæden, alle! Lad mig lige gøre det klart, at op og ned ad alle bjerge betyder, at der hele tiden bliver drejet.

Oy, oy, oy…

Til sidst kom vi dog ud, og imens solen langsomt gik ned, kom vi endelig hen til Afrodites kilde/bad. Skønt område, men desværre så vi ikke nogle æsler – til gengæld hørte vi dem, når de skrydede som fuldstændigt sindssyge.

OG så var det blevet aften, og vi var blevet sultne! Jeg har sjældent været så sulten. Så vi kørte forbi en by, hvor min kærestes far vist havde boet – og ja, der var selvfølgelig sket en del siden 1980’erne. Han kunne ikke rigtig genkende det mere, men hvem kan genkende en by, når den ikke ligner sig selv mere? Ja, jeg spørger bare… og jeg kunne næsten kun tænke på min sultne, sultne mave.

Og så! Dér nede ved vandet (sådan husker jeg det i hvert fald) var der en restaurant, og den var åben, og der var spækket med mennesker. Som veganer kan man aldrig helt vide, om man kan få noget i skrutten, der mætter. Så jeg og min kæreste kiggede på menukortet, og vi kiggede lidt mere, og så fandt vi denne spaghettiret. Spaghetti med persille, hvidløg og chili.

Da vi endelig fik tallerkenen, som var enorm, kom der ikke andet ud end: Mmmmm, mmmm, mmm.

Måske var det min crazy sult, der gjorde, at det smagte himmelsk – eller også var det bare, at denne enkle og simple ret var totalt lækker.

Nu hvor jeg ikke er crazy sulten og har overlevet en kørsel på flere timer i bjergene, siger jeg stadig Mmmmm, mmmm, mmm, når jeg spiser den. For hvad kan slå så simpelt mad? Mad der smager absolut himmelsk, fordi hver ingrediens har hovedrollen? Intet.

Så ja, det er historien bag den her ret. Det er total simpel mad, der smager totalt lækkert, og som er totalt hurtigt at lave – du kan spise det, når pastaen er kogt = klar, parat, spis på 10 minutter.

Spaghetti m. hvidløg, chili & persille, 4 personer

400 g spaghetti, fuldkorn

1-3 spsk olivenolie

1 lille løg – finthakket

3-4 fed hvidløg – skåret i tyndes skiver

1-2 chili – tynde ringe

1 stor håndfuld persille, ca. 90 g – finthakket

saft fra ½-1 citron

Salth & peber

Kog spaghettien efter anvisning.

Steg løg, hvidløg og chili i 1 spsk olie på en stor pande. Steg ved lav varme, så det ikke brænder fast, indtil løg og hvidløg er bløde – omkring 3 minutter. Drys lidt salt og peber over. Sluk for varmen og stil til side.

Når pastaen er kogt, hældes vandet fra. Skyl efter med koldt vand – gem lidt af det.

Kom pastaen op i panden med lidt af vandet og varm det hurtigt op indtil det meste af væsken er forsvundet. Sluk for varmen.

Vend persillen i og smag til med citronsaft, salt og peber.

Vend eventuelt mere olivenolie i.

Server for sig selv eller med hvidløgsbrød (mmm…) eller med lidt tofu eller nogle ristede pinjekerner eller en omgang salat. Frit slag på alle hylder.

Pssst… Hvis du gerne vil have en lidt mere cremet pastaret, kan du tilføje 1 dåse hakkede tomater eller 400 g friske, hakkede tomater. Tilføj tomaterne til sidst sammen med pastaen og lad det simre i omkring 5 minutter.