Opskrifter,  Sødt

Chai-kage m. blommer

Så kom efteråret vist?

Ja, jeg er én af de der sommerbørn, der siger, det er efterår, når det ikke længere er hedebølge. Lige så snart termometeret viser under 25 grader, så er det ikke længere varmt nok 😉

Men helt ærligt, prøv lige at se al den regn, vi har fået. Alle de grå skyer. Al den blæst! Det er da totalt efterårsagtigt – og når nogle af træerne samtidig også har fået gule/brune blade, så er der vist ingen vej udenom.

Så selvfølgelig er jeg gået i efterårs-hygge-mode. Jeg har spist supper, helt præcis nudelsupper (der var endda en dag, hvor jeg kun levede af nudelsuppe). Jeg har taget striktrøjer på. Jeg har haft beret på. Og jeg har bagt den her skønne, skønne efterårskage.

Den har de fleste af efteårskomponenterne: chai the, kanel, ingefær, blommer og ahornsirup.

Uhmmmm… og så er den virkelig god! Det her bliver en af de kager, jeg kommer til at bage lidt for ofte de næste måneder, tja… jeg kommer nok til at bage den temmelig regelmæssigt, indtil det bliver forår. Hva’ kan jeg gøre?

Jeg kan i det mindste trøste mig med, at den her kage er lavet på 100% fuldkornsmel (jeg har skrevet mere om det nede i Pssst…). Men hvorfor skal jeg dog trøste mig med det? Den smager jo hamrende godt, og smagen er i sidste ende det vigtigste for mig.

Så hvis du også er gået i efterårs-hygge-mode, så vil jeg klart anbefale dig at lave den her og måske også kigge nogle af suppeopskrifterne igennem?

Så er det hyggetid!


Chai-kage m. blommer

2½ dl kogende vand

2 chai teposer (pickwick/pukka/en tredje)

2½ dl plantemælk

1 tsk æblecidereddike

½ dl neutral olie

100 g sukker

2 spsk ahornsirup

2 tsk kanel

½ tsk stødt ingefær

½ tsk salt

lidt kværnet peber

300 g groft mel

2 tsk bagepulver

1 tsk natron

2 blommer – skåret i både


Tænd ovnen på 180 grader
. Gør en springform (22 cm) klar med bagepapir.


Hæld det kogende vand over teposerne i en kop
. Lad det trække i 7 minutter.

Pisk plantemælk og æblecidereddike sammen – hvis du bruger soja-/mandelmælk, vil det tykne (og det er også meningen).

Pisk olie, sukker, ahornsirup og krydderier i.

Pisk til sidst mel, bagepulver og natron i.

Hæld dejen op i springformen og læg blommeskiverne ovenpå.


Bag midt i ovnen i ca. 35 minutter
.

Server med en god kop the eller kaffe.


Pssst…
Jeg brugte Finax økologiske stenkværnede hvedemel (som endda er danskproduceret mel!), som giver en rigtig god tekstur til kager på trods af, at det er 100% fuldkornsmel! Så se efter på posen, at der står stenkværnet eller få fat i sådan en pose finax.

Hvis du er lidt bange for, at dit grove hvedemel er lidt for groft (for sådanne nogle er der også, og de er efter min mening ikke gode at bruge udelukkende i sådan en kageopskrift), så erstat halvdelen af melet med hvidt hvedemel. Men du kan da også gå helt “speltmor” i den, men så skal du ikke komme og klage til mig 😉

Pssst… Hvis du bruger løs chai the, vil jeg tro, at du kan erstatte 1 tepose med 1 tsk løs te

   Send article as PDF   

3 kommentarer

  • Julie Lundsteen

    Hej,

    Hvilken chai the bruger du i opskriften? Jeg kender ikke lige nogen vegansk chai the, som man kan få i poser, så hvis jeg ikke kan finde lige den samme, som du har brugt, hvilken mængde skal jeg så bruge, hvis jeg ikke kan gå ud fra den mængde, der ville være i poserne?

    Vh Julie:)

    • Ditte

      Hej Julie
      Jeg bruger en hvilken som helst chai tepose – det kan være pickwick, pukka eller en helt tredje man kan finde i supermarkedet 🙂
      Hvis du bruger løs te, vil jeg tro, at 1 tepose = 1 tsk løs te (men prøv dig frem).

      Skriv endelig hvad du endte med at bruge!
      Rigtig god fornøjelse
      Hilsen Ditte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.