image featured

Ditte

Categories Hovedret, Opskrifter, Sundt, Tilbehør

Rødbededeller m. quinoa & balsamico

Deller er godt!

Deller er fantastiske. For de kan blive spist som snack, i sandwich, til frokost og til aftensmad.  Men, æh… jeg ved ikke helt, hvor sommerlige de her deller er, nu hvor jeg tænker over det. Men det gør selvfølgelig ikke så meget, for rødbeder eksisterer faktisk også om sommeren – så selv om rødbeder ikke ligefrem skriger af sommer, så kan du godt spise dem. Ellers så scroll helt ned til Pssst…, så har jeg nemlig forslag til erstatning 🙂

Mængden af rødbededeller afhænger selvfølgelig af, hvor store dunserne skal være. Hvis du laver 9 større deller, skal du bage dem 5-10 minutter udover bagetiden, der står nede i fremgangsmåden.

På mandag deler jeg en fantastisk nyhed! Så kom endelig forbi, for jeg er så spændt på det her!


Rødbededeller m. quinoa & balsamico, 9-12 stk

1½ dl quinoa – skyllet

350 g rødbeder, ca. 2 mellemstore

1 rødløg – finthakket

2 fed hvidløg – presset

2 tsk paprika

1 spsk balsamico eddike

1 spsk olivenolie + til pensling

30 g hvedemel

Salt & peber


Tænd ovnen på 200 grader
. Gør en bageplade med bagepapir klar.


Kog quinoa sammen med 2 dl vand i en lille gryde
. Kom lidt salt i og lad det simre indtil vandet er væk. Stil til side.


Skræl og riv derefter rødbederne fint
. Rør rødbeder sammen med løg og hvidløg. Rør derefter quinoaen godt ud, så der ikke er klumper af fintrevet rødbede uden quinoa i.

Rør paprika, balsamico og olivenolie i. Smag til med salt og peber. Når rødbede-blandingen smager godt og kraftigt, røres hvedemelet ud i. Rør indtil melet begynder at skabe en “klister-effekt”: jo mere du rører i blandingen, jo mere vil gluten i melet sørge for, at holde det sammen – indtil en vis grad, selvfølgelig 😉


Form til deller og kom på bagepladen
. Pensl med olivenolien og bag midt i ovnen i ca. 25 minutter.


Pssst…
Du kan sagtens erstatte rødbederne med gulerødder! Mængden skal være lidt mindre, dog kun med omkring 50 gram.

PDF24 Creator    Send article as PDF   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.